Danskerne har langt flere kontanter under corona

Omfanget af kontanter er steget markant under coronaepidemien. Det kan bl.a. skyldes mere brug af sort arbejde. Stigningen i kontanter er på højeste niveau siden 90’erne.

Dato: 4. juni 2021

Seddel- og møntomløbet begyndte at stige i foråret 2020 samtidig med corona-epidemien brød ud, og omløbet er steget støt siden. I de fire foregående år lå seddel- og møntomløbet stort set konstant. Den øgede efterspørgsel efter kontanter kan skyldes flere faktorer, og en af disse er større omfang af sort arbejde. SMVdanmark opfordrer til en intensiveret indsats mod sort arbejde fra myndighedernes side med fokus på de brancher, hvor udfordringen er størst.

 

Analysens hovedpointer:

  • Seddel- og møntomløbet nåede i marts 2021 77 mia. kr. efter en markant stigning siden foråret 2020.
  • Kontantomløbet var i marts 2021 11,1 procent højere end i marts året før. Hvis der korrigeres for prisudviklingen, havde marts 2021 den højeste årsstigningstakst i 26 år

Største stigning i kontanterne i 26 år

Værdien af cirkulerende sedler og mønter lå nogenlunde konstant omkring 70 mia. kr. i årene 2016 til 2019, men begyndte at stige markant i foråret 2020 samtidig med at corona-epidemien brød ud.

Det seneste år er kontantomløbet steget støt og nåede i marts 2021 77 mia. kr. Det er 11,1 procent højere end i marts 2020, hvilket er den højeste årsvækstrate siden årtusindeskiftet, hvor nogle kortvarigt hamstrede kontanter af frygt for et it-nedbrud ved årsskiftet.

Hvis man tager højde for prisudviklingen, har årsvækstraten i seddel- og møntomløbet ikke været højere siden 1993-94, hvor væksten i kontantefterspørgslen tog fart efter sammenbrud af det europæiske valutakurssamarbejde og finansiel uro i mange europæiske lande og i takt med et kraftigt opsving i dansk økonomi.

Flere forklaringer på den tiltagende kontantefterspørgsel

Kontanter bruges både til at betale for varer og tjenester (transaktioner) og til såkaldt værdiopbevaring. Generelt er brugen af kontanter til betalinger dog faldende i takt med øget udbredelse af kort- og mobilbetalinger. Men sort arbejde afregnes oftest med kontanter, og indkomst fra sort arbejde (sorte penge) bruges også efterfølgende igen kontant. En mulig forklaring på den stigende efterspørgsel efter kontanter er derfor, at omfanget af sort arbejde er gået op under corona, måske fordi nogle har arbejdet sort, mens de har været hjemsendt, eller fordi nogle har benyttet sort arbejdskraft i højere grad fordi de har haft tid og ressourcer til det under nedlukningen.

 

En anden mulig forklaring på den øgede brug af kontanter er, at når priserne stiger eller når den økonomiske aktivitet øges og der foretages flere transaktioner, stiger efterspørgslen efter kontanter. Salget i butikkerne er steget markant under corona understøttet af de frigivne feriemidler og af at mange har været forhindret i at bruge penge på rejser og oplevelser.

 

En tredje forklaring på stigningen i omløbet af sedler og mønter kan være, at udbruddet af epidemien måske kan have udløst en form for panikreaktion, hvor mange valgte at hamstre ekstra kontanter af frygt for et sammenbrud i banksystemet eller bare som en generel forberedelse til usikre tider. Det har tidligere været tilfældet i kriseperioder, og det gjorde sig fx også gældende forud for årtusindeskiftet, hvor nogle frygtede, at it-systemer ikke kunne håndtere, at årstallet skiftede fra 99 til 00, og derfor frygtede, at de ikke kunne hæve kontanter.

Den sidste forklaring, som er værd at nævne, knytter sig til funktionen værdiopbevaring. Opsparing i kontanter trækker i modsætning til indskud på en bankkonto ikke renter. Når indlånsrenten er positiv, har det altså en omkostning at holde kontanter. Denne omkostning er mindre, desto lavere indlånsrenten er. Og når indlånsrenten er negativ, som den i tiltagende omfang er blevet det de seneste par år, kan der direkte være en gevinst ved at holde kontanter frem for indlån, i hvert fald hvis man ser bort fra udgifter til sikker opbevaring af kontanter og risikoen for at kontanterne går til eller forsvinder. Den øgede brug af kontanter kan således også hænge sammen med, at de faldende renter har fået nogle til at trække indlån ud af banken og populært sagt ”syet pengene ind i madrassen”.

Konklusion og politikanbefaling

Omfanget af udestående sedler og mønter er steget markant under corona-epidemien. En væsentlig årsag kan være sort arbejde. Statskassen går glip af moms- og skatteindtægter, når der udføres sort arbejde. Derudover betyder sort arbejde ulig konkurrence for alle dem, som sælger varer eller tjenester hvidt, og samtidig løber forbrugerne også en risiko ved at benytte sig af ydelser uden kvittering og garanti.

 

SMVdanmark foreslår derfor, at skattemyndighederne intensiverer indsatsen mod sort arbejde, der hvor problemerne er størst. Skat bør benytte en risikobaseret tilgang og identificere de brancher og områder, hvor det såkaldte skattegab er størst, og det dermed bedst kan betale sig at sætte ind. Det gælder fx brancher som flytteforretninger, vejgodstransport og pizzeriaer.

Bjarke Roed-Frederiksen

Chefkonsulent

mobil 60665520 Læs mere om Bjarke Roed-Frederiksen
An error has occured. See log for information.