Hvorfor skal private virksomheder have lov til at tjene profit?
Ofte skelnes mellem to former for profit: regnskabsmæssigt overskud og økonomisk profit.22 Det regnskabsmæssige overskud beregnes som virksomhedernes samlede indtægter (nettoomsætningen) fratrukket de faktiske, eksplicitte omkostninger. Herved bliver overskuddet en målestok for, hvor god virksomheden er til at tjene kundernes interes-ser og en målestok for, hvor effektiv den er til at bruge de ressourcer, der indgår i produktionen.
Den økonomisk profit derimod, adskiller sig fra regnskabsmæssigt overskud ved, at man for at nå frem til den økonomiske profit yderlige-re skal fratrække alternativomkostningerne. Alternativomkostningerne repræsenterer værdien af den mest fordelagtige alternative anvendel-se af de anvendte inputs. Det kunne fx være den alternative forrent-ning en virksomhed kunne have opnået ved at placere den investere-de kapital andetsteds, altså den forrentning, som virksomheden gik glip af, da den placerede kapitalen, som den gjorde. Men det kunne også være den mulige risikopræmie, der belønner den risiko en virksomhedsejer løber ved at investere i virksomheden, og som er hele forudsætningen for, at han eller hun vil træde ind på markedet. Således bliver den alternative forrentning og risikopræmie en omkostning i opgørelsen af den øko-nomiske profit.
I det marked med fuldkommen konkurrence, vil kapital og ejer aflønnes med alternativomkostningen, og den økonomiske profit (over-normale profit) vil være 0. Men i et marked, hvor konkurrencen ikke er fuldkommen, har virksomhederne mulighed for at sætte en højere pris ved at reducere produktionen og derved sikre sig en overnormal profit. Dette er til fordel for den enkelte virksomhed, men forbrugerne lider et velfærdstab i form af reduceret forbrug og en for høj pris. Endvidere kan det vises, at forbrugernes tab overstiger virksomhedens gevinst, hvorfor der samlet set vil være et tab (dødvægtstab) sammen-lignet med situationen med fuldkommen konkurrence.23
Generelt er det den økonomiske profit, der driver økonomiske aktører. En den forventede forrentning større end den alternative forrentning plus relevante risikotillæg, dvs. er det økonomiske profit positiv, vil det resultere i, at flere aktører træder ind på markedet, hvorfor profitten på lang sigt vil blive konkurreret mod nul – det regnskabsmæssige overskud kan dog stadig være positivt. Er den forventede forrentning lavere end den alternative forretning plus relevante risikotillæg, dvs. er den økonomiske profit negativ, betyder det, at de private investorer vil trække sig ud af markedet, da den forventede forrentning af deres penge er større et andet sted. På den ene side er en positiv økonomisk profit ufordelagtigt for samfundet – særligt på lang sigt – da det er et udtryk for, at de enkelte virksomheder har en form for monopolstatus. Men på den anden side kan en kortvarig positiv, økonomisk profit i et konkurrencebaseret marked være god for samfundet, hvis profitten tiltrækker flere virksomheder, fordi det vil presse profitten – og derved priserne – ned, hvilket er til gavn for forbrugerne.
Det virker ikke på samme måde i kommunerne. Her vil et kommunalt monopol ofte være ufordelagtigt for samfundet. Det skyldes, at kom-munerne i fraværet af konkurrence kan have svært ved at prisfastsætte deres ydelser rigtigt. Sætter kommunen priserne på deres ydelser for højt vil det resultere i et tab for samfundet, idet de offentlige leverandører ikke vil føle sig presset til at sikre en effektiv ressourceudnyttelse. Resultatet er et stort ressourcespild, som kun kan udfordres, hvis man tillader private aktører på markedet. Omvendt, hvis kommunen prissætter sine ydelser kunstigt lavt, dvs. lavere end deres faktiske priser, vil den gøre det svært for private leverandører at træde ind på markedet som alternativ til kommunen. Det skyldes, at de private aktører ofte får en betaling svarende til det, kommunen betaler egne institutioner, hvilket ikke vil løbe rundt, eller at kommunen vil forsøge at fravælge eller modarbejde det ’dyre’ private alternativ. Kommunen vil derved holde private aktører ude af markedet, hvilket potentielt vil resultere i en ineffektiv udnyttelse af ressourcerne, altså i et økonomisk tab, men også i lavere kvalitet, mindre innovation og ingen private eksportmuligheder, fx gennem udvidelse af deres forretning til andre lande som kunne have affødt ekstra skatteindtægter.
Mange tænker ofte, at kommunen må være at foretrække frem for det private alternativ da kommunen ikke skal skabe et overskud (normal-profit fx til forrentning af kapital). Men det er dog misforstået. På samme måder som for private virksomheder har kommunerne også et ansvar for at forrente deres kapital og dække deres tab (risikopræmien). Kommunen løber fx også en risiko, når den opretter et botilbud. Ved forkerte prioriteringer kan kommunen ende med et underskud, og det underskud må kommunen selv dække. På samme måde er kapital heller ikke gratis fra et samfundsperspektiv – for frem for at opkræve pengene i skat kunne kommunen alternativt lade borgerne beholde pengene, som kunne bruges til at opnå et afkast, hvis de fx havde placeret pengene i et privat botilbud. Derfor undgår kommunen ikke at forrente kapitalen på deres botilbud. Det skyldes også at kapitalinvesteringer i de kommunale tilbud er bindende, hvorfor afkastet forsvinder hvis kapitalen ikke udnyttes. Kommunen arbejder således også med en forrentning af risikoen og kapitalen, det er bare mindre synlig end for de private virksomheder.
Grundlæggende er monopol en dårlig ting – uanset om det er et privat eller offentligt monopol. Forbyder man private botilbud at udtrække profit, vil det have den effekt, at det mindsker incitamentet til at op-starte og agere på markedet som privat botilbudsleverandør. Årsagen er, at incitamentet ved at være i branchen vil falde, idet botilbudsejere vil kunne få mere ud af at investere deres penge andetsteds og der-med få et højere forventet afkast. Markedet vil bevæge sig mod monopolstatus med alt hvad det indebærer af ineffektivitet og ressourcespild.
På denne baggrund må man forvente, at regeringen og støttepartier-nes forslag om at gøre det ulovligt at udtage profit på botilbud vil med-føre en situation med færre konkurrerende leverandører. Ifølge konkurrencestyrelsen24 resulterer dette i et mindre velfungerende marked, eftersom forslaget kan svække konkurrencen, hvilket igen kan reducere effektiviteten og kvaliteten. En mere holdbar løsning – hvis man er bekymret for overnormal profit i et marked – er, frem for at begrænse den økonomiske profit, at fremme konkurrencen på området. Ved øget konkurrenceudsættelse indtræder flere aktører på markedet, som på sigt vil trække den økonomiske profit mod nul.
Konklusion
Overskudsgraden for både offentlige og private botilbud er begrænset. For private aktører ligger den på 2,4 pct., hvilket er lavt. Også når man sammenligner med private aktører i lignende brancher. Af den årsag er det opsigtsvækkende, at regeringen og dens støttepartier ifølge forståelsespapiret ønsker at forhindre muligheden for at udtage profit netop på botilbudsområdet. Og sandsynligvis vil konsekvensen være en svækkelse af markedet og trække mod et stærkere offentligt monopol og et større ressourcespild. Det skyldes, at færre leverandører af botilbud vil finde det attraktivt at være i markedet og de vil forlade markedet eller undlade at indtræde på markedet.
Derfor er et lovindgreb mod at udtage profit ikke en holdbar løsning, hvis regeringen ønsker at reducere en overnormal profit eller styrke indsatsen mod brodne kar i branchen. Det skyldes, at fraværet af konkurrence hæmmer effektiviteten og kvaliteten25, hvorved det offentlige kan ende med at bruge flere ressourcer på botilbud end nødvendigt. Konsekvensen er, at de må bruge tilsvarende færre penge på an-dre velfærdsområder. Yderligere betyder et styrket offentligt monopol, at det offentlige ikke i lige så høj grad har incitament til at kvalitetsud-vikle dets ydelser, hvilket vil få konsekvenser for kvaliteten.
Ud fra ovenstående betragtninger bør regeringen og støttepartierne ikke forsøge at komme eventuelle brodne kar til livs ved at gøre det ulovligt at udtage profit på botilbudsmarkedet, men tværtimod øge konkurrencen på botilbudsmarkedet, samtidigt med at de eventuelt styrker tilsynet. Netop gennem øget konkurrence er det muligt at presse profitten naturligt ned for eksisterende leverandører samt sikre en fornuftig ressourceanvendelse og høj kvalitet på botilbud til glæde for de udsatte borgere.
