Øget beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

I samtlige kommuner bidrager de ikke-vestlige indvandrere med en væsentlig del af beskæftigelsesfremgangen de seneste år. Det er især de vestjyske kommuner, som har nydt godt af fremgangen.

Selv i kommuner, hvor der set under et har været en beskæftigelsestilbagegang, er det de ikke-vestlige indvandrere, som i høj grad sikrer at tilbagegangen ikke er større.

Ikke-vestlige lønmodtagere er særlig betydningsfulde for landkommuner, hvor der set under ét har været en beskæftigelsestilbagegang på knap 40.000 lønmodtagere siden 2008. Uden ikke-vestlige lønmodtagere havde tilbagegangen været 53.800 personer, jf. figur 3. I oplandskommuner kan stort set hele beskæftigelsesfremgangen på 11.700 personer tilskrives ikke-vestlige indvandrere (11.100 personer). Til gengæld udgør den ikke-vestlige indvandring en mindre andel af beskæftigelsesfremgangen i hovedstads- og storbykommuner som København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Når man dekomponerer ændringen i antallet af ikke-vestliges lønmodtageres på oprindelsesland, bliver det tydeligt, at fremgangen både skyldes, at beskæftigelsesgraden er steget for de enkelte oprindelsesgrupper, men også fordi oprindelsesgrupper med en stærkere arbejdsmarkedstilknytning fylder mere end hidtil.

De to effekter kan dekomponeres i en integrationseffekt samt en sammensætningseffekt.

• Integrationseffekten dækker over, at beskæftigelsesgraden for indvandrere fra et givent land stiger.
• Sammensætningseffekten dækker over, at der kommer flere indvandrere til, som hører til et oprindelsesland med en højere beskæftigelsesgrad.

Sammensætningseffekten kan tilskrives 62 pct. af væksten, jf. figur 4. Især flere ukrainere, indere, nepalesere og syrere gør, at antallet af lønmodtagere fra ikke-vestlige lande er steget betragteligt.

Integrationseffekt kan tilskrives de resterende 38 pct. Især nepalesiske (35 pct.-point), kinesiske (19 pct.-point), filippinske (20 pct.-point) og indiske indvandrere (20 pct.-point) har haft betydelige fremgange i beskæftigelsesgraden. Beskæftigelsesgraden for ukrainere er derimod faldet, hvilket skal ses i henhold til, at mange nyankomne ukrainere er kommet til Danmark som flygtninge, hvorimod ukrainere tidligere fik ophold med henblik på at arbejde.

Samlet set viser udviklingen, at mens befolkningsvækst er den primære drivkraft bag stigningen i beskæftigelsen, spiller integrationen også en væsentlig rolle.