SMVdanmark.dk >

Muligheden for momslån benyttes mest i hotel- og restaurantbranchen

Virksomhederne i hotel og restaurantbranchen har de største momslån, sammenlignet med hvor meget de potentielt kunne låne. Samtidig er det også den branche, som har tabt mest omsætning pga. coronakrisen.

Dato: 25. marts 2022

Den 1. april 2022 forfalder coronakrisens rentefrie momslån til små og mellemstore virksomheder. Siden fristen blev sat i september 2021, har Danmark gennemlevet endnu en periode med restriktioner, nedlukninger og aflysninger. For en række virksomheder har vinterhalvåret 2021-2022 - mod forventning været en periode med svigtende indtjening og øget likviditetspres. Fristen betyder, at godt 45.000 virksomheder skal begynde at afdrage på en samlet gæld på i alt 22,5 mia. kr. til en årlig rentesats på 8,7 pct. En gennemsnitlig virksomhed med et momslån på knap 500.000 kr. vil allerede første måned skulle afdrage godt 20.000 kr. samt renter for 3.500 kr., som ikke er fradragsberettigede. Det kan have fatale konsekvenser SMV’er med gennemsnitligt 3-4 medarbejdere.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Virksomhederne i hotel og restaurantbranchen har det største momslån, sammenlignet med hvor meget de potentielt kunne låne. Her er 46 pct. af det totalt mulige momsudlån udnyttet.

  • Hotel og restaurantbranchen er branchen med det største omsætningstab under coronakrisen. Her er omsætningen faldet med 15 pct. nominelt på trods af prisstigningerne i perioden.

  • Der er en klar tendens til, at muligheden for momslån mest er benyttet af virksomheder i brancher, hvor omsætningsudviklingen under coronakrisen har været dårligst.

Hent analysen som PDF

Muligheden for momslån benyttes mest i hotel- og restaurantbranchen

Stor forskel i udnyttelsesgraden af momslånene

I alt er der blevet udlånt 22,5 mia. kr. i momslån til små og mellemstore virksomheder på tværs af forskellige brancher. Da lånene udløber 1. april, skal virksomhederne enten overføre lånet til skattekontoen eller låne hos fx banken. På skattekontoen er vilkårene, at der afdrages månedligt over 24 måneder, og at der er en rente pr. måned på 0,7 pct. Sidstnævnte svarer til en effektiv årlig rente på 8,7 pct., og der er ikke fradragsret som ved rentebetaling til fx banker.

Lånene er fordelt på godt 45.000 virksomheder, og det gennemsnitlige lån ligger derfor på knap 500.000 kr. pr. virksomhed. En gennemsnitlig virksomhed med momslån vil derfor skulle afdrage ca. 20.000 kr. fra første måned og betale renter for samme måned på ca. 3.500 kr., hvis virksomheden ikke kan finde andre løsninger end skattekontoen.

Det er ikke alle brancher, der har været lige hårdt ramt af coronakrisen, og alle virksomheder har ikke haft det samme behov for at søge om momslån. Vi ser derfor, at der er relativ stor forskel på de forskellige branchers udnyttelse af momslånene. Hoteller og restauranter er den branche, hvor virksomhederne har taget det største lån sammenlignet med, hvad de potentielt kunne låne forud for ansøgningsrunden til momslånene. I branchen Hoteller og restauranter har virksomhederne udnyttet 46 pct. af den totale værdi, de havde mulighed for at låne, hvilket er markant mere end andre brancher. 

Coronakrisen er gået særligt hårdt ud over udvalgte brancher

Coronakrisen har haft særlig negativ betydning for branchen Hoteller og restauranter samt Kultur- og fritid.[1] Sammenligner man virksomhedernes totale omsætning i perioden fra januar 2015 til februar 2020 med perioden fra marts 2020 til december 2021, har disse brancher oplevet et nominelt fald i omsætningen på hhv. 15 og 14 pct. Alene prisudviklingen i perioden ville have ført til stigende omsætning under normale forhold

 

[1] Branchen Råstofindvinding har haft faldende mængdeproduktion siden midten af 00’erne. Udviklingen for denne branche er således ikke coronarelateret.

Udnyttelsesgraden af momslånene kan i høj grad forklares ud fra omsætningsudviklingen i branchen

Det er ikke en tilfældighed, at branchen Hoteller og restauranter har udnyttet mulighederne for momslån mest, samtidig med at branchen har været hårdt ramt på omsætningen under coronakrisen. Der er et klart mønster på tværs af brancherne: Jo mere branchen har været ramt på omsætningen, desto højere grad har virksomhederne i branchen udnyttet mulighederne for momslån. Dette er illustreret i figur 3 med den stiplede linje.

Der er mange forhold, der kan påvirke, om virksomhederne udnytter muligheden for momslån. Mange af disse kan ikke opfanges på brancheniveau, fordi de er virksomhedsspecifikke. Alligevel kan vi se, at halvdelen af forskellen i branchernes udnyttelsesgrad kan forklares ud fra udviklingen i branchens omsætning.

2Uddybende forklaring til figur 3

De frasorterede brancher kan opdeles i tre grupper med hver deres årsag til frasorteringen. Gruppe 1 består af Offentlig administration, forsvar og politik, Sundhed og socialvæsen samt Undervisning. Gruppe 2 består af Energiforsyning samt Vandforsyning og renovation. Gruppe 3 består alene af Råstofindvinding. De i alt seks frasorterede brancher er også de mindste målt på momslån, og de står samlet for blot 1,6 procent af de samlede momslån på 22,5 mia. kr.

Gruppe 1 er frasorteret, fordi vi har fokus på private virksomheder, som er helt fraværende eller udgør en meget lille andel af branchen.

Gruppe 2 består af forsyningsvirksomheder, som i højere grad har vært påvirket af andre ting end corona i løbet af de seneste år, herunder ikke mindst stigende energipriser, som også har ført til stigende omsætning.

Gruppe 3, som alene består af branchen for råstofindvinding, har haft faldende mængdeproduktion siden midten af 00’erne. Omsætningsudviklingen for denne branche er således ikke coronarelateret, men derimod stærkt påvirket af strukturelle forhold

Konklusion og politikforslag

Selvom vi i februar 2022 befinder os i en tid fri for corona-restriktioner, og mange virksomheder er ved at sunde sig, har coronakrisen sat sine tunge spor. Nogle brancher, herunder Hoteller og restauranter, har været særligt hårdt ramt. For mange virksomheder har muligheden for momslån været afgørende for deres overlevelse. I september 2021 blev der imidlertid sat en frist for momslånenes udløb: 1. april 2022.

I øjeblikket giver særligt to forhold særlige udfordringer for specifikke virksomheder, når de skal betale deres momslån tilbage. For det første fik vi – efter fristen blev besluttet – en ekstra runde med corona, restriktioner og nedlukninger. For nogle virksomheder er vinteren 2021-2022 blevet en periode med forværret økonomi frem for forbedret økonomi. Flere virksomheder, i brancher som Hoteller og restauranter samt Kultur og fritid, står uden likviditet efter den seneste nedlukning af Danmark.

For det andet har nogle virksomheder penge til gode fra staten for den seneste runde af kompensationsordninger. Fristen for ansøgninger er 31. marts. Vi har derfor virksomheder, som skal betale lån tilbage, samtidig med at staten skylder samme virksomheder penge.

SMVdanmark forslår at forlænge betalingsfristen for de rentefrie momslån til 1. august. På den måde kan virksomheder, der har været hårdt ramt, få mulighed for skabe indtjening til at betale lånene af. En udskydelse af fristen vil afværge en række potentielle konkurser blandt ellers sunde virksomheder, som har været særligt hårdt ramt af coronakrisen.

Lasse Lundqvist

Konsulent

tlf +45 41 29 20 09 Læs mere om Lasse Lundqvist

Bilag

I figur 3 har vi fjernet i alt seks brancher, fordi de af forskellige årsager ikke er relevante for analysen. I figur 4 og figur 5 viser vi samme figur med et bredere udsnit af brancher.

I figur 4 er brancherne Offentlig administration, forsvar og politik, Sundhed og socialvæsen samt Undervisning inkluderet.

I figur 5 er yderligere brancherne Energiforsyning, Vandforsyning og renovation samt Råstofindvinding inkluderet.

Tilbage