Finansielle omkostninger presser erhvervslivet

Når gebyrerne stiger så markant, uden at der er sket tilsvarende forbedringer i ydelser eller konkurrence på markedet, lægger det et unødigt pres på især små og mellemstore virksomheder, som ofte har færre muligheder for at forhandle sig til bedre vilkår. Udviklingen peger på et behov for større gennemsigtighed og skarpere konkurrence i banksektoren.

Rentemarginalen – forskellen mellem den rente bankerne tager for udlån og den de betaler for indlån – er steget markant de seneste år, jf. figur 2. For ikke-finansielle virksomheder ligger rentemarginalen nu omkring 3,7 procentpoint, hvilket er det højeste niveau i mange år. Til sammenligning har rentemarginalen i perioden 2003 til 2022 i gennemsnit ligget på omkring 2,8 procentpoint.

Udviklingen skyldes, at bankerne har hævet udlånsrenten betydeligt, mens indlånsrenten ikke er fulgt med. Konkret betaler erhvervskunder i gennemsnit omkring 5,8 procent i rente på deres lån, men modtager kun ca. 2,1 procent i rente på deres indlån. Dermed tjener bankerne langt mere pr. lånt krone end tidligere, samtidig med at virksomhederne ikke får en rimelig forrentning af deres indestående.

Når forskellen mellem indlåns- og udlånsrenter vokser så kraftigt, betyder det i praksis, at virksomhederne mister renteindtægter i milliardklassen. Ifølge SMVdanmarks beregninger svarer den nuværende forskel til, at erhvervslivet samlet går glip af omkring 7 mia. kr. årligt i renteindtægter sammenlignet med, hvis rentemarginalen havde ligget på det historiske gennemsnit. Det understreger, at konkurrencen på bankmarkedet fortsat er for svag, og at de mindre virksomheder betaler en uforholdsmæssig høj pris for at finansiere sig.

Virksomhedernes samlede renteudgifter til realkreditinstitutterne er steget kraftigt de seneste år, jf. figur 3. Siden 2021 er de samlede betalinger til renter og bidrag mere end fordoblet. Udviklingen følger de markante rentestigninger i kølvandet på den høje inflation og den pengepolitiske opstramning, men tallene viser samtidig, at finansieringsomkostningerne for virksomhederne er vokset betydeligt hurtigere end deres indtægtsmuligheder.

For ikke-finansielle selskaber er udgifterne til renter og bidrag i dag blandt de højeste siden finanskrisen. Det presser især kapitaltunge brancher og mindre virksomheder, der ofte er afhængige af realkreditfinansiering til investeringer i bygninger og produktionsfaciliteter. For personligt ejede virksomheder ses samme tendens, hvilket indikerer, at stigningen rammer bredt på tværs af erhvervslivet.

De stigende renteudgifter betyder, at en stadig større andel af virksomhedernes overskud går til finansiering frem for udvikling og vækst. Det understreger behovet for et mere balanceret kreditmarked, hvor både banker og realkreditinstitutter i højere grad understøtter virksomhedernes investeringsevne i stedet for at udhule den.