Konklusion og politikanbefaling
1 ud af 7 studenter er ikke i gang med – og har ikke gennemført – en uddannelse fire år efter, at de fik deres studentereksamen. Der kan være mange – også gode - grunde til, at studenter ikke går i gang med en uddannelse. Men det er et samfundsmæssigt problem, hvis en stor gruppe studenter ikke kommer i gang med videre uddannelse, i en situation hvor Danmark mangler faglærte, og hvor vi ifølge tidligere analyser til at stå med et overskud af studenter uden videre uddannelse.
Mange unge føler sig ikke klar til at træffe et definitivt uddannelsesvalg, og her giver de gymnasiale uddannelser mulighed for at udskyde valget. SMVdanmark ønsker en kulturændring i Danmark, så det bliver mere accepteret at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Det er et bedre alternativ end ikke at uddanne sig eller vælge en akademisk uddannelse, som man ender med at falde fra.
På sigt vil det kunne yde et væsentligt bidrag til den faglærte arbejdskraft i Danmark og mindske den gruppe af studenter, der står til at blive i overskud frem mod år 2030, hvis flere studenter kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Den nationale vejledningsinstitution Studievalg Danmark, der hovedsageligt vejleder elever på ungdomsuddannelserne, fik fra 1. januar 2021 til opgave ikke kun at vejlede om de videregående uddannelser men også om muligheden for at tage en erhvervsuddannelse. Dette er positivt, men der er også behov for en mere systematisk indsats.
Konkret foreslår SMVdanmark:
1. At rollemodeller – dygtige lærlinge, som har valgt en erhvervsuddannelse efter gymnasiet – besøger gymnasierne.
2. At studenter ”nudges” til at starte på uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder. Konkret skal studenter, der ikke er i gang med en uddannelse, have et brev med information om, hvilke erhvervsuddannelser i deres lokalområde, der har gode beskæftigelsesmuligheder og gode muligheder for at få en læreplads. Den enkelte kommune er ansvarlig for brevet, der udarbejdes i samarbejde med relevante erhvervsskoler.
3. Når studenter starter på en erhvervsuddannelse, så skal de ikke automatisk tvinges til at undvære fag (”tvangsmerit”). Det skal være op til den enkelte studerende og erhvervsskolen at aftale, om der evt. er kurser, som eleven ikke behøver.
4. Færre lærer i dag naturligt erhvervsuddannelserne at kende. Derfor er det vigtigt, at de møder erhvervsuddannelserne i løbet af grundskolen, så de kan træffe et informeret uddannelsesvalg, hvad enten de så vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen eller efter gymnasiet. Det kan ske ved at placere 10. klasse på en erhvervsskole, ved at have obligatorisk erhvervspraktik mv.
5. Analysen peger på, at der i særlig grad er et potentiale i Region Hovedstaden, hvor andelen der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen i øvrigt, også er lav. Derfor opfordres kommuner og erhvervsskoler i Hovedstadsområdet i særlig grad til at igangsætte indsatser, der skal rekruttere personer med en studentereksamen til erhvervsuddannelserne.
