Dato: 21. april 2023
Tiden efter Corona har været præget af høje konkurstal. En af årsagerne er selve Corona-tiden med dens konsekvenser for omsætning, indtjening og gældsætning. Fænomener som forsyningsproblemer, energikrise og stigende inputpriser har også presset mange virksomheder. Udfordringerne har ramt virksomheder meget asymmetrisk. Derfor har vi set, at nogle virksomheder er blevet presset på eksistensen, samtidig med at andre trives.
Denne analyse dokumenterer, at seneste kvartals konkurser også er ujævnt fordelt, når man opgør på kommuner.
I første kvartal af 2023 gik 3,0 promille af de private virksomheder i Danmark konkurs. Men figur 1 viser, at konkursniveauet ikke er jævnt fordelt på landets kommuner. Niveauet af konkurser går fra 0 til 8,4 promille af virksomhederne i første kvartal 2023.
Nogle kommuner som fx Dragør, Halsnæs, Billund, Lemvig og Struer har slet ikke haft konkurser i første kvartal 2023. Omvendt ligger kommuner som Herlev, Albertslund, Ballerup og Kerteminde højt på antallet af konkurser, jf. tabel 1. Den samlede liste af kommuner kan findes i bilaget.
Det nuværende konkursniveau i Danmark er steget med 41 pct. sammenlignet med gennemsnittet for de 10 år inden Corona ramte Danmark, dvs. første kvartal i perioden 2010-2019. Dermed lander konkursniveauet i første kvartal 2023 på 863 virksomheder, jf. figur 2.
Heller ikke på udviklingen i antal konkurser er der tale om en jævn fordeling af stigningerne på tværs af landets kommuner. Kommuner som Billund, Struer, Lemvig og Halsnæs har slet ikke haft konkurser i første kvartal 2023. Omvendt har kommuner som Herlev, Ballerup, Roskilde og Esbjerg oplevet en fordobling eller mere af konkurser sammenlignet med perioden før Corona.
Når vi ser på konkursudviklingen (i figur 3) i de enkelte kommuner, så finder vi stort set det samme billede som for konkursniveauet i figur 1. Kommunerne med højest vækst i antallet af konkurser ender generelt også med at være de kommuner med højest konkurspromille i første kvartal 2023.
Det bliver bekræftet af en samvariation på 81 pct. mellem konkursændring i procent og konkursniveau ift. antallet af private virksomheder på tværs af kommuner, som man kan se af figur 4. Langt størstedelen af forskellene i konkursniveau kan dermed forklares ud fra stigninger siden tiden før Corona.
Selvom vi ved, at der er strukturelle forskelle i konkursniveauet i forskellige brancher, og at der er forskelle i branchestrukturen på tværs af kommuner, så spiller dette altså en mindre rolle for det aktuelle konkursniveau i den enkelte kommune.
Ovenstående indikerer, at det i højere grad er den lokale udvikling end den lokale erhvervsstruktur, der er styrende for konkursniveauet i første kvartal 2023.
Det høje antal konkurser viser, at nogle dele af erhvervslivet er presset. De seneste år har i høj grad været krisepræget. Virksomhederne er knapt kommet sig økonomisk over én krise, før den næste har stået for døren. Dermed har mange virksomheder ikke været rustet til både Corona-pandemien, forsyningskrisen og de stigende priser. Kriserne har ramt virksomhederne asymmetrisk, og derfor ser vi på samme tid, at nogle virksomheder trives, mens andre er truet på deres eksistens.
På baggrund af dette foreslår SMVdanmark, at man i de enkelte kommuner tager bestik af de lokale økonomiske forhold og styrker samarbejde med Early Warning, hvis der er udfordringer.
På nationalt plan skal det desuden være nemmere for virksomhederne at få gældssanering. Dette kan f.eks. gøres ved at mindske kravene til gældens størrelse.
