SMVdanmark.dk >

Store forskelle på erhvervsskolernes evne til at samarbejde med erhvervslivet

Der er stor forskel på, hvor gode erhvervsskolerne er til at samarbejde med virksomhederne. De mest almindelige problemer er samarbejde med skolerne om elevernes udvikling ift. uddannelsens mål og kendskab til de rette kontaktpersoner på skolerne. Små virksomheder oplever oftere problemer med samarbejdet.

Dato: 1. august 2023

Virksomhederne er erhvervsskolernes vigtigste samarbejdspartnere, da eleverne på erhvervsuddannelserne bruger størstedelen af deres uddannelse som elever eller lærlinge i offentlige og private virksomheder.

Derfor er det tætte og gode samarbejde mellem skoler og virksomheder afgørende. Særligt for mindre virksomheder er det vigtigt, at det er så let og ubureaukratisk som muligt at have lærlinge, og at man kan få den nødvendige støtte og information fra skolerne.

SMVdanmarks analyse af virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne viser på baggrund af svar fra over 8.000 virksomheder, at der er store forskelle i skolernes evne til at samarbejde med erhvervslivet.

 

Analysens hovedkonklusioner:

  • Virksomhederne oplever meget store forskelle i erhvervsskolernes samarbejdsevner. Mens den bedste skole scorer 9,2 på en skala fra 1 til 10, så scorer den dårligste skole 6,5.
  • Der er også store forskelle mellem skoler inden for samme uddannelse. Scoren for skolerne for bygningsmalere svinger fx mellem 6,7 og 9,0.
  • Skolerne scorer typisk dårligst på samarbejdet om elevernes udvikling og sammenhængen mellem skoleforløb og praktik.
  • Der er klar tendens til, at mindre virksomheder vurderer samarbejdet med erhvervsskolerne dårligere end større virksomheder.

Erhvervsuddannelserne i Danmark er kendetegnet ved, at uddannelserne veksler mellem skoleophold og lærepladsophold på virksomheder. Eleverne bruger langt størstedelen af deres tid ude i virksomhederne, og aktuelt er over 70.000 lærlinge og elever ansat i offentlige og private virksomheder. Det stiller store krav til samarbejdet mellem virksomheder og skoler.

Det er afgørende for virksomhedernes motivation for at oprette lærepladser, at der er et godt samarbejde med erhvervsskolerne om elevernes uddannelsesforløb.

SMVdanmark har, på baggrund af svar fra over 8.000 virksomheder fra Børne- og Undervisningsministeriets ”Virksomhedstilfredshedsundersøgelse” (VTU), analyseret virksomhedernes tilfredshed med erhvervsskolerne i 2022. Undersøgelsen er sendt ud af erhvervsskolerne til de virksomheder, som de hver især samarbejder med. Virksomhederne stilles en række konkrete spørgsmål, der vedrører samarbejdet med skolen og opfattelsen af eleverne. På dette spørgeskema kan virksomhederne svare mellem 1 og 10, hvor 1 er meget utilfreds, og 10 er meget tilfreds.

Der er data for 73 institutioner, og der kan konstateres store forskelle mellem skolerne på institutionsniveau.

Der kan være forskelle på erhvervsskolernes forudsætninger for samarbejde med virksomheder alt efter hvilke uddannelser, de udbyder.

Men også når man zoomer ind på de enkelte uddannelser, er forskellene store mellem institutionerne. Eksempelvis er EUC Nordvest topscoren inden for murerfaget med en gennemsnitlig score for virksomhedssamarbejde på 8,5. I den anden ende ligger U/Nord I Hillerød med en gennemsnitlig score på 6,2 på mureruddannelsen.

På uddannelsen som bygningsmaler kommer U/Nord i Hillerød til gengæld ud med en flot score på 9,0, mens gennemsnittet for AARHUS TECH lander på 6,7.

Et yderligere eksempel på store forskelle er inden for elektrikeruddannelsen, hvor topscoren CELF – Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster med en gennemsnitlig score på 8,5 ligger langt over Zealand Business College i Slagelse med en gennemsnitlig score på 5,6.

Forskellene er knap så store på anlægsgartneruddannelserne, hvor spændet er fra 6,1 til 7,9; jf. figur 2.

Virksomhederne har også svaret på spørgsmål om forskellige dele af samarbejdet med skolen. Her viser virksomhederne sig at være mest kritiske over for samarbejdet med skolen om elevens udvikling. 

Virksomhederne giver erhvervsskolerne en gennemsnitlig score på 6,2 på en skala fra 1 til 10.

Et relateret emne er, om skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt. Her giver virksomhederne den næstlaveste gennemsnitskarakter på 6,4.

Herefter kommer hhv. om virksomhederne er informerede om, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne, og elevernes fravær, resultater mv. i skoleperioderne.

Ovenstående peger i retning af en generel udfordring med at få information om eleverne og uddannelsesindholdet, når de er i skoleforløb. Det er derfor også interessant, at 21,5 pct. af virksomhederne svarer i de fem laveste kategorier på skalaen fra 1 til 10 på spørgsmålet om virksomheden ved, hvem der kan kontaktes på skolen om forhold, der vedrører eleven/eleverne i praktik.

Manglende viden gør det i sidste ende sværere for virksomhederne at vide hvilke opgaver, de kan sætte lærlingen til.

Der er samtidig en tendens til, at virksomhedernes tilfredshed blandt andet også afhænger af deres størrelse. Hvor større virksomheder i højere grad er tilfredse, giver små og mellemstore virksomheder erhvervsskolerne en lavere score. Virksomheder med over 500 ansatte giver erhvervsskolerne en gennemsnitlig score for samarbejde på 8,1. Virksomheder med 1-10 ansatte og enkeltmandsvirksomheder giver derimod en gennemsnitlig score på hhv. 7,5 og 7,6.

Erhvervsskolerne har med andre ord de største udfordringer med at sikre tilstrækkelig information til mindre virksomheder. Det udgør naturligvis en udfordring, når 86 pct. af virksomheder med fuldtidsansatte ligger i kategorien ’under 10 ansatte’.

Såfremt der skal oprettes flere lærepladser i små virksomheder, kan erhvervsskolerne derfor have behov for en særlig indsats for at øge samarbejdet med disse.

Konklusion og politikforslag

Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i de kommende år, og en forudsætning for flere faglærte er, at et tilstrækkeligt antal elever og lærlinge ansættes i lærepladser på virksomhederne.

 

I den sammenhæng er det afgørende, at der er et godt samarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder. De virksomheder, der tager uddannelsesansvar skal opleve, at processen fungerer let og ubureaukratisk. Derfor er det bekymrende, når mange erhvervsskoler vurderes relativt dårligt af virksomhederne. Især mindre virksomheder oplever et dårligt samarbejde, så det er hér, der bør sættes ind.

En del kan løses med flere ressourcer, men det handler også om, at man på den enkelte erhvervsskole ledelsesmæssigt prioriterer samarbejdet med virksomhederne, og at man lærer af de steder, hvor samarbejdet fungerer godt.

 

Konkret opfordrer SMVdanmark til følgende:

  • Erhvervsskolerne skal tage virksomhedstilfredsheden alvorligt. Eksempelvis bør det indgå som element i resultatkonktrakter på alle erhvervsskoler.
  • Virksomhederne skal – særligt hvor der er store forskelle i kvaliteten af samarbejdet - blive bedre til at ”shoppe” mellem erhvervsskolerne og belønne de erhvervsskoler, der er gode til at samarbejde med erhvervslivet ved at sende deres lærlinge til disse skoler. Eksempelvis kan man tage hovedforløbet på mekanikeruddannelsen godt 25 steder i landet.
  • Erhvervsskolerne skal sikre langt bedre kommunikation til virksomhederne. Det indebærer, at virksomhederne skal have en tydelig og tilgængelig kontaktperson på erhvervsskolen, at erhvervsskolerne bliver bedre til at tænke på tværs af skole- og praktikperioder, så eleverne arbejder med fagligt relevante opgaver, samt at erhvervsskolerne sikrer langt bedre kommunikation om elever og lærlinge. Eksempelvis får virksomhederne mangelfuld eller forsinket information om eksempelvis elevers fravær og karakterer
  • Erhvervsskolerne skal endvidere forpligtes til at informere virksomhederne om, hvordan eleverne kan få specialpædagogisk støtte med ud på lærepladsen, fx ved at virksomheden ansætter mentorer.
  • Erhvervsskoler skal have mulighed for – og forpligtes til – at vejlede og rådgive virksomhederne om ansættelsesvilkår og regler vedrørende lærlinge og elever.

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen
Tilbage