Konkurstallet er på sit højeste siden finanskrisen

Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigede samt antallet af tabte årsværk grundet konkurser i september måned de seneste 13 år. Det ses af figuren, at niveauet af konkurser i virksomheder med beskæftigede i september ikke har været højere siden Finanskrisen. I september måned 2022 lå antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigede på 219 og antallet af tabte årsværk var på 1.242. I perioden under Finanskrisen i 2009 nåede konkursantallet i virksomheder med beskæftigede 238 og tabte årsværk 1.259. Flere virksomheder er hårdt pressede i denne periode, hvilket resulterer i, at mange af dem må dreje nøglen om.   
Antallet af konkurser i virksomheder med beskæftigelse i september måned 2022 ligger 36 pct. over niveauet samme tid sidste år.

Det høje antal konkurser har sat sine spor i mange af landets brancher. Dog er nogle brancher hårdere ramt end andre. Figuren nedenfor viser det gennemsnitlige antal konkurser i september måned i hhv. perioden 2009-2019, 2020-2021 og 2022. 

Heraf ses det, at handel, med 99 konkurser er den branche med det højeste antal konkurser i september 2022. Derefter kommer Er-hvervsservice med 97 konkurser og Bygge og anlæg med 92 konkurser. Der ses en tydelig tendens til et højere konkursniveau i 2022 end under corona (2020-2021). Fælles for brancherne er, at det gennemsnitlige niveau siden 2009, og under corona, ligger lavere end i 2022. Dette er dog med undtagelse af Landbrug, Skovbrug og fiskeri og ejendomshandel og udlejning. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed har oplevet en stigning i antallet af konkurser på 49 pct. sammenlignet med coronaperioden. 

Forklaringen bag den kraftige stigning i antallet af konkurser skal blandt andet findes i energikrise, inflation, Ruslands invasion af Ukraine, forsyningsproblemer og efterslæb af corona. 

Virksomhederne er knap kommet gennem coronakrisen før en ny krisetid har meldt sin ankomst. Nedstående figur viser den branchefordelte andel af virksomheder, som er påvirket af hhv. invasionen af Ukraine, stigende priser og udfordring med forsyning. Særligt de stigende priser påvirker mere end 80 pct. på tværs af brancherne. Derudover ses det, at industrien er den branche, der er mest påvirket af alle udfordringer. 99 pct. af virksomhederne i industrien er påvirket af prisstigningerne, 95 pct. er påvirket af invasionen af Ukraine og 94 pct. er påvirket af forsyningsudfordringerne. Det ses dog generelt, at en betydelig andel af virksomhederne på tværs af brancherne er udfordret på alle områder. 

Figuren nedenfor viser den branchefordelte andel af virksomheder, som vurderer, de er i konkursrisiko. Det vil sige virksomheder, som enten vurderer de er i nogen risiko eller i høj risiko for at gå konkurs. 5 pct. af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen vurderer, de er i konkursrisiko. For handel er det 3 pct., der vurderer, de er i konkursrisiko, mens tallet er 1 pct. for hhv. industri og serviceerhverv. Årsagen til den store andel af virksomheder, som er i konkursrisiko, skal blandt andet findes i førnævnte årsager: Energikrise, invasion af Ukraine, stigende priser og forsyningsproblemer. Derudover oplever mange af virksomhederne et økonomisk efterslæb fra corona. Flere virksomheder optog moms- og A-skatte-lån under corona. Lånene, med betalingsfrist 1. april 2022, udfordrede flere virksomheder, og gør det til stadighed, da virksomhederne endnu ikke har tjent nok penge til at kunne tilbagebetale lånet. SMVdanmark har tidligere lavet en analyse fra 2022, der viser en klar sammenhæng mellem brancher, som har optaget moms- og A-skatte-lån og de brancher, som i højere grad er konkurstruet.