Kommunerne kan udlicitere for 178 mia. kr. mere

Gribskov udliciterer over dobbelt så meget som Ærø. Generelt er der stor forskel på andelen af opgaver, som kommunerne vælger at udlicitere til private leverandører. I gennemsnit er det kun en fjerdedel som bliver udliciteret.

Dato: 05.05.2021

Ofte er der gevinster ved at konkurrenceudsætte ydelser. Ved udlicitering kan disse gevinster fx være økonomiske, kvalitetsmæssige og/eller innovative. Alligevel bliver størstedelen af de kommunale opgaver, der potentielt kan konkurrenceudsættes, aldrig konkurrenceudsat, men bliver på offentlige hænder. Kun 26 pct. af de kommunale opgaver ender med at blive udliciteret til private virksomheder.

Hovedpointer fra undersøgelsen:

  • Kun 26 pct. af de kommunale opgaver, som potentielt kan udliciteres, udføres i dag af private aktører. Det svarer til opgaver for 178 mia. kr. som potentielt kan udliciteres, men ikke bliver det.
  • Der er stor forskel i udlicitering blandt landets 98 kommuner. I toppen ligger Gribskov kommune med 44,5 pct. udliciterede opgaver. I bunden ligger Ærø kommune med 19,6 pct.
  • Hvis alle kommuner nåede op på niveau af de 25 mest udliciterende kommuner, ville der blive udliciteret kommunale opgaver for 14 mia. kr. mere.

Der er fordele i at øge udliciteringen i kommunerne

Der er betydelige gevinster ved at udlicitere offentlige opgaver. Produktivitetskommissionen vurderer, ”at systematisk og strategisk brug af konkurrence om offentlige opgaver gennem udbud er et afgørende redskab til at effektivisere den offentlige opgavevaretagelse.” Det skyldes, at offentlige udbud er en effektiv måde at afprøve, om markedet kan tilbyde en bedre og/eller billigere løsning end den eksisterende. Produktivitetskommissionen henviser bl.a. til en undersøgelse fra Dansk Erhverv, der viser, at kommunerne har høstet økonomiske besparelser i 60 ud af 74 tilfælde af offentligt udbudte opgaver.  Produktivitetskommissionen påpeger endvidere, at det er vigtigt, at der er mange bydere på opgaverne, da dette øger konkurrencen og mindsker prisen.

I teorien er den private sektor bedre til at producere kommunale services. Årsagerne findes i de to argumenter; ”ejerskabs-argumentet” og ”konkurrence-argumentet.”

Det første argument går på, at den offentlige sektor aldrig kan forventes at levere services lige så effektivt, som den private sektor. Årsagen er, at den offentlige sektor mangler incitamenter til at levere efficient. De har fx ofte brede og dårligt definerede formålserklæringer, og kan typisk levere dårlige resultater uden risiko for at gå konkurs.

Det andet argument går på, at den private sektor almindeligvis presses af konkurrencen til at maksimere effektiviteten, mens den kommunale producent oftere har monopol. Monopoler er altid ineffektive – uanset om de er private eller offentlige.

Videnskabelige studier på området

Is Private Delivery of Public Services Really Cheaper? (Blom-Hansen, 2003)

  • Studiet undersøger effekten af udlicitering af den kommunale vejvedligeholdelse.
  • Studiet finder, at en stigning i privatinddragelse på 10 pct. point fører til en samlet besparelse på 2 pct. uden tab af kvalitet til følge. (Dvs. private er 20 pct. billigere end offentlige leverandører)

Public versus private production and economies of scale (Christoffersen, Paldam og Würtz, 2007)

  • Studiet undersøger effekten af udlicitering af skolerengøring.
  • Studiet finder, at der er en besparelse på op til 30 pct. ved at udlicitere til private. (Korrigeret for forskelle i kvalitet).

Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i kommunerne (Rambøll og CEPOS, 2008)

  • Studiet undersøger det økonomiske potentiale ved udlicitering. Dvs. hvor meget kan der spares gennem effektiviseringer i kommunerne – området er: Byudvikling, forsyningsvirksomhed, trafik og infrastruktur, undervisning og kultur, sygehusvæsen og sygesikring, social- og sundhedsvæsen samt administration.
  • Studiet finder, at der er en potentiel besparelse på 14,9 mia. kr.

Det kommunale-private samarbejde går i den forkerte retning

Kommunernes udlicitering kan måles via den såkaldte privat-leverandør-indikator (PLI), som bliver opgjort hvert år af Social- og Indenrigsministeriet, og er opgjort på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Indikatoren viser forholdet mellem bruttoudgifter til private leverandører, og summen af de samlede bruttoudgifter, som potentielt kan leveres af private leverandører. Med andre ord viser PLI’en mængden af opgaver, der er udliciteret, som andel af alle de opgaver, Social- og Indenrigsministeriet vurderer kan udliciteres.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at kommunerne i 2019 i alt kan udlicitere for ca. 242 mia. kr. Heraf har kommunerne i alt udliciteret 26,4 pct. af den samlede opgaveløsning, der må varetages af private leverandører, hvilket svarer til, at private leverandører får opgaver for ca. 64 mia. kr., men går glip af 178 mia. kr., som skønnes at være det omfang af yderligere opgaver, der kunne løses af private leverandører. Hvis kommunerne vælger at udlicitere flere opgaver, er der mange gevinster at hente. Både i form af besparelser, kvalitetsforbedringer og innovation.

Mens andelen af udliciterede opgaver har været stigende fra 23,9 pct. i 2009 til 26,9 pct. i 2017, har den været faldende fra 26,9 pct. i 2017 til 26,4 pct. i 2019.

 

Store forskelle kommunerne imellem

Der er store forskelle mellem kommunerne, når det gælder hvor stor andel af opgaverne, som de udliciterer.

16 af landets kommuner udliciterer over 30 pct. af de opgaver, de potentielt kan udlicitere. Modsat udliciterer 34 af landets kommuner under 25 pct. af de opgaver, de potentielt kan udlicitere.

Gribskov Kommune udliciterer mest. Kommunen udliciterer 43,7 pct. af opgaverne. De 43,7 pct. svarer til, at Gribskov udliciterer opgaver for 742 mio. kr. ud af opgaver for i alt 1,7 mia. kr., der potentielt kunne udliciteres.

I bunden ligger Samsø Kommune, som udliciterer 18 pct. af de samlede opgaveløsninger, som kan foretages af private leverandører. Samsø Kommune udliciterer for 50 mio. kr. ud af i alt 278 mio. kr. Den lave grad af udlicitering for Ærø og Samsø kan indikere, at det er sværere at få private leverandører til øerne. Læsø modbeviser dog denne formodning, ved at være blandt de mest udliciterende kommuner.

 

Mange flere penge at hente i kommunale udbud

De markante forskelle kommunerne imellem indikerer et uforløst potentiale for øget udlicitering af kommunale opgaver.

Hvis alle de kommuner, der lå under kommunernes gennemsnitlige udlicitering på 26,4 pct, kom op på gennemsnittet, ville der blive udliciteret for 3,5 mia. kr. mere end det nuværende niveau. Københavns Kommune udliciterer for eksempel 22,6 pct. af de opgaver, de potentielt kan udlicitere. Udliciterede Københavns Kommune samme andel som hele landet, ville det svare til øget udlicitering for 965 mio. kr. – knap en milliard kr. årligt.

Hvis ambitionsniveauet øges ved, at kommunerne som minimum skulle udlicitere for samme andel som de 25 kommuner, der udliciterer mest, ville 32 pct. af potentielle kommunale opgaver blive udliciteret, svarende til en stigning på knap 6 procentpoint. Hermed vil der blive udliciteret for 14 mia. kr. mere end nu. Det svarer til, at 87 kommuner vil udlicitere for 32 pct., mens de 11 kommuner, som i forvejen udliciterede mere end 32 pct. forbliver på nuværende niveau.

Københavns Kommune ville i det tilfælde udlicitere for 2,4 mia. kr. mere. Også mindre kommuner vil kunne udlicitere markant mere. F.eks. ville Norddjurs kommune udlicitere for 191 mio. kr. mere, mens Nyborg kommune ville udlicitere for 132 mio. kr. mere.

 

Konklusion og politikforslag

Der er store samfundsmæssige gevinster ved øge graden af udlicitering af kommunale opgaver. Alligevel tager kommunerne selv 3 ud af 4 potentielle opgaver. Det kan medføre, at kommunerne går glip af økonomiske, kvalitetsmæssige og innovative gevinster. De markante forskelle kommunerne imellem indikerer, at der som minimum er et væsentligt potentiale i at de mindst udliciterende kommuner når op på det gennemsnitlige niveau for resten af landet. Alene det vil medføre 3,5 milliarder mere i kommunale opgaver til private. Hvis alle kommuner nåede op på niveau af de 25 mest udliciterende kommuner, ville der blive udliciteret kommunale opgaver for 14 mia. kr. mere.  

Mia Amalie Holstein

Cheføkonom & politisk chef

mobil +45 53 55 71 77 Læs mere om Mia Amalie Holstein

Anders Bregnhøj

Juniorkonsulent

tlf +45 31 49 68 52 Læs mere om Anders Bregnhøj