Færre faglærte i industrien de næste ti år

Danmark får i løbet af de kommende 10 år et fald på over 80.000 faglærte, jf. figur 1.[1] I løbet af de næste 10 år vil andelen af faglærte i arbejdsstyrken dermed falde med 3,6 procentpoint til blot 27,9 procent af arbejdsstyrken.

Denne forventede udvikling sker på trods af, at arbejdsstyrken frem mod 2032 forventes at blive styrket med over 80.000 personer. Stigningen skyldes blandt andet arbejdsmarkedsreformer siden 2006, som øger tilbagetrækningsalderen.

Udviklingen med de over 80.000 færre faglærte sker også på trods af, at antallet af ufaglærte forventes at falde 10 procent, svarende til knap 80.000. Årsagen skal findes i, at mange faglærte trækker sig tilbage, og at der ikke er nok, der tager en erhvervsfaglig uddannelse til at modvirke tilbagetrækningen.

Når vi ser et fald i antal ufaglærte på ca. 80.000, et fald i antal faglærte på ca. 80.000 og samtidig en stigning i arbejdsstyrken på ca. 80.000, så må der være en gruppe der stiger med ca. 240.000 frem mod 2032. Og det er den del af arbejdsstyrken med en lang videregående uddannelse. Denne gruppe forventes dermed at stige med ca. 20 pct. i de kommende ti år.

Figur 2 viser et større fald i antallet af industriteknikere og entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikere end for elektrikerne. Dette er både tilfældet, når man regner i procentvis udvikling og i absolutte tal. Antallet af faglærte elektrikere er nemlig lige så stort som antallet industriteknikkerne og entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikerne tilsammen. Gruppen af faglærte smede er næsten lige så stor, så med et fald på ca. 12 pct. ender smedene med at stå for det største absolutte fald på ca. 3.420 personer.

 

Fremskrivningen viser et fald i antallet af faglærte i industrien på 10.012 frem mod 2032, jf. bilag 1. De største grupper af faglærte i industrien kan ses i figur 3. Selvom der er en vis usikkerhed forbundet med tallet, så er det realistisk, at vi samlet taler om ca. 10.000 færre faguddannede til industrien i 2032.

Fremskrivning af arbejdsstyrken

Fremskrivningen af arbejdsstyrken frem mod 2032 tager udgangspunkt i DREAM-gruppens socioøkonomiske fremskrivning primo 2022. Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige og er afgrænset til de 16-74-årige.

I DREAM-gruppens fremskrivning er arbejdsstyrken alene opdelt efter uddannelsesniveauer. For at opnå en mere detaljeret uddannelsesgruppering for de erhvervsfaglige uddannelser, har vi anvendt Danmarks Statistiks registre til at fordele arbejdsstyrken blandt de erhvervsfaglig på en lang række uddannelsesgrupper.

Fremskrivningen af arbejdsstyrken er sket i tre trin:

1. På baggrund af DREAM-gruppens socioøkonomiske fremskrivning har vi først fordelt arbejdsstyrken på uddannelsesniveauer og 1-årsalderstrin.
2. Ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik har vi herefter inddelt arbejdsstyrken blandt de erhvervsuddannede i en lang række uddannelsesgrupper. For hver uddannelsesgruppe har vi for hvert 1-årsalderstrin beregnet, hvor stor en andel af den samlede arbejdsstyrke blandt de erhvervsuddannede, de udgør af det pågældende alderstrin. Det har vi gjort på baggrund af data fra ultimo november 2020. I fremskrivningen antager vi, at disse andele er konstante over tid. Det betyder, at hvis fx elektrikere udgjorde 20 pct. af arbejdsstyrken blandt 70-årige erhvervsuddannede i 2020, så gør de det også i 2032.

Ved at gange disse andele på arbejdsstyrketallene fra DREAM-gruppens fremskrivning, fremskriver vi til slut arbejdsstyrken på 1-årsalderstrin for alle uddannelsesgrupper frem til 2032. Dette indebærer desuden, at vores fremskrivning af arbejdsstyrken er afstemt med arbejdsstyrken i DREAM-gruppens fremskrivning

Beregning af til- og afgangen fra arbejdsstyrken

På baggrund af vores arbejdsstyrkefremskrivning har vi efterfølgende beregnet til- og afgangen fra de enkelte uddannelsesgrupper hvert år.

Disse beregninger består af to trin:

1. Først har vi beregnet til- og afgangen for de enkelte uddannelsesgrupper fordelt på 1-årsalderstrin i de enkelte år. Det har vi gjort ved at beregne forskellen mellem arbejdsstyrken for hver uddannelsesgruppe på et givent 1-årsalderstrin i et givent år og arbejdsstyrken for den samme uddannelsesgruppe, som er ét år yngre året før. Dette kan udtrykkes med formlen:

                                     𝐷 = 𝐴𝑢,𝑡,𝑎 − 𝐴𝑢,𝑡−1,𝑎−1

hvor u er uddannelsesgruppe, t er år og a er 1-årsalderstrin. Hvis D er positiv er arbejdsstyrken vokset og der er sket en tilgang.

Hvis D omvendt er negativ er arbejdsstyrken faldet og der er sket en afgang. Aldersafgrænsningen betyder desuden, at der hvert år er en tilgang af nye 16-årige, ligesom der vil være en afgang af 74-årige, som forlader arbejdsstyrken.

Ved at summere til- og afgangene for alle 1-årsalderstrin har vi beregnet nettotilgangen for hver uddannelsesgruppe for årene 2023-2032. I 2030 stiger pensionsalderen fra 67 år til 68 år. Det indebærer, at der i 2030 sker et markant fald i afgangen af de 67-årige. Fra 2031 stabileres afgangen dog igen, hvor det nu er de 68-årige som i vidt omfang forlader arbejdsstyrken.

 

Kilde: HBS Economics