Tilbud om gå hjem-møder om ejerskifte

SMVdanmark tilbyder vores håndværker- og industriforeninger at gennemføre møder med fokus på ejerskifte. Vi ved, at kunsten at finde en køber er den største udfordring for SMV’er, der ønsker at ejerskifte.

Derfor tilbyder SMVdanmark at arrangere gå-hjem-møder hos jer, evt. sammen med den lokale erhvervsskole, hvor SMVdanmark inviterer oplægsholdere med viden om ejerskifte – fx advokat, revisor, erhvervshus. Vi inviterer oplægsholderne og står for det praktiske arrangement.

Den lokale forenings opgave består i at stille med virksomheder, der står over for et ejerskifte eller har prøvet kræfter med det. Og har foreningen mulighed for at invitere fx medaljemodtagere eller andre mulige købere, er det en stor gevinst.

Det første arrangement gennemføres på erhvervsskolen CELF i Nykøbing Falster sammen med Lolland Håndværker- og Industriforening den 29. november. Her står CELF for at invitere skolens elever som potentielle SMV-ejere.

 

Har I ejerskifte på dagsordenen i jeres forening?

Så kontakt chefkonsulent Heike Hoffmann eller foreningskonsulent Niklas Winther