Stort fald i optaget på erhvervsuddannelserne i 2022

I år er der optaget 7.500 færre elever på erhvervsuddannelserne fra januar til august sammenlignet med sidste år. Det er et fald på godt 18 procent. SMVdanmark mener, at politikerne bør have mere fokus på at øge rekrutteringen til erhvervsuddannelserne.

Dato: 27. oktober 2022

Hovedpointer fra undersøgelsen

  • Fra januar til og med august er der startet ca. 34.000 elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2. Det er 7.500 færre elever i 2022 end i 2021. Det svarer til et fald på ca. 18%. 
  • Alene i august er der startet ca. 2.000 færre på erhvervsuddannelserne end i samme måned sidste år.
  • Samtlige måneder i år ligger væsentligt under niveauet fra tidligere år, så det er desværre ikke et enkeltstående tal for august
  • Der er i år optaget færre elever på 75 ud af 101 uddannelser. 
  • 35 erhvervskoler mangler mere end hver 5. elev i forhold til 2021-optaget. 

Stort fald i optaget på erhvervsuddannelserne

Normalt foregår godt 90 procent af optaget på erhvervsuddannelserne i månederne januar til august.  I 2022 er der optaget ca. 7.500 færre elever i perioden sammenlignet med sidste år.

Nedgang rammer langt de fleste uddannelser

Der er tilbagegang i antallet af optagne elever på 75 ud af 101 uddannelser. 

Mange skoler hårdt ramt af tilbagegang

Ud af de 84 institutioner har 35 haft et fald på 20 procent eller mere.

Fakta om SMVdanmarks temaanalyse

Valgkampen 2022 har for lidt fokus på de store udfordringer erhvervsuddannelserne stor overfor. Der mangler konkrete bud på politikerne ift., hvordan vi løser problemer.  

SMVdanmarks egen fremskrivning viser, at der gennemsnitteligt vil forsvinde 10.000 faglærte fra arbejdsmarkedet hvert år frem mod 2030. Tallene for optaget i 2022 kan dog medføre, at tabet af faglærte bliver endnu højere end forventet.  

Det er katastrofalt, at manglen på faglærte nærmest helt overses i valgkampen – da det er dét, vi skal leve af i fremtiden. Vi mangler at politikerne kommer på banen med nogle konkret løfter om handling og konkrete løsningsforslag.

Hvis ikke der sker en forbedring vil det skabe enorme udfordringer for Danmark og gøre det svært at indfri ambitionerne med den grønne omstilling, da det kræver faglært arbejdskraft.  Samtidig vil flere virksomheder opleve, at de i fremtiden må sige nej til ordrer, fordi der simpelthen ikke er mandskab til at løse dem. Allerede i dag forsøger virksomhederne ofte forgæves at rekruttere faglærte medarbejdere. Det viser undersøgelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen