I sommer trådte en ny bekendtgørelse i kraft, og pludselig skulle alle faste brugere af firmabiler registreres. Efter pres fra blandt andet SMVdanmark blev bekendtgørelse kørt tilbage på værkstedet og fik en omfattende overhaling. Nu har en ny version af bekendtgørelsen været i høring, og det betyder væsentligt lempeligere regler for registrering af brugere.
Den nye bekendtgørelse træder efter planen i kraft d. 15. oktober 2024, og her på falderebet er endnu en byrde blevet fjernet fra bekendtgørelsen. Det bliver nu ikke et krav for værksteder at registrere brugere af lånebiler, selvom låneperioden overstiger 30 dage.
”Det kommer en masse værksteder til gavn, at de nu slipper for at registrere kunder, der skal bruge en lånebil i længere perioder. Registrering koster både tid og penge for værkstederne, og derfor er vi meget tilfredse med, at ministeren har ændret bekendtgørelsen,” siger Simone Poulsen, der er chefkonsulent i SMVdanmark.
Bekendtgørelsen træder i kraft 15. oktober 2025
For yderligere information kontakt chefkonsulent Simone Poulsen poulsen@SMVdanmark.dk