Regimeskift i byggebranchen

Inflationen har sat sig særligt i byggeriets materialeomkostninger samtidig med, at flere oplever, at tilbudspriserne ved licitationen er faldet. I nedenstående figur ses vækstbidragene til udviklingen i materialepriserne på venstre akse og udviklingen i tilbudspriserne ved licitation i nettotal på højre akse. Tilbudspriserne på byggeriet steg fra midten af 2020 og frem, og nåede sit toppunkt i april 2022, jf. virksomhedernes vurdering. Men siden da er de faldet. Samtidig er materialepriserne steget med over 15 pct. siden januar 2019, hvoraf størstedelen af væksten først kom i starten af 2021 og i perioden frem. Det er især prisudviklingen i jern og stål og i træ og varer deraf i alt, der trækker håndværkernes omkostninger op.

Byggeri af enfamiliehuse er den mest stabile form for byggeri, hvorimod etagebyggeri er mere konjunkturfølsomt. Det er derfor bekymrende, at antallet af opførte enfamiliehuse begyndte at falde i 2022, ligesom antallet af opført etagebyggeri og øvrige bygninger også faldt.

I perioden fra 2014 til 2021 var der ellers stor vækst i dansk boligbyggeri. Især antallet af nye opførte etagebygninger voksede stærkt fra 7.187 bygninger i januar 2014 til 21.157 bygningerne i januar 2022. For enfamiliehuse var udviklingen 8.265 opførte bygninger i januar 2014 til 15.347 bygninger i januar 2022. Men allerede i september 2022 var antallet af opførte etagebygninger faldet til 15.341, og antallet af opførte enfamiliehuse var faldet til 11.059. Aktiviteten faldt altså i løbet 2022. Man skal helt tilbage til 2017 for at nå det samme niveau for månedlig opførsel af enfamiliehuse. Det varsler ilde for bygge- og anlægsbranchen.

Der er et regimeskift på vej i byggeriet. For første gang siden 2016 er den største produktionsbegrænsning for bygge- og anlægsbranchen manglende efterspørgsel blandt kunderne. Det er dog bortset fra under den første coronanedlukning, hvor virksomhederne kortvarigt vurderede, at manglende efterspørgsel var mere begrænsende end mangel på arbejdskraft. Ellers har andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der vurderede, at mangel på efterspørgsel var en produktionsbegrænsning, været støt faldende siden 2009.

Fra midt 2020 og gennem 2022 vurderede virksomhederne, at deres største produktionsbegrænsninger var mangel på arbejdskraft og mangel på materialer og udstyr. Men fra midten af 2022 vender trenden. Andelen der vurderede, at manglende arbejdskraft og manglende materialer var en produktionsbegrænsning, faldt drastisk fra deres toppunkt til december 2022 med henholdsvis 20 og 25 procentpoint.  I stedet steg bekymringen for manglende efterspørgsel, og i slutningen af 2022 blev manglende efterspørgsel vurderet som den største produktionsbegrænsning.

Det er altså første gang i over et årti, at virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen vurderer, at manglende efterspørgsel er den største produktionsbegrænsning.

Efter to år hvor producentprisindekset for byggeri af enfamiliehuse har ligget under prisindekset for ejendomssalg af enfamiliehuse, overhalede udviklingen i producentprisindekset i tredje kvartal af 2022. Det betyder, at udviklingen i omkostningerne ved nybyg af enfamiliehuse nu er højere end salgspriserne. Dermed falder byggevirksomhedernes incitament til at bygge nye huse, og det vil lægge en dæmper på fremtidig aktivitet i bygge- anlægsbrancherne.  

Kommunernes anlægsbudget til håndværkerydelser mm. i 2023 ligger på 17,5 mia. Det svarer til et fald på 3 pct. Tager man højde for prisstigningerne, falder anlægsbudgetterne med 9 pct. sammenlignet med sidste år. Det er ovenikøbet et konservativt skøn, idet skønnet for byggeomkostningerne for 2023 ikke adskiller sig fra den generelle pris og løn-deflator i det offentlige på trods af, at byggeomkostningerne i løbet af de seneste 2 år er steget mere end den generelle pris og løn-deflator.