I perioden 2008-2020 er antallet af mindre virksomheder, SMV, faldet med 11 pct., imens befolkningsantallet kun er faldet med 4 pct. Den samme forskel mellem befolkningsudviklingen og udviklingen i arbejdspladser ses i oplandskommuner. Samtidig er antallet af mindre virksomheder i hovedstads- og storbykommunerne vokset markant. I hovedstadskommunerne er antallet af SMV’er steget med 15 pct., hvilket svarer nogenlunde til udviklingen i befolkningen.
Dykker man nede på brancheniveau for at se, hvilke brancher, der har oplevet det største skred i udviklingen fra de mindre til de større kommuner, fremgår en stor spredning. I nedenstående figur er forskellen mellem den gennemsnitlige udvikling i hhv. store og mindre byer angivet. En negativ forskel angiver dermed, at antallet af arbejdspladser for branchen i mindre kommuner er faldet mere end i de større kommuner. Det kan også betyde, at antallet af arbejdssteder er steget mere i de større kommuner end i de mindre.
Den største forskel i udviklingen skal findes i branchen for information og kommunikation. Det skyldes, at antallet af arbejdssteder i de større byer er steget 25 pct. point mere end i de mindre kommuner. Men faktisk er antallet af arbejdssteder i denne branche også steget i de mindre kommuner. Udviklingen har bare ikke fulgt med det strukturelle niveau for brancheudviklingen i økonomien.
Årsagen til at antallet af SMV-arbejdssteder i landkommunerne er faldet så markant skyldes bl.a., at disse kommuner ikke er så erhvervsvenlige, som de resterende kommuner. Målt på 26 forskellige parametre ligger den gennemsnitlige landkommune 6 pct. under den gennemsnitlige kommunes erhvervsvenlighed. Den mest erhvervsvenlige kommunetype er storbykommunerne, som ligger 13 pct. over erhvervsvenligheden i den gennemsnitlige danske kommune.
Dykker man ned i forskellen på land- og storbykommunernes placering på de forskellige erhvervsvenlighedsindikatorer fremgår det, at det særligt er mangel på arbejdskraft og infrastruktur, som er et problem i landkommunerne. Det gælder også digital infrastruktur, som internethastighed og mobildækning. Samtidig udliciterer landkommunerne i mindre grad opgaver til de private sammenlignet med storbykommunerne. Til gengæld udliciterer landkommunerne i højere grad i en opgavestørrelse, som er tilpasset SMV’erne, når de så endelige udliciterer.
SMV’erne står for 62 pct. af virksomhedernes samlede omsætning i landkommunerne og udgør derfor en væsentlig del af den samlede virksomhedsomsætning. I hovedstadskommunerne er SMV’ernes andel af den samlede virksomhedsomsætning 30 pct. SMV’erne er altså relativt vigtigere for landkommunerne.
SMV’erne i landkommunerne bidrager i højere grad til lokalsamfundet i landkommunerne. 72 pct. af SMV’erne i landkommunerne sponsorerer lokale foreninger, mens tallet i hovedstadskommunerne og storbykommunerne kun er hhv. 35 pct. og 55 pct. 70 pct. af SMV’erne i landkommunerne handler lokalt, når de kan i forhold til indkøb, hvilket også er markant mere end i hovedstadskommunerne og storbykommunerne.
|
|
Konklusion og politikforlag
I perioden 2008-2020 er antallet af arbejdssteder i landkommunerne faldet med 11 pct., imens antallet stiger i storbyerne og særligt i hovedstadskommunerne. Mindre virksomheder har en stor betydning for deres lokalsamfund. De er med til at skabe liv, arbejdspladser og indkøbsmuligheder. De sponserer også en del af det sociale foreningsliv, og giver uddannelsespladser og muligheder for fritidsjob til unge. Det kan have store konsekvenser, når en mindre virksomhed lukker. I mindre byer kan det være svært at erstatte en lukket butik, og det kan påvirke både erhvervslivet og det sociale liv i området.
SMVdanmark foreslår bl.a. følgende initiativer for at understøtte erhvervsudviklingen i landdistrikterne.
