I arbejdet med at gøre de danske erhvervsuddannelser mere attraktive, bør vi se mod, hvad der virker i udlandet. Særligt de lande, der tilnærmelsesvis ligner Danmark.
Norge har som Danmark også et vekseluddannelsessystem, hvor en del af uddannelsen foregår i en virksomhed. Dog er opbygningen noget anderledes, da man i Norge først er to år på erhvervsskolen og dernæst typisk to år i praktik (2+2-modellen). En anden central forskel er, at man efter afslutningen af andet skoleår i Norge kan skifte retning til et studieforberedende uddannelsesprogram på det tredje år, der minder om HF. Programmet giver studiekompetence og ret til at søge ind på universitetet. Dermed undgår man den negative ”dead end” effekt i det danske erhvervsuddannelsessystem, da de norske unge kan udskyde valget af, om de vil være faglærte eller studenter til et senere tidspunkt end i Danmark (det tredje år på ungdomsuddannelsen). Det er dog værd at nævne, at Norge har større udfordringer med frafald og at for få af eleverne, der starter på det studieforberedende uddannelsesprogram består. Her bør vi i dansk side holde fast i vores model og imødegå disse potentielle udfordringer.
På trods af dette vælger flere og flere norske unge de seneste år en erhvervsuddannelse/gå i lære ift. gymnasiet, der omvendt taber terræn[1] og flere og flere unge nordmænd kommer i lære i en virksomhed.
Derudover er det værd at bemærke at man i Norge i juli 2023 valgte yderligere at styrke retten til omvalg i det norske system med den nye oplæringslov[1], der forventes at træde i kraft fra august 2024. Det er her interessant, at man yderligere styrker retten til omvalg, hvilket tyder på, at de norske erfaringer med omvalg alt andet lige, må være positive, også selvom denne ret i det norske system er ganske vidtgående.
SMVdanmark foreslår konkret, at man foretager en dyberegående analyse af de norske erfaringer med 2+2 modellen og dens anvendelighed i Danmark.