Dato: Februar 2026
Juniormesterlære er en ny frivillig mulighed for alle elever i 8. og 9. klasse, som gælder fra skoleåret 2025/2026.
I stedet for kun at gå i skole hele ugen, kan eleverne være i praktik 1-2 dage om ugen og få undervisning i dansk, matematik og eventuelt andre fag de resterende dage. Praktikken kan foregå i en virksomhed, på en erhvervsskole, på en FGU eller i ungdomsskolen. Det er en ny måde at gå i skole på, hvor de unge lærer gennem virkelige opgaver. Formålet er at give de unge lyst til at tage en erhvervsuddannelse og øve sig på arbejdsopgaver og rutiner. Praktikken er ulønnet og juniormesterlære afsluttes med folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik samt en afsluttende evalueringssamtale. Regeringens forventer, at 5 pct. af en årgang skal i juniormesterlære. Det svarer til ca. 3.000 unge om året.
En ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser at juniormesterlære allerede har fået fodfæste blandt en betydelig del af SMV’erne – men også at potentialet er større.
Hovedpointer fra undersøgelsen
Juniormesterlære er kendt af en stor del af SMV’erne. 52 pct. af virksomhederne svarer ja til, at de kender ordningen, hvor elever i 8. og 9. klasse kan komme i praktik i en virksomhed op til to dage om ugen. 43 pct. svarer nej, mens 6 pct. svarer ved ikke, jf. figur 1.
Juniormesterlære er således endnu ikke etableret som en ordning, der kan siges at være bredt kendt blandt størstedelen af de danske SMV’er.
Kendskabet til juniormesterlære varierer på tværs af landsdele. Ordningen er mest udbredt på Bornholm, hvor tre ud af fire SMV’er angiver, at de kender den, jf. figur 2. Herefter følger Østsjælland, hvor 58 pct. af virksomhederne har kendskab til ordningen.
I den modsatte ende ligger Københavns Omegn og Byen København, hvor under halvdelen af SMV’erne kender til juniormesterlære. Kendskabet er således lavere i hovedstadsområdet end i de omkringliggende landsdele, herunder Østsjælland og Nordsjælland.
I Jylland er kendskabet relativt højt i både Nordjylland og Sydjylland, hvilket indikerer, at ordningen har opnået en bredere udbredelse uden for hovedstadsområdet.
Blandt SMV’erne, der kender til juniormesterlære, er 31 pct. åbne for at tage folkeskolelever i ordningen. Samtidig svarer 51 pct. nej, mens 18 pct. angiver, at de er i tvivl, jf. figur 3.
Tallene indikerer, at der potentielt er tusindvis af virksomheder, der står klar til at tage imod elever allerede nu.
Samtidig er godt halvdelen af virksomhederne ikke åbne for at tage elever i juniormesterlære. Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke barrierer der ligger bag. En mulig forklaring kan være virksomhedernes usikkerhed om ordningens regler, begrænset kapacitet - særligt i mindre virksomheder, som allerede har fritidsjobbere eller lærlinge - samt frygt for øget administrativ byrde.
Åbenheden over for juniormesterlære varierer markant på tværs af brancher. Autobranchen (handel, reparation og vedligeholdelse af biler) ligger højest med 57 pct. af virksomhederne, som er åbne for at tage elever i juniormesterlære, jf. figur 4. Service og oplevelser følger med 48 pct., og landbrug ligger ligeledes relativt højt med 48 pct., der svarer ’Ja’.
I flere brancher er opbakningen mere begrænset. Transport og godshåndtering skiller sig ud ved, at ingen virksomheder svarer ’Ja’, og at en stor del enten svarer ’Nej’ eller ’Ved ikke’. Også blandt læger, tandlæger mv. og virksomhedsrådgivning er andelen, der svarer ’Ja’ lav.
På tværs af brancher er billedet samtidig præget af usikkerhed. Mange virksomheder er endnu i tvivl om juniormesterlære. I industri og byggeri angiver omkring hver fjerde virksomhed, at de er i tvivl.
Der er også tydelige geografiske forskelle i SMV’ernes åbenhed over for juniormesterlære. Åbenheden er størst på Fyn, hvor 39 pct. af virksomhederne er åbne for at tage folkeskoleelever i ordningen, jf. figur 5. Herefter følger Københavns omegn med 38 pct., Vestjylland med 37 pct. og Nordjylland med 36 pct.
I den modsatte ende ligger Østsjælland, hvor 16 pct. af virksomhederne er åbne for juniormesterlære, efterfulgt af Byen København med 18 pct. og Bornholm med 23 pct.
Juniormesterlæreordningen har en stor værdi, fordi den giver eleverne mulighed for at kombinere skolegang med praksisnær læring og dermed skabe mening, motivation og faglig udvikling for unge, der ikke trives i en ensidigt teoretisk undervisning. Ordningen kan være med til at forebygge frafald, styrke faglig stolthed og åbne døren til erhvervsuddannelser og gode lærlingeforløb.
Hvis ordningen for alvor skal indfri sit potentiale, kræver det, at flere virksomheder både kender til ordningen og er villige til at tage imod elever i juniormesterlære, så eleverne kan få relevante og interessante forløb med kobling mellem teori og praksis.
På den baggrund foreslår SMVdanmark følgende 10 anbefalinger:
Resultaterne i denne rapport bygger på 1.108 komplette besvarelser fra i alt 1.444 medlemmer, der deltog i undersøgelsen. Kun respondenter, der har gennemført hele spørgeskemaet, indgår i datagrundlaget; ufuldstændige besvarelser er derfor frasorteret.
For at sikre, at de samlede resultater afspejler sammensætningen af virksomheder i målgruppen, er besvarelserne vægtet efter både branche og virksomhedsstørrelse. Vægtningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks fordeling af virksomheder efter branche og arbejdsstedsstørrelse. For virksomhedsstørrelse anvendes følgende intervaller: 1 job, 2–4 jobs, 5–9 jobs, 10–19 jobs, 20–49 jobs, 50–99 jobs samt 100 jobs og derover.