I 83 ud af 98 kommuner er der færre unge om 15 år

Antallet af unge mellem 15 og 19 år står til at falde i 83 kommuner hen over de kommende 15 år. Det viser en ny analyse udarbejdet af SMVdanmark pba. en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Sammenlagt er der tale om 28.000 færre unge. Til sammenligning er det flere, end der studerer på hele Syddansk Universitet.

Dato: 23. juni 2023

Antallet af unge i aldersgruppen 15-19 år står til at falde med hele 28.000 personer frem mod 2038. Værst ser det ud for kommuner som Skive og Struer, der begge står til at miste 26 pct. af deres unge over de kommende 15 år ifølge den nye befolkningsfremskrivning. Derfor kan der fortsat opstå udfordringer med at rekruttere det nødvendige antal faglærte i fremtiden i flere af landets kommuner. Det gælder også hvis andelen af unge, der søger mod en erhvervsuddannelse, vokser over de kommende år.

 

Hovedpointer fra undersøgelsen

  • Samlet er der tale om 28.000 færre unge i alderen 15-19 år i 2038. Det er et fald på 8 pct.
  • Antallet af unge mellem 15 og 19 år står til at falde i 83 ud af landets 98 kommuner hen over de kommende 15 år.
  • Kommunerne Vordingborg, Struer og Skrive har de største udfordringer med færre unge i fremtiden. Her står de til at miste hhv. 25 og 26 pct. af de unge i aldersgruppen.

De fleste kommuner får færre unge i fremtiden

Der bliver færre unge mellem 15-19 år i fremtiden. I 2038 er der 28.000 færre i aldersgruppen end i dag. Det viser en ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Når man bryder fremskrivningen ned på kommuneniveau, viser det store regionale forskelle i udviklingen blandt unge mellem 15-19 år.

I 83 ud af landets 98 kommuner bliver der færre unge mellem 15 og 19 år frem mod 2038. For mere end en tredjedel af kommunerne står de endda til at miste mindst 15 pct., mens 12 kommuner står til at miste mindst 20 pct.

Særligt Vordingborg, Struer og Skive kommer i fremtiden til at mangle unge. Her bliver der hhv. 25 og 26 pct. færre unge i aldersgruppen 15-19 år hen over de næste 15 år. Ydermere er det primært landkommuner, der står til de største fald frem mod 2038.

På den modsatte side er der en positiv udvikling i Skanderborg og Rødovre Kommune, da de står til at få 10 pct. flere unge frem mod 2038. Udover de to kommuner er det særligt provinskommuner som Silkeborg og Horsens og oplandskommuner til de store byer, der ifølge fremskrivningen vil have flere unge i fremtiden.

Mere end hver tiende ung forsvinder i de fleste kommuner

Ifølge befolkningsfremskrivningen står 54 kommuner til at opleve en tilbagegang af unge i aldersgruppen 15-19 år på mindst 10 pct. Sammenlagt vil tilbagegangen i antallet af unge være 28.000 i 2038. F.eks. svarer det til flere, end der studerer på Syddansk Universitet.

Det er altså et fald af en betydelig størrelse. Det bliver fx en udfordring at rekruttere lærlinge til de lokale virksomheder, hvis der bliver markant færre af dem i fremtiden. I tidligere analyser fortaget af SMVdanmark, kommer udbuddet af faglært arbejdskraft til at falde med op mod 80.000 frem mod 2032. Tager man derfor udviklingen i antal unge mellem 15 og 19 år med i ligningen, tyder det på, at særligt udkantskommuner vil blive hårdest ramt i manglen på faglærte.

Konklusion og politikforslag

Den negative udvikling i antallet af unge mellem 15-19 år i særligt landdistriktskommunerne bekymrer SMVdanmark. Det er i forvejen en udfordring at skaffe faglært arbejdskraft, og bliver der færre unge, risikerer vi at antallet af faglærte stagnerer. Det gælder også selv hvis andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse, stiger på længere sigt.

Derfor foreslår SMVdanmark følgende:

  • At vi skal fortsætte med at blive dygtigere til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft – også i de brancher, der ikke er så godt med i dag. Desuden skal industrivirksomheder i fremtiden vænne sig til, at der på arbejdspladsen i højere grad tales engelsk.
  • At gøre det mere attraktivt for unge at flytte derhen, hvor lærepladserne er. Der bør derfor gøres mere for at fremme de unges mobilitet – særligt fra de større byer og ud, hvor lærepladserne er.
  • At gøre det mere attraktivt for de unge, der er uden for arbejdsmarkedet og ikke er under uddannelse, at tage en erhvervsuddannelse. Særligt bør indsatsen i retning af studenter uden videreuddannelse styrkes, og frafaldet på erhvervsskolerne bør mindskes.

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen