Færre grønne områder til beboerne i hovedstaden

Mens størrelsen af de grønne områder stiger i resten af Danmark, er det faldet i mange hovedstadskommuner. I 2018 havde Københavns Kommune 14 pct. færre grønne arealer per indbygger end i 2011.

Der er mange fordele ved grønne områder i byerne – både for indbyggerne, dyrelivet og klimaet. Alligevel er størrelsen på skove, søer, parker mv. faldet i store dele af hovedstadsområdet. Ikke én hovedstadskommune har udvidet de grønne arealer i perioden fra 2011-2018. Når indbyggerantallet i alle hovedstadskommuner stiger, medfører det, at hver indbygger nu har færre kvm grønt område at færdes på end tidligere. 

Analysens hovedpointer: 

  • Arealet af grønne områder i hele Danmark er steget med 2,4 pct. fra 2011 til 2018. Men samtlige kommuner i hovedstadsområdet har mindre eller samme areal grønne områder i 2018, som de havde i 2011. I Københavns kommune er arealet af grønne områder f.eks. faldet med 1,4 pct.
     
  • Københavns Kommune har i 2018 kun 33,2 kvm grønne områder per indbygger. Det er et fald fra 2011, hvor der var 38,4 kvm per indbygger. Faldet svarer til 14 pct.

Analysen er udarbejdet i samarbejde med Danske Anlægsgartnere.

Hent analysen som PDF

Analysen kort

Der er flere fordele ved grønne områder i byerne. Grønne områder modvirker global opvarmning, øger sundhedstilstanden i befolkningen og øger borgernes velfærd. Det viser en rapport udført af forskere fra Københavns Universitet, der opsamler relevant forskning om grønne områders positive effekter for klima, natur og mennesker.
Her refereres bl.a. til et studiet udført af Armson (2012), der viser, at 10 pct. større grønne områder sænker temperaturen med 1,2 grader (3,7 grader i bymidten), hvilket igen bidrager til at modvirke nogle af de negative konsekvenser af global opvarmning. Grønne områder kan samtidig øge luftkvaliteten i byerne, dels ved den filtrering, der foregår direkte i planternes løv, og ved at fungere som ventilationskorridorer, som fremmer luftudskiftningen i byerne. 
Et andet studie udført af Stigsdotter et. al (2010) baseret på et omfattende spørgeskema om beboelse i nærheden af grønne områder fandt, at danskere, der bor mere end 1 km væk fra grønne områder, har flere sundhedsproblemer end dem, der bor tættere på grønne områder. F.eks. var risikoen for at have stress 42 pct. højere for personer, der bor langt væk fra grønne områder. 
Slutteligt har grønne områder en stor værdi for beboere i nærheden. KU-rapporten henviser til flere undersøgelser, bl.a. et udført af Luttik (2000), der viser, at grønne områder medfører højere boligpriser. Dette er udtryk for, at det øger beboernes velfærd, og de derfor er villige til at betale mere for at bo i nærheden af de grønne områder.


Færre grønne områder i hovedstadsområdet

 

Selvom der er mange positive effekter af grønne områder i byerne, er det i Hovedstadsområdet gået den forkerte vej. Her har samtlige kommuner i hovedstadsområdet enten mindre eller samme areal grønne områder i 2018, som de havde i 2011. I Københavns Kommune er det samlede areal af grønne områder faldet med 1,4 pct. svarende til et fald fra 20,7 til 20,4 kvadratkilometer. Der er samtidig planer om at inddæmme flere grønne områder, f.eks. Lærkesletten på Amager Fælleden.
Dermed adskiller hovedstadskommunerne sig fra størstedelen af landets øvrige kommuner, hvor arealet af grønne områder fra 2011 til 2018 i hele Danmark opgjort ud fra skove, søer, parker mm. (se anmærkning til figuren) er steget med 2,4 pct.
Samlet set er arealet af grønne områder vokset i 74 af landets kommuner, været konstant i 8 og faldet i 16 kommuner. Den største stigning er sket i Ære Kommune, hvor arealet er steget med 5,3 pct. fra 2011 til 2018. 

 

 

Færre grønne områder pr. indbygger

Hovedstadskommunerne er samtidig blandt de kommuner, der har færrest grønne områder i forhold til antal indbyggere. Københavns Kommune har i 2018 fx kun 33,2 kvm grønt område per indbygger. Det er det næstlaveste areal grønne områder per indbygger af landets 98 kommuner. Det laveste areal per indbygger er i Frederiksberg Kommune, hvor der er 13,4 kvm. 
I gennemsnit for hele Danmark er der 1.912 kvm grønne områder pr. indbygger. Dette tal dækker dog over få kvm per indbygger i tætbefolkede kommuner og mange kvm per indbygger i landdistriktskommunerne. Til sammenligning har Aarhus Kommune 247 kvm og Odense Kommune 305 kvm grønne områder pr. indbygger. Bemærk dog, at kommunegrænserne i Københavns Kommune i vidt omfang dækker byområde, mens Aarhus og Odenses kommunegrænser også omfatter områder uden for byerne. 
Størrelsen af grønne områder er ikke steget med befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet. I 2011 havde københavnerne i snit 38,4 kvm grønt område hver. I 2018 er det tal faldet til 33,2 svarende til et fald på 13,5 pct., og indbyggerne i København har derved oplevet det næststørste procentvise fald af alle kommuner. Det største fald er i Vallensbæk kommune, hvor antallet af kvm grønne områder per indbygger er faldet fra 206,9 i 2011 til 174,6 i 2018 svarende til et fald på 15,6 pct.
Udviklingen i kvm grønne områder per indbygger skal ses i relation til udviklingen af indbyggere i landets kommuner, hvor der generelt er en søgning mod større byer og hovedstadsområdet. I januar 2011 boede ca. 539.500 mennesker i København. 1. januar 2018 var indbyggerantallet steget til ca. 613.300.

 

Etablér flere grønne områder i byerne

Det mest effektive værktøj til at bekæmpe klimaforandringerne er en generel CO2-afgift. Som supplement til dette kunne man i byerne overveje – særligt i hovedstadsområdet – at have fokus på, at øge antallet af grønne områder – ikke mindst på grund af det gavnlige effekter det ville have på klima, folkesundhed og borgernes trivsel. Det kan i flere tilfælde være klogt at anlægge eller udvide parkerne, fritlægge åer, som vi har set det i Århus eller plante nye skovarealer. Alternativt bør man se mod flere vilde grønne områder i eller omkring byområder som skov, eng og søer.

Mia Amalie Holstein

Cheføkonom & politisk chef

mobil +45 53 55 71 77 Læs mere om Mia Amalie Holstein