Se listen: Her er de mest populære erhvervsskoler i 2024 ifølge virksomhederne

Erhvervsskolernes samarbejde med virksomheder varierer betydeligt på tværs af institutionerne, hvilket afspejles i virksomhedernes tilfredshedsscorer. Jf. figur 1 viser SMVdanmarks analyse, at nogle skoler klarer sig markant bedre end andre, når det kommer til at understøtte et velfungerende samarbejde med erhvervslivet.

AMU-Vest topper listen med en gennemsnitlig tilfredshedsscore på 8,88, tæt efterfulgt af Køge Handelsskole (8,78), Campus Vejle (8,62), TietgenSkolen (8,59) og Roskilde Handelsskole (8,48). Disse institutioner placerer sig i den øverste del af skalaen og nyder generelt en høj grad af tilfredshed blandt virksomhederne.

Omvendt ligger en del skoler tættere på en score omkring 7 ud af 10.

Disse forskelle understreger, at mens nogle erhvervsskoler har etableret stærke samarbejdsrelationer med virksomhederne, er der fortsat et betydeligt forbedringspotentiale hos andre institutioner. En styrkelse af dialogen og samarbejdet mellem skoler og virksomheder kan være en afgørende faktor i at sikre bedre rammer for lærlinge og elever i erhvervsuddannelserne.

For eksempel opnår Aalborg Handelsskole en bemærkelsesværdig høj score på 9,18 blandt virksomhederne på personvognsmekanikeruddannelsen, mens Rybners ligger noget lavere med en gennemsnitlig vurdering på 6,97. Denne forskel peger på store variationer i skolernes evne til at tilbyde en solid uddannelse og klæde eleverne godt på til arbejdsmarkedet.

Tilsvarende ses store forskelle på VVS-energiuddannelsen, hvor Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle ligger i top med en gennemsnitlig score på 7,77. Dette er væsentligt højere end U/NORD, som kun opnår en gennemsnitlig vurdering på 6,17. Det vidner om, at nogle skoler formår at tilbyde en langt mere effektiv undervisning, mens andre skoler kæmper med at levere samme kvalitet.

Elektrikeruddannelsen illustrerer også de markante variationer mellem skolerne. Her ligger College360 i top med en vurdering på 9,00, mens ZBC - Zealand Business College halter bagefter med en score på 6,38. Det viser en betydelig forskel i, hvor godt eleverne bliver rustet til deres fag.

Disse forskelle vidner om, at elevernes uddannelsesforløb i høj grad afhænger af, hvilken skole de vælger, og at der kan være væsentlige forskelle i undervisningens kvalitet og skolernes evne til at understøtte elevernes faglige udvikling. En mere ensartet tilgang til undervisning og kvalitetssikring på tværs af skolerne kan være afgørende for at sikre, at alle elever modtager den bedst mulige uddannelse – uanset hvilken erhvervsskole de går på.

Analysen af virksomhedernes svar på samarbejdsspørgsmålene viser, at der er betydelige forskelle i, hvordan erhvervsskolerne understøtter elevernes praktikforløb og kommunikationen med virksomhederne.

Det område, hvor virksomhederne udtrykker størst utilfredshed, er samarbejdet om elevernes udvikling og deres mulighed for at nå uddannelsesmålene. Dette aspekt får den laveste gennemsnitlige score på 6,4, hvilket tyder på, at virksomhederne oplever manglende støtte eller koordinering fra skolerne i forhold til at sikre elevernes faglige progression.

En anden væsentlig udfordring er samspillet mellem skoleperioder og praktikforløb. Her giver virksomhederne en gennemsnitsvurdering på 6,5, hvilket er den næstlaveste score i analysen. Dette antyder, at mange virksomheder ikke oplever, at skoleforløbene i tilstrækkelig grad understøtter elevernes praktiske læring.

Flere spørgsmål omhandler virksomhedernes adgang til information fra skolerne. Blandt andet får spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne ved, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne, en score på 6,7. Endvidere vurderer virksomhederne information om elevernes fravær og resultater i skoleperioderne til 7,1, hvilket tyder på, at der stadig er forbedringspotentiale i informationsdelingen.

Til gengæld vurderes mere administrative og praktiske aspekter af samarbejdet væsentligt højere. Spørgsmålet om virksomhedernes mulighed for at kontakte skolen ved behov opnår en score på 7,3, mens virksomhedernes vurdering af den hjælp, de får til at indgå uddannelsesaftaler, scorer højest med 8,0.

Disse resultater peger på, at mens de mere strukturelle og administrative dele af samarbejdet fungerer relativt godt, er der stadig væsentlige udfordringer med den faglige koordinering og integration mellem skole- og praktikforløb. Dette kan have stor betydning for elevernes læringsudbytte og virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med erhvervsskolerne, jf. figur 3.

Der er samtidig en tendens til, at virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne varierer afhængigt af deres størrelse. Generelt er større virksomheder mere tilfredse med samarbejdet, mens mindre virksomheder giver lavere vurderinger.

Virksomheder med over 500 medarbejdere giver erhvervsskolerne den højeste gennemsnitlige score på 8,05. Tilsvarende ligger virksomheder med 201-500 medarbejdere og 51-200 medarbejdere på henholdsvis 7,95 og 7,98, hvilket viser en gennemgående høj tilfredshed i de større virksomheder.

Til gengæld er tilfredsheden lavere blandt mindre virksomheder. Virksomheder med 11-50 medarbejdere giver en score på 7,8, mens virksomheder med 1-10 medarbejdere vurderer samarbejdet lavest med en gennemsnitlig score på 7,47. Enkeltmandsvirksomheder og virksomheder uden ansatte placerer sig en smule højere med 7,59.

Dette tyder på, at erhvervsskolerne har større udfordringer med at sikre en god informationsdeling og et velfungerende samarbejde med små og mellemstore virksomheder. Dette kan være problematisk, da 86 pct. af virksomhederne med fuldtidsansatte tilhører kategorien 'under 10 ansatte'. Hvis målet er at skabe flere lærepladser i små virksomheder, kan det derfor være nødvendigt med en særlig indsats for at styrke samarbejdet med denne gruppe virksomheder, jf. figur 4.