Vinterbyggeri: Få styr på, hvem der skal betale for vinterforanstaltningerne

Skal du i gang med bygge- og anlægsarbejde i vintermånederne, skal du sørge for at materialer og konstruktioner ikke bliver beskadiget. Men hvem skal betale for de ekstra udgifter? Det afhænger af, om det er en årstids- eller vejrligsbestemt foranstaltning.

Sne, regn og frost kan være en stor udfordring for byggeri- og anlægsarbejder i vintermånederne, derfor gælder en særlig bekendtgørelse for bygge- og anlægsarbejder i perioden fra 1. november – 31. marts.

”Formålet med vinterbekendtgørelsen er at sikre, at byggeriet i størst muligt omfang holdes i gang i vinterperioden, uden materialer eller konstruktioner bliver beskadiget af vejret,” siger SMVdanmarks chefjurist Peter Andersen.

Vinterbekendtgørelsen gælder for alle bygherrer og entreprenører, bortset fra mindre byggerier og anlægsarbejder.

 

Hvem skal betale for ekstraudgifterne?

For at kunne fortsætte arbejdet i vintermånederne kan det være nødvendigt med særlige vinterforanstaltninger. De ekstra omkostninger til foranstaltningerne skal betales, men af hvem? Det afhænger af, hvilken slags foranstaltning, der er tale om.

”I vinterbekendtgørelsen skelnes mellem årstidsbestemte foranstaltninger og vejrligsbestemte foranstaltninger. Er der tale om en årstidsbestemt foranstaltning, så skal entreprenøren afholde udgifterne, og er der tale om en vejrligsbestemt foranstaltning, så kan entreprenøren kræve det betalt af bygherren som ekstraarbejde – ofte efter en særlig vintertilbudsliste med enhedspriser,” forklarer Peter Andersen.

Bygherren skal desuden i sit udbudsmateriale angive, hvilke og hvor omfattende vejrligsbestemte foranstaltninger, der skønnes nødvendigt for at entreprenøren kan fortsætte arbejdet i perioden.

 

Årstidsbestemt eller vejrligsbestemt foranstaltning

Om det er en årstidsbestemt eller vejrligsbestemt foranstaltning afgør med andre ord, hvem der skal betale for udgifterne.

”Man kan lidt forenklet sige, at man ved på forhånd, at det altid er mere mørkt og at der er mere nedbør om vinteren . Det er derfor en årstidsbestemt foranstaltning, at sørge for mere arbejdslys på byggepladsen, og at have taget højde for det i sit tilbud. Det er også en årstidsbestemt vinterforanstaltning at beskytte materialer mod nedbør. Det er derimod en vejrligsbestemt foranstaltning at beskytte materialer mod frost, og at foretage snerydning, grusning og afisning. Den ekstraudgift kan man så kræve betalt af bygherren,” siger Peter Andersen.

Årstidsbestemte foranstaltninger

  • Årstidsbestemte foranstaltninger er de foranstaltninger, der - uanset vejret - er nødvendige for at opretholde byggeaktiviteten mellem 1. november – 31. marts
  • Årstidsbestemte foranstaltninger er eksempelvis mere arbejdslys om morgenen på byggepladsen
  • Årstidsbestemte foranstaltninger indgår i entreprenørens tilbud.

Vejrligsbestemte foranstaltninger

  • Vejrligsbestemte foranstaltninger dækker over foranstaltninger, der kun iværksættes, hvis det aktuelle vejrlig påkræver det.
  • Vejrligsbestemte foranstaltninger er eksempelvis snerydning, grusning og afisning
  • Vejrligsbestemte foranstaltninger betales af bygherren.

Vinterbekendtgørelsens regler om årstidsbestemte og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er indarbejdet i AB18 og AB Forenklet med følgende bestemmelse:

” I det omfang entreprenøren skal udføre vinterforanstaltninger i vinterperioden (1/11 – 31/3), skal årstidsbestemte vinterforanstaltninger anses for indeholdt i tilbuddet, medmindre disse er fælles for flere entrepriser. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales derimod som ekstraarbejder.”

 
Større opgaver kræver en clairvoyant

Efter vinterbekendtgørelsens § 4 kan bygherrer forlange, at entreprenøren skal indregne samtlige nødvendige vinterforanstaltninger i tilbudsprisen ved fagentrepriser over 3 mio. kr. ekskl. moms samt hovedentrepriser over 20 mio. kr. ekskl. moms. Denne bestemmelse indgår ikke i AB18 og AB Forenklet.

”Her er desværre tale om en helt absurd paragraf. Reglen medfører store udfordringer for entreprenøren, da han, ved udfærdigelse af sit tilbud, skal kunne forudse vejret i fremtidige vinterperioder i byggeperioden. Det siger sig selv, at det ikke lader sig gøre, med mindre man kan se ud i fremtiden,” siger chefjurist Peter Andersen.

”Entreprenøren må gætte hvordan vejret bliver. Den entreprenør der gætter på det mildeste vintervejr, har størst chance for at vinde licitationen, men størst risiko for at tabe penge på kontrakten, hvis vinteren bliver hård. Det er ikke rimeligt at tvinge tilbudsgivere ud i en sådan form for gamling, hvor den mest uforsigtige har størst chance for at vinde kontrakten," siger chefjurist Peter Andersen.

 

Vil du vide mere?

Læs vinterbekendtgørelsen her og vejledningen til vinterbekendtgørelsen her