Store geografiske forskelle i brug af juniormesterlære

Dato: Marts 2026

Junior­mesterlære har endnu ikke bred national forankring

SMVdanmark har i februar-marts 2026 gennemført en aktindsigt hos landets kommuner om oplysninger vedrørende kommunernes deltagelse Juniormesterlære. Formålet har været at afdække, hvor mange elever i 8. og 9. klasse der deltager i ordningen, samt om de enkelte kommuner ligger over eller under det forventede landsgennemsnit om at 5 procent af eleverne i 8. og 9. klasses elever er i juniormesterlære.  

Analysen, der baserer sig på svar fra 96 ud af 98 kommuner, viser, at udbredelsen fortsat er begrænset på landsplan, og at der er betydelige forskelle mellem kommunerne. 

Den geografiske analyse viser, at juniormesterlære især har fået fodfæste i land- og oplandskommuner, mens mange større bykommuner fortsat ligger under det forventede landsgennemsnit.

Hovedpointer fra analysen

• I 24 kommuner er andelen af elever i juniormesterlære over 5 procent.
• Udbredelsen er geografisk skæv og stærkest i land- og oplandskommuner.
• I 39 kommuner har under 2 procent af eleverne valgt juniormesterlære, mens 5 kommuner har 0 elever i juniormesterlære.
• Der går ca. 100.000 elever samlet set i 8. og 9. klasse i den danske folkeskole. Ud af disse er ca. 2.500 elever aktuelt i juniormesterlære[1].

Udvikling i løbet af skoleåret 2025/26

Der er løbende optag til juniormesterlære i de fleste kommuner. SMVdanmark undersøgte også udbredelsen i september 2025. Overordnet set viser nærværende rundspørge, at kommunerne fortsat ikke har taget ordningen til sig i det omfang, regeringen forventede, og at der kun har været en begrænset udvikling i løbet af skoleåret 2025/26.

[1] Tallene angives med forbehold for manglende data fra Odder og Syddjurs Kommune ift. antal tilmeldte elever.

Konklusion og anbefaling 

SMVdanmark har i februar og marts 2026 gennemført en aktindsigt blandt kommunerne, som 96 ud af 98 kommuner har besvaret. SMVdanmark har i februar og marts 2026 gennemført en aktindsigt blandt kommunerne, som 96 ud af 98 kommuner har besvaret. Analysen viser, at der er meget store forskelle på udbredelsen af juniormesterlære i kommunerne.

Dette understreger, at det har stor betydning, hvad den enkelte kommune gør for at understøtte udbredelsen af juniormesterlære. I SMVdanmark anbefaler vi, at kommunerne bruger juniormesterlære som et godt værktøj til at gøre folkeskolen mere rummelig for flere elever og som en potentiel vej videre til en erhvervsuddannelse.

På den baggrund anbefaler SMVdanmark følgende:

1. At kommunerne forpligtes til at introducere alle elever (og forældre) til juniormesterlære i 7. klasse
2. At der i særlig grad skrues op for informationsindsatsen i de kommuner, der ligger meget lavt i forhold til sammenlignelige kommuner
3. At reglerne kan ændres, så elever kan komme i individuel praktik i 7. klasse, så de kan afsøge, om juniormesterlære kunne være noget for dem
4. At kommunerne udpeger en tydelig ansvarlig funktion, fx ansætter en erhvervsplaymaker, der kan koordinere samarbejdet mellem skoler, virksomheder og forældre og understøtte både rekruttering og match
5. At kommuner og relevante ministerier løbende prioriterer at informere erhvervslivet om juniormesterlære herunder om mulige opgaver for elever, regler for arbejdsmiljø mv.
6. At folkeskoler kommunikerer ordningen ud som et tilbud for alle elever og ikke alene kun fagligt udfordrede eller skoletrætte elever
7. At elever, der vælger juniormesterlære, som udgangspunkt har mulighed for at bevare tilknytningen til deres stamklasse, hvis de ønsker det, så de ikke oplever at blive “straffet” for at vælge ordningen, da dette ellers kan virke afskrækkende for at vælge den.