Flere brancher oplever store fald i fortjenesten

Af nedenstående figur fremgår det, at størstedelen af brancherne har oplevet et fald i dækningsgraden. Det skyldes for de fleste branchers vedkomne, at udgifterne til indkøb er steget, mens indtægter fra salget ikke er fulgt med. Det betyder, at industriens virksomheder har oplevet et gennemsnitligt fald i avancen på 25 pct., hvis man sammenligner perioden januar til maj i 2022 med 2019. En del af årsagen til den faldende dækningsgrad kan potentielt forklares ved en stigning i konkurrencen. Dette vurderes dog at være en mindre sandsynlig forklaring jf. DØRS produktivitetsrapport for 2022. Endvidere fremgår det af Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse, at bankernes udlån til industrivirksomhederne er steget med ca. 40 pct. i juli sammenlignet med juli 2021 hvilket understreger, at særligt industrien er hårdt ramt af faldet i dækningsgraden. En del af denne stigning kan forklares ved omlægningen af momslånene til banklån. 

Priserne på indenlandsk vareforsyning er over de seneste 12 måneder steget med 18,6 pct. Det er en voldsom stigning sammenlignet med de seneste 20 år, hvor indeksniveauet har ligget nogenlunde konstant, med finanskrisen som undtagelse. Den relativt store stigning i priserne på indenlandsk vareforsyning taler for, at der kan ventes yderligere bidrag til forbrugernes priser herfra de kommende måneder, fordi omkostningsstigningerne på indenlandsk vareforsyning må forventes at blive overvæltet til forbrugerne. Forbrugernes priser på varer er over samme periode steget 14,2 pct.

Selv om priserne på indenlandsk vareforsyning over en længere periode er steget mere end forbrugernes priser, følges priserne alligevel år for år. Overordnet ses en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for indenlandsk vareforsyning. Det kan blandt andet forklares ved at nettoprisindekset på varer er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, som særligt over det seneste stykke tid har haft rekordstore udsving. 

Over det seneste år har forskellen i væksten mellem de to indeks været på sit højeste sammenlignet med de seneste 20 år, kun lige akkurat overgået af forskellen i væksten under finanskrisen. Årsagen til dette kan være, at engrosledet ikke har mulighed for at ændre varepriserne grundet kontraktuelle bestemmelser, eller at engrosledet midlertidigt har valgt at sænke deres profit fremfor at øge salgspriserne for at vinde markedsandel. 
Denne tendens fremgår endnu tydeligere, hvis man udvider tidsperioden til at indeholde de seneste 120 år. (Se bilag 2). 

De kortsigtede afvigelser mellem de to indeks, kan også forklares ved den kortsigtede prisstivhed, der er forbundet med prisen i butikkerne. Det tager længere tid for andet omsætningsled, at tilpasse deres priser sammenlignet med producenternes (andenrundeeffekter). I gennemsnit tager det ca. et halvt år, før ændringer i producentprisindekset slå igennem på kerneinflationen jf. Forårsrapporten 2022, DØRS. 

Et flertal af virksomheder, på tværs af de forskellige brancher på nær bygge og anlæg, forventer fortsat at hæve virk-somhedens salgspriser bl.a. på grund af de stigende materialeomkostninger.