Indvandring er afgørende for dansk beskæftigelsesvækst

Siden 2008 har Danmark været igennem både en finanskrise og en coronakrise. Situationen i starten af 2022 er dog en meget kraftig højkonjunktur med et beskæftigelsesniveau langt over det strukturelle niveau. Dermed er 1. kvartal 2022 sammenlignelig med 1. kvartal 2008, hvor Danmark også stod på toppen af en højkonjunktur. I denne periode er antallet af lønmodtagere i Danmark steget med 214.338.

Lønmodtagere med dansk oprindelse udgør en stor andel af det samlede antal lønmodtagere. Efter en nedgang i lønmodtagerbeskæftigelsen frem mod 2013 til ca. 2.242.000 med dansk oprindelse er beskæftigelsen steget med 185.000 til ca. 2.427.000 i første kvartal 2022. Dermed lander de aktuelle tal for lønmodtagerbeskæftigelsen med dansk oprindelse næsten på samme niveau som i 2008, jf. figur 1

Det betyder, at stigningen i antallet af lønmodtagere siden 2008 på i alt 8 pct. ikke kan tilskrives en vækst blandt personer med dansk herkomst. Selvom der er gennemført en række politiske aftaler, der styrker den strukturelle beskæftigelse, så kan vi konstatere at blandt andet ændringer i demografien mod en aldrende befolkning samt længere uddannelsesforløb blandt unge har ført til et svagt fald i antallet af lønmodtagere i løbet af de seneste 14 år.

Stigningen i antallet af lønmodtagere i perioden kommer dermed alene fra arbejdskraft med udenlandsk oprindelse. Som en konsekvens af dette udgør personer med dansk herkomst en stadig lavere andel af beskæftigelsen. Lønmodtagerne med udenlandsk oprindelse udgør i 1. kvartal 2022 i alt 473.202 personer, hvilket svarer til 16,3 pct. af lønmodtagerne. I 1. kvartal 2008 var andelen på 9,5 pct. 

Antallet af lønmodtagere med dansk oprindelse er faldet svagt med 2.911 personer over hele perioden fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2022.

Til gengæld er antallet af indvandrere med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark fra vestlige og ikke-vestlige lande steget med hhv. 91.533 og 77.120 personer, jf. figur 2. Det svarer til hhv. 43 pct. og 36 pct. af den samlede stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i perioden. Indvandrere står dermed for 79 pct. af stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen i de seneste 14 år. Derfor har indvandrerne været helt afgørende for den positive udvikling i beskæftigelsen og for at modvirke flaskehalse på det danske arbejdsmarked. Tilstrømningen har modvirket mangel på arbejdskraft i både private virksomheder og i den offentlige sektor.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande står for 20 pct. af stigningen i lønmodtagerbeskæftigelsen siden 2008. Denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af et stigende antal i denne befolkningsgruppe.

Figur 3 viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen for personer med dansk oprindelse - som den eneste gruppe - er i stilstand, når man sammenligner med 2008.

Indvandrere fra vestlige lande er samlet steget med 118 pct. siden 2008. Også antallet af lønmodtagere fra ikke-vestlige lande er forøget kraftigt; nemlig med 69 pct.

For begge grupper viser figur 3, at de spor, som coronanedlukningerne satte i beskæftigelsen, er blevet neutraliseret. I starten af 2022 er beskæftigelsen for indvandrergrupperne tilbage på trenden fra før verden blev ramt af Corona. Coronakrisen ser derfor ikke ud til at have påvirket beskæftigelsen fra indvandrere strukturelt.

Indvandrerne fordeler sig ikke ligeligt blandt brancherne. Det er hovedsageligt de brancher, som i 2008 havde mange indvandrere ansat, der har haft den største stigning i antallet af indvandrere, jf. figur 4.

Figuren viser dog også, at nogle brancher har øget antallet af indvandrere meget kraftigt i de seneste år. For Bygge og anlæg er der tale om en stigning på 215 pct. Information og kommunikation har øget antallet af indvandrere med 211 pct., og hoteller og restauranter har haft en stigning på 143 pct.

Omvendt er stigningen i indvandrerbeskæftigelse for industri ’kun’ på 62 pct. Og for undervisning; kultur og fritid samt offentlig administration, forsvar og politi taler vi om stigninger på hhv. 68 pct., 56 pct. og 52 pct.

En del af årsagen, til at nogle brancher har forholdsvis mange indvandrere ansat (både i 2008 og i 2022), er, at brancherne ikke fylder lige meget i dansk økonomi. Der er dog også væsentlige forskelle i hvor stor en andel indvandrere udgør af de ansatte i branchen. Her ligger landbrug, skovbrug og fiskeri sammen med hoteller og restauranter samt Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service i toppen. Brancherne med lavest andel indvandrere er derimod offentlig administration, forsvar og politi, vandforsyning og renovation samt finansiering og forsikring.