Debatindlæg i Børsen 25. februar 2025.
Af Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark.
Hvis Danmark skal forsvare sig, er et stærkt forsvar vigtigt her og nu. Men på lang sigt er det væksten, der afgør, hvem der vinder det geopolitiske magtspil.
I 2022 sagde vi endelig farvel til den lange fred, der havde hersket i Europa siden borgerkrigen i Jugoslaviens afslutning. Efter Trump genvandt præsidentembedet, er usikkerhederne kun vokset.
Hvor Europa tidligere kunne regne med USA’s beskyttelse, er vi nu i en situation, hvor USA’s vilje til at opretholde Nato-alliancen er usikker. Europa er ved at blive mindet om, at blød magt findes ikke – vores plads ved forhandlingsbordet afhænger af vores evne til at volde skade på vores modstandere. Konsekvensen for Danmark og Europa er klar: Vi skal opruste markant.
En sådan oprustning skal imidlertid finansieres. Hvor skal pengene komme fra? Skal vi skære i de offentlige udgifter, eller skal skatterne op?
Her må vi have in mente, at det ikke er procentdelen af bnp, der i sig selv er afgørende. Det vigtige er, hvor meget forsvar vi får for pengene – antallet af kampvogne, droner, kampfly og soldater. Jo større dansk økonomi er, desto mere forsvar kan vi finansiere uden at hæve skatterne.
Det fik vi for øje, da Finansministeriet i sidste uge opjusterede det finanspolitiske råderum med 21 mia. kr. Opjusteringen kom på baggrund af uventede stigninger i beskæftigelsen og højere indtægter fra selskabsskatter. Straks kunne Folketinget afsætte yderligere 120 mia. kr. frem mod 2033 til Forsvaret.
Med 145 mio. indbyggere har Rusland et bnp på 2200 mia. dollar, hvilket giver en velstand pr. indbygger på ca. 15.200 dollar. Den velstandsskabelse er så finansieringskilden, der skal dække de massive udgifter, russerne har til krigen i Ukraine.
Danmark med 6 mio. indbyggere har et bnp på 430 mia. dollar. Norden og Baltikum tilsammen har et bnp på knap 2000 mia. dollar med et folketal på 33,7 mio. indbyggere, hvilket giver et bnp pr. indbygger på 59.300 dollar.
Med andre ord, så betyder Nordens og Baltikums høje produktivitet, at vi i vores eget lokalområde kan opretholde et forsvar, der kan konkurrere med russernes – på trods af et lavere folketal.
Det vel at mærke inden, at russerne skal passe de talrige øvrige forpligtelser, de har i Ukraine, Middelhavet, Kaukasus og Fjernøsten.
Læren er enkel: Økonomisk vækst skaber en “free lunch” i forsvarspolitik. For at skaffe mandskab og materiel skal pengene komme et sted fra. Siden 1701 har Storbritannien og siden USA sikret sig militært overherredømme over deres modstandere gennem en overlegen finansieringsevne.
Den finansieringsevne udspringer af en vedvarende økonomisk vækst, hvor såvel produktivitet som folketal vokser for hvert år, der går.
Jo større vores økonomi er, desto mere forsvar kan vi finansiere uden yderligere skatter. Derfor er vækstpolitik også sikkerhedspolitik.
Derfor bør regeringen straks skrue op for vækstambitionerne gennem reformer, som fjerner de forhindringer, som står i vejen for, at erhvervslivet kan løfte beskæftigelsen med lønsomme job og sikre investorer og iværksættere gode afkast af deres investeringer.
