Siden 1978 har der været lavere moms på motion i Danmark. Det betyder, at hvis man går til personlig træning, dans, yoga eller til holdundervisning i fitness, så er der ikke moms på. Det vil SKAT nu lave om. Dermed kan regningen for motion stige med op til 25% for tusindvis af danskere.
Prisstigningen vil især ramme danskere med lave indkomster. Det gælder bl.a. folk uden for arbejdsmarkedet, som arbejdsledige, pensionister, studerende mv. samt folk i lavtlønsjobs, på deltid mv.
Det er et anerkendt økonomisk princip, at hvis man hæver prisen på et produkt, så vil færre købe produktet. Det gælder også motion. Hvis afgiften på motion stiger, så vil færre købe sig til eksempelvis fitness-holdtræning og personlig træning.
Hvad betyder det, hvis danskerne motionerer mindre?
Allerede i dag koster fysisk inaktivitet over 17 mia. kr. Dels på grund af 1 million ekstra sygedage og førtidspensioner og dels udgifter til behandling og pleje som en konsekvens af fysisk inaktivitet i samfundet. Fysisk inaktivitet er årligt skyld i:
- 4.654 ekstra dødsfald
- 50.937 ekstra somatiske indlæggelser
- 2.692 ekstra psykiatriske indlæggelser
- 248.615 ekstra somatiske ambulante kontakter
- 109.204 ekstra psykiatriske ambulante kontakter
- 665.090 ekstra kontakter til alment praktiserende læge
- 505 ekstra nytilkendte førtidspensioner
Hvis flere danskere bliver inaktive vil det betyde:
- Flere sygedage og dermed flere tabte arbejdsdage
- Højere udgifter til sundhedssystemet i Danmark
- Flere med kroniske sygdomme
- Behov for flere læger og sygeplejersker
- Større udgifter til medicintilskud
Hvis andelen af inaktive danskere stiger med 5% procentpoint, så kan det koste samfundet op til 6,6 mia. kr. mere om året.
Ifølge OECD vil alene udgifter til overvægt og relaterede sygdomme koste 3 procent af Danmarks BNP i perioden 2020-2050. Næsten hver 3. dansker vil i 2045 være svært overvægtig.