Der bliver spildt 2 millioner dage årligt på unødig lang sagsbehandlingstid i byggesager

Der er derfor et kæmpe potentiale for at mindske sagsbehandlingstiden, hvis de langsommere kommuner bliver lige så hurtige til at sagsbehandle som de hurtigste kommuner.

Dato: 08. marts 2023

Byggesagsbehandlingstiderne stiger igen i år fra 63 i 2021 til 75 dage i 2022. Fra 2019 til 2022 er der tale om en 51 pct. stigning. Der er stor forskel på sagsbehandlingstiderne på byggetilladelser kommunerne imellem. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer fra fire dage i Odder Kommune til 209 i Allerød Kommune i 2022. Trods en stigning på 41 dage forlader Københavns Kommune med 201 dage dermed bundplaceringen. 

De kommunale forskelle afslører et kæmpe potentiale for at mindske sagsbehandlingstiden, hvis de langsommere kommuner bliver lige så hurtige til at sagsbehandle som de hurtigste kommuner. 

 

Hovedpointer fra undersøgelsen

  • Der bliver spildt 2 millioner dage årligt på unødvendig sagsbehandlingstid i byggesager. Det svarer til 5.408 år .
  • Byggesagsbehandlingstiderne varierer med op til 204 dage. Det vidner om et stort forbedringspotentiale hos flere kommuner. 
  • Byggesagsbehandlingstiden er i gennemsnit steget med 12 dage til 75 dage i 2022. Siden 2019, hvor landsgennemsnittet lå på 50 dage, er der tale om en stigning på 51 pct.

Stort potentiale i at mindske sagsbehandlingstiden

De fleste byggesager skal godkendes af kommunen, og normalt kan byggeriet ikke påbegyndes, før byggetilladelsen er godkendt. Sagsbehandlingstid er derfor lig med ventetid for bygherre. I mange tilfælde vil det også være lig med spildtid i byggeprojektet og en besværliggørelse af planlægningen for entreprenør og håndværkere.

Der ligger et stort potentiale i at mindske sagsbehandlingstiden. Byggesagsbehandlingstiderne varierer med op til 204 dage. For at illustrere dette har vi beregnet konsekvensen af, at alle kommuner har samme sagsbehandlingstider som gennemsnittet for de ti kommuner med lavest sagsbehandlingstid på de enkelte sagstyper. I dette scenarium kan man spare 2,0 millioner dage årligt på unødig lang sagsbehandlingstid i byggesager. Det svarer til 5.408 kalenderår alene for sager afsluttet i 2022.

Sådan har vi gjort

SMVdanmark har med udgangspunkt i servicemålsstatistikken beregnet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hver af de 98 kommuner. Sammensætningen af typen af byggesager er ikke ens fra kommune til kommune.  Hvis en kommune har relativt mange simple byggesager (fx enfamilieshuse), som det normalt er lettere at behandle, trækker det kommunens gennemsnit ned. For at tage højde for dette og sikre sammenlignelighed, er der beregnet et vægtet gennemsnit af den enkelte kommunes sagsbehandlingstid med vægte svarende til hele landets byggesager og ikke den enkelte kommunes sager.

 

Hvordan opgøres sagsbehandlingstiden?

Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt en ansøger har indsendt en fuldt oplyst ansøgning, til kommunen har truffet afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiden tælles som kalenderdage, hvor ansøgers svartid på opfølgende spørgsmål fra kommunen ud over 7 dage trækkes fra. I sagsbehandlingen kan der være behov for sagsbehandling hos anden myndighed, ligesom der er lovpligtige høringer, der skal gennemføres. Dette tælles med som kommunernes sagsbehandlingstid.

Sagsbehandlingstiderne varierer på tværs af kommuner

I Allerød kommune er den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid 209 dage, mens den i Odder kommune kun er 4 dage. Der er altså stor variation kommunerne i mellem. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2022 var 75 dage på landsplan.

Der ligger en stor læring hos de effektive kommuner

Som tidligere beskrevet er der stor forskel på byggesagsbehandlingstiderne kommunerne i mellem. De mest effektive kommuner fremgår ved den grå farve af nedenstående figur. Særligt kommuner som Odder, Vallensbæk og Vejens Kommune er effektive, når det drejer sig om sagsbehandling af byggesager. Allerød, København og Samsø Kommune ligger i den anden ene af skalaen, hvor der enten er et stort læringspotentiale eller hvor oprydningsindsatser ikke er slået positivt igennem i statistikken endnu.

Byggesagsbehandlingstiderne er steget

Den gennemsnitlige byggesagsbehandlingstid er steget fra 63 dage i 2021 til 75 dage i 2022. Det er en stigning på 12 dage svarende til 19 pct.

Fra 2019 til 2022 stiger landsgennemsnittet fra 50 dage til 75 dage. Det svarer til en stigning på 50 pct. på blot tre år. Figur 3 viser desuden, at stigningen ikke kan forklares ud fra en ændret fordeling af sager. Stigningen ville være endnu større, hvis man havde haft samme fordeling af sager på de fem sagstyper i de fire år.

Særligt kommunerne Bornholm og Samsø har oplevet en stigning i byggesagsbehandlingstiden med stigninger på hhv. 120 og 109 dage. Særligt for små kommuner skal man være opmærksom på, at enkeltsager kan påvirke statistikken væsentligt i det år, sagen bliver afsluttet.

Modsat har Kalundborg reduceret ventetiderne med gennemsnitligt 70 dage, om end kommunen med et gennemsnit på 82 dage stadig ligger over landsgennemsnittet. Norddjurs har også reduceret sagsbehandlingstiderne kraftigt, så kommunen i 2022 ligger på 50 – mod 81 i 2021.

Konklusion og politikforslag

Der ligger et enormt forbedringspotentiale hos flere kommuner, når det gælder kommunens sagsbehandlingstider. Sagsbehandlingstiden er lig med ventetid for bygherre og i mange tilfælde også lig med spildtid i byggeprojektet. Der bliver spildt 2 millioner dage årligt på unødvendig sagsbehandlingstid i byggesager. Generne for de borgere og virksomheder, der har brug for godkendelserne for at kunne få bygget, giver anledning til væsentlige samfundsøkonomiske tab.

SMVdanmark mener, at kommunerne i højere grad bør prioritere hurtig sagsbehandling og sætte et loft over sagsbehandlingstiden.

Landspolitisk er der også brug for fokus på området, da lange sagsbehandlingstider er et strukturelt problem. Vi konstaterer stigende sagsbehandlingstider hvert år. Derfor er der brug for en tilbundsgående revidering af Bygningsreglementet, så det bliver nemmere for sagsbehandlere, rådgivere og bygherrer at navigere i. Det nuværende regelsæt bærer præg af knopskydning, og i praksis er der stadig udfordringer med tvivl om ansvarsfordelingen. Der er samtidig brug for en mere nuanceret tilgang reglerne, så man fx får lettet reguleringen for ikke-komplekse byggerier. 

Desuden giver et ekstra ressourcepres på kommunerne, at man fra 1. januar 2023 skal udtage stikprøver for at kontrollere klimaberegninger af alt nybyggeri (LCA-beregninger). Dette vil øge sagsbehandlingsbyrden i kommunerne og dermed forøge sagsbehandlingstiderne fremover. SMVdanmark opfatter kravet som en uansvarlig politisk beslutning, hvor man ikke har taget højde for de eksisterende udfordringer i kommunerne.

Martin Kyed

Cheføkonom

mobil +45 25 15 78 31 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Martin Kyed

Lasse Lundqvist

Konsulent

tlf +45 41 29 20 09 Læs mere om Lasse Lundqvist