En momsfrist nærmer sig med hastige skridt.Senest 1. september skal du indberette og betale moms for enten andet kvartal 2018 eller første halvår 2018. Det afhænger af, om din virksomhed afregner moms pr kvartal eller pr halvår.
Du kan indberette moms allerede nu, men du skal tidligst betale momsen fem hverdage før fristen.
Husk at du også skal indberette moms, selvom du måske som nystartet virksomhed hverken har betalt eller opkrævet moms i perioden!
En stor del nystartede virksomheder vil være i den situation, at de endnu ikke har betalt eller opkrævet moms. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at du alligevel skal nul-indberette din ind- og udgående moms. Hvis du glemmer at 0-indberette, får du en bøde af SKAT.