Markant flere lønmodtagere på sygedagpenge under coronakrisen

31 pct. flere lønmodtagere kommer på sygedagpenge under coronakrisen end tidligere år. Det vil medføre en stor ekstraregning for virksomhederne.

Dato: 04.12.2020

Med ændringer af sygedagpengeloven i marts  fik virksomhederne mulighed for at få sygedagpengerefusion allerede fra medarbejdernes første sygedag, hvis han eller hun er smittet med corona eller er i karantæne. Samtidig fik arbejdsgivere til udsatte medarbejdere fra maj måned mulighed for at få sygedagpengerefusion for første sygedag, hvis pågældende blev hjemme fra arbejde for at undgå coronasmitte. Alligevel er corona-relateret fravær en stor udgift for virksomhederne. For i langt de fleste tilfælde vil medarbejdernes løn overstige loftet for sygedagpengerefusionen og virksomheden vil stå tilbage med en stor del af regningen.

 

Analysens hovedpointer: 

  • 97.264 personer, som kom direkte fra beskæftigelse, fik i gennemsnit sygedagpenge i marts til september 2020.
  • I 2015-2019 fik ca. 74.000 personer i gennemsnit sygedagpenge fra beskæftigelse i samme periode. Det svarer til en stigning på 31 pct.

Når en medarbejder bliver syg og bliver hjemme, får vedkommende stadig løn. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt dække lønudgifterne. Ved længerevarende sygdom får arbejdsgiveren efter 30 dages fravær mulighed for refusion for dele af lønudgifterne via sygedagpengesystemet. 
I forbindelse med coronakrisen, har Folketinget indført en række midlertidige ændringer af sygedagpengesystemet. Ændringerne medfører bl.a., at arbejdsgivere med medarbejdere, der har fravær pga. coronasmitte eller er i karantæne, kan få refusion for sygedagpenge fra dag 1. 
 

 

Med lov nr. 212 af 17-3-2020fik arbejdsgivere og selvstændige ret til sygedagpengerefusion fra første sygedag for personer, der er smittet eller i karantæne pga. Covid-19
Med lov nr. 275 af 26-3-2020 blev retten til sygedagpenge forlænget for sygedagpengemodtagere under coronakrisen
Med lov nr. 657 af 20-5-2020 fik arbejdsgivere til særligt udsatte mulighed for sygedagpengerefusion fra første sygedag, hvis medarbejderen bliver hjemme pga. risiko for coronasmitte.
Med lov nr. 960 af 26-6-2020 blev sygedagpengeperioden yderligere forlænget.
Med lov nr. 1335 af 10-09-2020 blev sygedagpengemuligheden for særligt udsatte forlænget.
Med lov nr. 1642 af 11-09-2020 blev sygedagpengeperioden igen forlænget.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Antallet af sygedagpengemodtagere i job, der kommer direkte fra beskæftigelse, er steget markant under coronakrisen. I de seneste 5 år, har der fra marts til september måned i gennemsnit været ca. 74.000 sygedagpengemodtagere fra beskæftigelse. Dette niveau er steget til 97.246 i samme periode i 2020. Samlet set er gennemsnittet af sygedagpengemodtagere steget med 31 pct. fra perioden 2015-2019 til 2020. 

 

En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at arbejdsgivernes udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom udgør 32 mia. ur. ud af i alt 46 mia. kr. (Kilde)

Sygedagpengerefusion dækker kun dele af udgifterne til medarbejderes sygefravær. Mens loftet for sygedagpenge er på 119,05 kr. per time og maks. 4.405 kr. pr. uge (Kilde) var lønniveauet i 2019 for fastlønnede frisører på 202 kr. i timen, fastlønnede tømrere på 241 kr. i timen og fastlønnede kokke på 201 kr. i timen (Kilde). Nogle overenskomster vil have lavere lønsatser under sygdom, men niveauet vil normalvis overstige sygedagpengeloftet og derfor fortsat være en udgift for arbejdsgiveren uagtet refusion. 

 

Konklusion og politikforslag

Udgifterne til coronakrisen er et samfundsansvar at løfte, og regningen bør derfor betales bredt af hele samfundet. Alligevel bærer virksomhederne i dag en uforholdsmæssig stor del af den økonomiske byrde, oveni at mange virksomheder har tabt store dele af deres omsætning.  

Mens det er godt, at virksomhederne kan få refusion for fravær relateret til corona fra dag 1, så medfører sygedagpenge stadig en væsentlig merudgift. Derfor foreslår SMVdanmark, at loftet for sygedagpenge til fravær forbundet til corona forhøjes. Derudover opfordrer vi til, at man ser på potentielle måder at nedbringe karantænetiden på - f.eks. ved at bruge hurtigtests til at afklare om personerne er smittet. Det kan eksempelvis være de nyudbudte 20-minutters PCR-test, der har samme kvalitet som de langsommere tests, som alle borgere har mulighed for at tage via det offentlige sundhedsvæsen.