Der opføres flere og flere bæredygtige byggerier, og det stiller nye krav til alle – også de små og mellemstore håndværksvirksomheder. Men er din virksomhed klar til at få opgaverne?
Copenhagen Business Hub, InnoBYG, SMVdanmark og Dansk Byggeri inviterer til et morgenmøde, hvor vi sætter fokus på, hvordan du får adgang til de bæredygtige byggeopgaver.
Om morgenmødet
På morgenmødet bliver du klogere på:
- De nye, bæredygtige kunder
- Hvad du skal være på forkant med som underleverandør, når du byder på opgaver med krav om bæredygtighed
- Hvordan du ruster dine medarbejdere til at arbejde med certificering
- Hvordan du aktivt kan bruge bæredygtighed som en konkurrenceparameter, der tiltrækker kunder og medarbejdere
- Hvad det kræver af dig som leder
- Hvor du kan få hjælp til næste skridt
Og så kan du møde en håndværksvirksomhed, som er godt i gang med bæredygtigt byggeri!
Der serveres kaffe og morgenbrød til arrangementet.
Tid og sted
Onsdag den 22. januar
Kl. 7.00-9.00
Mødelokale 3.1.6 v. indgang 3
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Pris
Arrangementet er gratis
Tilmelding
Tilmeld dig på linket her senest den 15. januar.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Gladsaxe og Høje Taastrup kommuner.