I Norge vælger hver anden en erhvervsuddannelse

Norge har som Danmark også et vekseluddannelsessystem, hvor en del af uddannelsen foregår i en virksomhed. Dog er opbygningen noget anderledes, da man i Norge først er to år på erhvervsskolen og dernæst typisk to år i praktik (2+2-modellen). En anden central forskel er, at man efter afslutningen af andet skoleår i Norge kan skifte retning til et studieforberedende uddannelsesprogram på det tredje år, der minder om HF. Programmet giver studiekompetence og ret til at søge ind på universitetet. Dermed undgår man den negative ”dead end” effekt i det danske erhvervsuddannelsessystem, da de norske unge kan udskyde valget af, om de vil være faglærte eller studenter til et senere tidspunkt end i Danmark (det tredje år på ungdomsuddannelsen). Det er dog værd at nævne, at Norge har større udfordringer med frafald og at for få af eleverne, der starter på det studieforberedende uddannelsesprogram består. Her bør vi i dansk side holde fast i vores model og imødegå disse potentielle udfordringer.

På trods af dette vælger flere og flere norske unge de seneste år en erhvervsuddannelse/gå i lære ift. gymnasiet, der omvendt taber terræn[1] og flere og flere unge nordmænd kommer i lære i en virksomhed.

SMVdanmark har indsamlet data fra Norge, der viser, hvad de norske unge, der har taget to år på erhvervsskole under denne model, vælger at lave året efter (altså om de går i lære, tager et studieforberedende år eller fx falder fra).

I 2015 afsluttede 30.700 elever de første to år i 2+2-modellen og af dem gik 42,2% derefter i lære året efter. Men i 2022 var denne andel tal steget til 49,8% (en stigning på 7,5 pct. point eller i runde tal 3.000 ekstra i lære). Bemærkelsesværdigt er, at antallet af elever, der afsluttede de første to år på skolen, også steg fra 30.000 i 2015 til 32.500 i 2022.[1] Det er samtidig med, at Norge siden 2018 har haft faldende ungdomsårgange (med 2023 som eneste undtagelse)[2], altså vælger en større og større andel af de unge dette uddannelsestilbud og en større andel af dem bliver faglærte af denne ordning.

De norske tal indikerer, at den norske 2+2-model har vundet popularitet, og at flere elever vælger at gå i lære efter de to år i skolen. Dette kunne have vigtige implikationer for diskussionen om hpx'en i Danmark og dens potentielle effekt på unges uddannelsesvalg og arbejdsmarkedstilpasning.

Behovet for at lade sig inspirere af udenlandske succesfulde tiltag er aktualiseret efter, at søgningstallet til ungdomsuddannelserne i Danmark viser, at søgningen til erhvervsuddannelserne stadig står i stampe.

Værst står det til i Region Hovedstaden, herunder særligt Nordsjælland, samt de større byer København, Aarhus og Odense, hvor kun 10-15 pct. af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. SMVdanmark anbefaler, at man i de større byer lader sig inspirere af campus tankegangen, som man har haft succes med hos Kuben Yrkesarena i Oslo. Her har man skabt et supercampus, og Kuben har siden 2016 øget sit elevtal fra 2.100 til 2.500 elever.