Stigende forsikringspriser presser SMV’erne

Tre ud af fire SMV’er har oplevet prisstigninger det seneste år, og i flere brancher er stigningerne markante. Alligevel reagerer virksomhederne ikke entydigt på lavere priser hos andre selskaber. Samtidig er næsten halvdelen af SMV’erne bundet af flerårige aftaler.

Dato: Februar 2026

SMVdanmarks medlemsundersøgelse 2025 

Forsikringer er en central del af mange SMV’ers driftsgrundlag. De dækker alt fra ansvar og arbejdsskader til materiel, transport og driftstab. Når priserne stiger, påvirker det derfor virksomhedernes omkostningsniveau direkte. I en situation med udbredte prisstigninger er det nærliggende at forvente, at virksomhederne aktivt søger billigere alternativer. Et velfungerende marked forudsætter, at prisforskelle fører til bevægelse mellem udbydere.

Når prisstigningerne er udbredte, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt forsikringsmarkedet fungerer, som man kunne forvente. Reagerer virksomhederne på prisforskelle ved at skifte selskab – eller er der forhold, som begrænser mobiliteten?

Hovedpointer fra undersøgelsen

  • 76 pct. af SMV’erne har oplevet prisstigninger på deres forsikringer det seneste år.
  • I transport og godshåndtering har hver tredje SMV’er oplevet prisstigninger på over 20 pct.
  • Selv ved en prisforskel på 20 pct. er en stor andel fortsat i tvivl om at skifte forsikringsselskab.
  • Omkring halvdelen af SMV’erne er bundet af flerårige aftaler, hvilket kan begrænse mobiliteten.

Stigende priser på forsikringer

En stor del af SMV’erne har oplevet prisstigninger på deres forsikringer det seneste år. 49 pct. angiver prisstigninger på op til 10 pct., mens 20 pct. har oplevet stigninger på op til 20 pct., og 9 pct. angiver prisstigninger på mere end 20 pct., jf. figur 1. Samlet set har tre ud af fire SMV’er oplevet prisstigninger på deres forsikringer det seneste år.  

Figur 1: Tre ud af fire SMV’er har oplevet stigende forsikringspriser

Prisstigninger rammer bredt

Pris­stigninger på forsikringer er udbredt på tværs af brancher, hvor andelen af virksomheder, der har oplevet stigninger det seneste år, i de fleste brancher ligger mellem ca. 70 og 85 pct, jf. figur 2.

Transport og godshåndtering er blandt de hårdest ramte brancher, hvor 31 pct. har oplevet prisstigninger på mere end 20 pct. Også udlejningsservice har en høj andel med prisstigninger, hvor 60 pct. angiver stigninger på op til 10 pct.

Mindst påvirket af prisstigninger er ’Vidensservice og undervisning’ samt ’Revision, skatterådgivning, finansielle tjenesteydelser mm.’. Selvom disse brancher er relativt mindre påvirkede, har også her over 70 pct. oplevet prisstigninger. Der er dermed tale om et generelt pres på tværs af erhvervslivet.

Figur 2:

Begrænset reaktion ved 10 pct. lavere pris

Hvis virksomhederne kunne opnå en prisbesparelse på 10 pct. ved at skifte forsikringsselskab, er reaktionen ikke entydig. 45 pct. angiver, at de i den situation ville overveje at skifte, jf. figur 3.

Samtidig svarer 28 pct., at de ikke ville overveje et skifte, mens 27 pct. er i tvivl. Det betyder, at et flertal enten afviser eller ikke tager stilling til et skifte ved en prisforskel på 10 pct.

Resultaterne viser, at en moderat prisforskel ikke i sig selv skaber tydelig bevægelse i markedet.

Figur 3: 10 pct. lavere pris får ikke flertallet til at overveje at skifte forsikringsselskab

Tvivlen består ved 15 pct. lavere pris

Når prisforskellen øges til 15 pct., ændrer billedet sig kun gradvist. Blandt de virksomheder, der tidligere svarede “Nej” eller “Ved ikke”, angiver 24 pct., at de nu ville overveje at skifte forsikringsselskab, jf. figur 4.

Samtidig svarer 30 pct. fortsat “Nej”, mens 45 pct. er i tvivl. Tvivlen reduceres således ikke, selv om den potentielle besparelse bliver større.

Det indikerer, at selv en betydelig prisreduktion ikke entydigt ændrer virksomhedernes stillingtagen.

Figur 4: Tvivlen dominerer fortsat trods større prisforskel

Markant prisforskel ændrer ikke mobiliteten

Selv ved en prisforskel på 20 pct. er der fortsat en markant tilbageholdenhed. 34 pct. angiver, at de ville overveje at skifte forsikringsselskab.

Samtidig svarer 23 pct. fortsat “Nej”, mens 43 pct. er i tvivl. En stor andel forholder sig dermed fortsat afventende, selv ved en markant prisreduktion.

Samlet viser resultaterne, at selv markante prisforskelle ikke automatisk fører til skifte.

Figur 5: En ud af tre SMV’er ville overveje at skifte forsikringsselskab ved en 20 pct. prisforskel

Kontraktbindinger kan begrænse bevægelsen

En betydelig del af virksomhederne har indgået flerårige aftaler med deres forsikringsselskab. 36 pct. har aftaler med en løbetid på op til tre år, mens 13 pct. har aftaler med en løbetid på over tre år. Det betyder, at næsten halvdelen af SMV’erne er bundet af flerårige kontrakter.

Flerårige aftaler kan begrænse virksomhedernes mulighed for at reagere på prisstigninger og kan bidrage til begrænset mobilitet i markedet.

Figur 6: Næsten halvdelen er bundet i flerårige aftaler

Resultaterne peger på, at mobiliteten i forsikringsmarkedet ikke alene bestemmes af pris. Næsten halvdelen af SMV’erne er bundet af flerårige aftaler, hvilket kan begrænse deres mulighed for at reagere hurtigt på prisforskelle. Samlet set peger analysen på et marked præget af binding, hvor virksomhedernes reelle handlemuligheder kan være begrænsede, selv når alternative tilbud er billigere.

Konklusion

Analysen viser, at prisstigninger på forsikringer er udbredte blandt SMV’er og i flere brancher markante. Alligevel reagerer virksomhederne kun i begrænset omfang på lavere priser hos alternative selskaber. Selv ved prisforskelle på 15 og 20 pct. er en betydelig andel fortsat i tvivl om at skifte.

Samlet set indikerer resultaterne, at pris alene ikke er tilstrækkelig til at skabe tydelig konkurrence, og at SMV’erne i praksis kan have begrænsede muligheder for at reagere på stigende forsikringspriser.

Alexander Søndergaard

Underdirektør – politik & analyse

tlf +45 54 34 57 00 Læs mere om Alexander Søndergaard

Sofie Katrine Nygaard Pedersen

Konsulent

mobil +45 21 99 94 77 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Sofie Katrine Nygaard Pedersen

Metode

Resultaterne i denne rapport bygger på 1.108 komplette besvarelser fra i alt 1.444 medlemmer, der deltog i undersøgelsen. Kun respondenter, der har gennemført hele spørgeskemaet, indgår i datagrundlaget; ufuldstændige besvarelser er derfor frasorteret.

For at sikre, at de samlede resultater afspejler sammensætningen af virksomheder i målgruppen, er besvarelserne vægtet efter både branche og virksomhedsstørrelse. Vægtningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks fordeling af virksomheder efter branche og arbejdsstedsstørrelse. For virksomhedsstørrelse anvendes følgende intervaller: 1 job, 2–4 jobs, 5–9 jobs, 10–19 jobs, 20–49 jobs, 50–99 jobs samt 100 jobs og derover.

Bilag 1