Udfordring med få erhvervsuddannede er uløst

Andelen af 25-69 årige med erhvervsfaglig uddannelse er faldet markant i perioden 2008-2021. Årsagen skal bl.a. findes i de unges uddannelsesvalg. Elevtal for 2022-optag indikerer fortsat udfordring.

Dato: 24. marts 2022

Der er konsensus om, at Danmark mangler personer med erhvervsfaglige uddannelser, og at udfordringen kun bliver større i årene fremover. Det skyldes blandt andet, som denne analyse viser, at stadig færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse.

 

Analysens hovedkonklusioner:

  • Andelen af 25-69-årige med en erhvervsfaglig uddannelse er faldet med 4,5 pct. point fra 37,7 pct. i 2008 til 33,2 pct. i 2021.
  • Uden faldet ville der have været 150.000 flere erhvervsfagligt uddannede blandt de 25-69-årige i 2021. Med en beskæftigelsesfrekvens for gruppen på ca. 74 svarer det til over 110.000 ekstra faglærte i arbejde.
  • En vigtig årsag til faldet i andelen af erhvervsfagligt uddannede er, at stadig færre unge går i en erhvervsfaglig retning – årgang for årgang.
  • Først for de årgange, der i dag er 24 år og yngre, har andelen, der går en erhvervsfaglig vej stabiliseret sig. Men det er på et historisk lavt niveau.
  • De seneste tal for 2022-optaget på erhvervsuddannelserne fra grundskolen viser ingen tendens til en genopretning.

Udfordring med få erhvervsuddannede er uløst

Der er konsensus om, at Danmark mangler personer med erhvervsfaglige uddannelser, og at udfordringen kun bliver større i årene fremover. AE Rådet (2021) finder, at der vil være et mismatch i 2030 på ca. 99.000 faglærte i 2030. HBS Economics og IRIS Group (2021) har for IDA og Danske Gymnasier beregnet det forventede mismatch til 78.000 faglærte. Tallene viser klart, at der er brug for mange flere med en erhvervsfaglig uddannelse i arbejdsstyrken, end der er udsigt til er på vej i de kommende år.

 

Allerede nu er der en mangel på faglært arbejdskraft, som ikke alene kan henføres til gode konjunkturforhold. Det skyldes, at udbuddet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse i den erhvervsaktive alder er faldet over de seneste mange år. Siden 2008 ser vi fx et fald i andelen af 25-69-årige med en erhvervsfaglig uddannelse på 4,5 pct. point.

 

Figur 1 viser, at der er tale om et helt parallelt forløb for kvinder og mænd, men hvor mændene ligger ca. 7 pct. point over kvinderne.

Hvis andelen med en erhvervsfaglig uddannelse i 2021 havde været 37,7 pct. som i 2008, så ville der have været 150.000 flere erhvervsfagligt uddannede blandt de 25-69-årige i 2021. Med en beskæftigelsesfrekvens for denne uddannelsesgruppe på ca. 74 svarer det til over 110.000 ekstra faglærte i arbejde.

En del af forklaringen på den faldende andel af erhvervsuddannede skal findes i, at der er nogle store årgange af ældre borgere, som i højere grad end de yngre har valgt en erhvervsfaglig uddannelsesvej.

Figur 2 viser imidlertid, at det ikke er hele forklaringen. Også blandt yngre årgange under 30 år er der væsentlige forskelle. Til og med årgang 1997 har stadig færre af en årgang gået en erhvervsfaglig vej.

For de årgange, der i dag er 24 år eller yngre, har andelen, der går en erhvervsfaglig vej stabiliseret sig. Det er dog på et historisk lavt niveau.

Bryder man tallene ned på køn, så viser der sig fortsat en tendens til en smule lavere andele for årgange efter 1997 for kvinderne. For mændene ser det stabilt ud for årgangene fra 1997 og fremefter.

Elevtal for erhvervsuddannelserne giver en god indikation på, om der er udsigt til ændringer i andelen, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse. De nye tal for 2022-optaget viser, at der fortsat er udfordringer med at få unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen.

Efter den kraftige nedgang i søgningen på erhvervsuddannelserne efter grundskolen i løbet af 00’erne har søgningen stabiliseret sig på et lavt niveau. De seneste tal for 2022-optaget viser ingen tendens til en genopretning.

 

Konklusion og politikanbefaling

Søgningen til erhvervsuddannelserne efter grundskolen har ligget stabilt omkring 20 pct. de seneste 10 år. Søgningen til erhvervsuddannelserne har dog ikke været nok til at opretholde antallet af faglærte i befolkningen.

Når vi får færre faglærte i befolkningen, så kan det på sigt skade væksten i Danmark, da nogle virksomheder vil reagere ved at sige nej til opgaver eller flytte produktion til udlandet, fordi de mangler hænder.

 

SMVdanmark anbefaler at politikerne sætter ind med ambitiøse løsninger, der kan øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Fx

  1. Det praktiske skal fylde mere i grundskolen, så eleverne får mulighed for at lære erhvervsuddannelserne at kende. Bl.a. skal obligatorisk erhvervspraktik genindføres
  2. Der skal sættes meget mere ind overfor gymnasieelever, så vi undgår en voksende gruppe af såkaldt “ufaglærte studenter”, der i stedet kunne blive værdsatte faglærte.
  3. Der skal investeres i kvalitet og fastholdelse på erhvervsskolerne, så flere af dem, der starter på en erhvervsuddannelse også ender med at gennemføre den. 

Kasper Munk Rasmussen

Branche- og uddannelseschef

mobil 61 96 39 80 Læs mere om Kasper Munk Rasmussen

Martin Kyed

Cheføkonom

mobil +45 25 15 78 31 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Martin Kyed