Analyse: Konsekvenserne af et karakterkrav på 7 på de almene gymnasier

Dato: 20. november 2023

Der foregår aktuelt en samfundsdebat omkring, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der skal tilgå det almene gymnasium. Det fremgår af regeringsgrundlaget, regeringen at ønsker "en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne sådan, at flere unge vælger erhvervsskolerne fremfor det almene gymnasium" samt at regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangskrafvene til de gymnasiale uddannelser.

SMVdanmark har på den baggrund analyseret konsekvenserne af et karakterkrav på 7 for det almene gymnasium.

Hovedpointer fra undersøgelsen

Et karakterkrav på 7 ville i udgangspunktet have udelukket godt 3.800 elever ud af de ca. 28.000, der starter på det almene gymnasium i 2022. Det svarer til godt 13 procent.
Det betyder samtidig, at et karakterkrav på 7 ikke ville have betydning for 87 procent.
Der er store forskellige fra institutution. Særligt gymnasier på Københavns Vestegn vil blive påvirket. Sålededes vil to københavnske gymnasier miste op mod en tredjedel af deres elev tal.
Omvendt er der 71 gymnasier, hvor et 7 tal ville udelukke færre end 1 ud af 7 elever.
Analysen har ikke analyseret effekten på institutionsniveau for uddannelserne HF, HTX og HHX, men alt, hvordan reglerne udformes vil reglerne ligeledes påvirke optagegrundlaget for disse uddannelser.

I dag kan man reelt blive optaget på gymnasiet med et karakterkrav på ned til 02.

Der er en række argumenter for at øge karakterkravet til det almene gymnasium. Blandt andet er der påvist inflation i karaktererne fra grundskolen, ligesom der politisk er aftalt en reduktion i antallet af studiepladser på univeriteternes bacheloruddannelser med 8 procent. Samtidig bruger flere og flere studenter ikke deres studentereksamen til videre uddannelse.

På den baggrund er det relevant at se på konsekvenserne af øgede karakterkrav. SMVdanmarks analyse af karaktererne hos de elever, der blev optaget i 2022 viser, at et karakterkrav på 7 ville have udelukket ca. 13 procent af eleverne. I dette tal tages der dog ikke højde for, at en del elever eventuelt vil kunne blive optaget efter en optagelsesprøve eller lignende mekanismer.

Der er store forskel mellem de enkelte gymnasier. På to institutioner vil karakterkravet på 7 påvirke mere end 30 procent af eleverne. På 18 institutioner vil det påvirke mellem 20 og 30 procent. På 81 institutioner vil det påvirke mellem 10 og 20 procent. Endelig vil det på 32 institutioner påvirke færre end 10 procent af eleverne.

Nedenstående kort viser konsekvenserne for de enkelte institutioner. Gymnasier markeret med rød er de institutioner, hvor over 20 pct, af de elever, der blev optaget på det pågældende gymnasium i 2022, havde under 7 i karakter fra grundskolen. Gul indikerer tilsvarende, at mellem 10-20 pct. havde under 7 fra grundskolen. Grøn markerer de gymnasier, hvor under 10 pct. af de optagne elever havde under 7 i karakter fra grundskolen.

Se andelen for de enkelte institutioner via tabellen i bunden af analysen.

Figur 1: Oversigt over danske gymnasiers optag af elever, der havde et karaktergennemsnit under 7

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk Note til figuren: Farven viser andelen af de optagne elever, der havde under 7 i karakter fra grundskolen. Grøn: Under 10 pct. Gul: 10-20 pct. Rød: Mere end 20 pct. af optagne elever kom med under 7 i karakter fra grundskolen..

Blandt skolerne er der en stor variation ift. andelen af elever, som blev optaget og havde et karaktergennemsnit under 7. Gymnasiet med den største andel er Hovedstadens Kristne Gymnasium, hvor andelen er oppe på 36 pct., mens gymnasiet med den mindste er Vejlefjordskolen, hvis andel er på 0 pct.

Konklusion og politikforslag

Et karakterkrav på 7 vil påvirke en substantiel del af optaget på de almene gymnasier.

SMVdanmark anbefaler, at man foretager et serviceeftersyn af modellen for karakterkravet på gymnasiet. En optagemodel kunne eksempelvis være et karakterkrav på 7 for elever, der kommer direkte fra 9. klasse med mulighed for optag efter en adgangsprøve for elever, der har over 4 i gennemsnit. Der kan laves specifikke og relevante krav til HF, HTX og HHX. Eksempelvis kan det overvejes at have andre krav for elever, der kommer via FGU eller lignende.

Parallelt med et øget adgangskrav bør der arbejdes videre med forslaget om at udbyde en HPX-uddannelse (Højere praktisk uddannelse). HPX-uddannelsen vil netop være relevant for de elever, der ikke vil kunne blive optaget på gymnasiet med øgede karakterkrav. Her er der behov for, at der politisk arbejdes videre med forslaget.

Samtidig anbefaler SMVdanmark, at alle elever, der ikke lever op til kravene til at starte i gymnasiet, får ret til at gå på FGU uden visitation for at sikre, at færre starter på en ungdomsuddannelse uden at være fagligt klar til dette. Desuden bør erhvervsskolerne forpligtes på et væsentligt løft af kvaliteten i ungdomsmiljø og sociale tilbud.

Endeligt er det forventningen, at indførelsen af en juniormesterlæreordning vil lette overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelserne.

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

rasmussen@SMVdanmark.dk mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen