Bankerne har lagt et effektivt dræn ind i de danske virksomheder. For rentemarginalen er historisk høj, og gebyrerne slår også rekord.
Penge man har stående i banken giver en rente til én selv. Penge man skylder i banken giver en rente til banken som betaling. Forskellen på de to rentesatser kaldes rentemarginalen.
Den rekordhøje rentemarginal skyldes, at udlånsrenten har haft vokseværk siden midten af 2022, mens indlånsrenten til gengæld kun langsomt er kravlet i vejret. At udlånsrenten er spurtet fra indlånsrenten betyder, at virksomhederne samlet set betaler 7 mia. kr. mere i renter om året, end de i gennemsnit har gjort de seneste knap to år.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, er bekymret for, om bankernes tunge fod på rentespeederen, når det kun gælder den rente, de selv får, er tegn på manglende konkurrence.
”Bankerne laver en omvendt Robin Hood, hvor de med høje udlånsrenter hiver penge op af lommen på mindre erhvervsdrivende for at polstre deres egne kasser. Og at det sker over en bred kam, tyder på, at banksektoren ikke konkurrerer nok om kunderne,” siger han.
Markedet er ugennemskueligt
I gennemsnit tager bankerne ca. 5,8 pct. i rente, når de låner ud til virksomheder, mens de kun giver ca. 2,1 pct. i rente for de penge, virksomheder sætter ind i banken. Det giver en rentemarginal på 3,7 pct., hvilket er rekord. Dertil kommer, at bankernes gebyrer er steget langt kraftigere end den almindelige prisudvikling. Siden 2015 er gebyrerne steget med 40 pct., mens inflationen er steget med 16 pct.
Tilbage i 2018, da gebyrerne begyndte at stige voldsomt, forklarede bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, det med, at renterne og rentemarginalen var meget lav, og bankerne derfor måtte tjene deres penge på andre ting og derfor hævede gebyrerne.
“Det lyder jo logisk, men så venter jeg i spænding på, at bankerne lige om lidt sætter deres gebyrer ned, nu hvor rentemarginalen sætter rekord,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Han opfordrer til, at virksomhederne bliver mere bevidste om, at de skal udfordre deres bank, og være villig til at skifte, hvis de kan få bedre vilkår et andet sted.
”Men der mangler gennemsigtighed på markedet. Når jeg går ned i supermarkedet og ser på fx de mange forskellige typer æg, så kan jeg præcist se, hvad jeg får, og hvor meget det koster. Sådan er det ikke for bankprodukter. Vi mangler en oversigt, som fx Finanstilsynet kunne stå for, der angav, hvad man som kunde skulle betale i de enkelte banker,” siger Kasper Munk Rasmussen.
Rentemarginalen på 3,7 pct. gælder kun for virksomheder, der er oprettet som APS eller A/S. For personligt ejede virksomheder er den endnu større, nemlig 5,5 pct. For husholdninger er den 4,7 pct.
