Bliv klogere på digitalisering og e-handel

SMVdanmark har samlet en række aktivitetstilbud om digitalisering, automatisering og e-handel. Læs blandt andet, hvor du kan søge om 25.000 kr. i tilskud til rådgivning om e-handel.

Digitalisering er blevet det helt store tema. SMVdanmark har derfor samlet en række forskellige workshops og projekter, der kan gøre dig skarpere på digitalisering, automatisering og e-handel. Det er svært at finde et tidspunkt på året, der passer alle brancher, men for tiden er der mange tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder, dels i regi af Erhvervsstyrelsens SMV:Digital og dels i EU-projekter rundt om i regionerne.

 

 

SMV:Digital: Det lille e-handelsforløb

Overvejer du at udvikle din e-handel, så deltag i informationsmøde om e-handel i Odense den 27. november. Deltagelse i informationsmødet er samtidig adgangsbillet til at kunne ansøge om en såkaldt tilskudsvoucher på 25.000 kr. til 50 pct. dækning af køb af ekstern, privat rådgivning. Du skal således selv dække andre 25.000 kr. i form af egne timer.

 

Læs mere om informationsmødets program, tid og sted, tilskudsvilkår.

 

Vær opmærksom på, at der kun er afsat 500.000 kr. i 2018, så du skal skynde dig, hvis du skal være en af de kun 20 virksomheder der kan modtage tilskud fra denne pulje. Det er endnu uklart, hvor mange tilskudsmidler der er afsat for 2019.

 

 

SMV:Digital: Digital omstilling

I løbet af november 2018 holdes tre forskellige workshops om digital omstilling:

  • Sådan får du styr på dit lager og dit regnskab
  • Få strømlinet din produkt- og kundehåndtering
  • Sådan skaber du værdi for din virksomhed og dine kunder med data

Læs mere om de tre workshops om digital omstilling

 

Disse tre workshops om digital omstilling anbefales til virksomheder, der overvejer at søge tilskudsmidler fra næste års pulje til Digital Omstilling. Puljen på 2,6 mio. kr. for indeværende år er opbrugt.

 

Læs mere om tilskudsmuligheder, egenfinansiering m.m. på Digital Omstilling

 

 

SMV:Digital: E-handel

I november 2018 har du også mulighed for at deltage i tre forskellige workshops om e-handel:

  • Sådan får du succes med B2B e-handel
  • Sådan kommer du i gang med at sælge online
  • Sådan skaber du synlighed om din webshop

Læs mere om de tre workshops om e-handel.

 

Disse workshops anbefales til virksomheder, der overvejer at søge tilskudsmidler i puljen vedr. e-handel. I 2018 er der i denne pulje afsat 1,8 mio. kr. Bemærk at midlerne tildeles efter først-til-mølle-princippet.

 

Læs mere om tilskudsmuligheder, egenfinansiering m.m. på SMV:Digitals E-handelscenter

 

 

Digitaliseringsprojekter finansieret af EU

SMVdanmark deltager i en række digitaliseringsprojekter finansieret af EU´s Strukturfondspuljer, som på forskellig vis kommer omkring nogle af de samme temaer - som i ovennævnte workshops/tilskudsmuligheder.

 

 

Digital Ledelseskultur

Projektet ’Digital Ledelseskultur’ er et tilbud til ejerledere og nøglemedarbejdere i SMV’er. 770 virksomheder og 1.540 ansatte får styrket deres kompetencer i digitalisering og automatisering set i et ledelsesmæssigt perspektiv via et undervisningsforløb á 10-måneders varighed.

 

Halvdelen af virksomhederne skal være i Region Sjælland - resten i de fire øvrige regioner. Undervisningsforløbene er gratis, men der opkræves 2.500 kr. pr. deltager til forplejning mm.

 

Læs her, hvordan du kan deltage.

 

 

Digitale Veje til Vækst

Et projekt, der er på vej i Region Sjælland, er ’Digitale Veje til Vækst’, som blandt andet tilbyder gratis konsulentbistand til at udarbejde en digital vækstplan.

 

Projektet bliver tilbudt mindst 60 SMV’er inden for byggeri, landbrug og fødevarer, transport og logistik samt bioøkonomiske virksomheder - inklusiv underleverandører til de nævnte brancher.

 

En anden del af samme projekt omfatter gratis kompetenceløft af de ansattes digitale kompetencer - indenfor samme målgrupper - og til mindst 225 ansatte i mindst 90 virksomheder.

 

Du kan læse mere om projektet på SMVdanmarks hjemmeside, når det bliver lanceret.

 

 

 

Vil du vide mere?

Se SMVdanmarks omtale af SMV:Digitals lancering

 

Se, hvordan andre SMV’er har grebet deres digitalisering an:

 

 

Kontakt

Vil du vide mere om SMV:Digital eller SMVdanmarks Strukturfondsprojekter, så kontakt Henrik Lilja på lilja@SMVdanmark.dk eller 60 88 89 64.

 

Hvordan andre SMV'er har digitaliseret

Se og hør Urhøj Smedies overvejelser omkring virksomhedens digitaliserings-rejse, hvor blandt andet iPads og scannere afløste tidligere papirgange. Urhøj Smedie fik sparring gennem det afsluttede KOMP/AD-projekt.

An error has occured. See log for information.