Der er naturligvis forskel på, om et arbejde udføres enten i henhold til et tilbud eller efter regning.
Hvis arbejdet udføres i henhold til et tilbud, er prisen bindende. Prisen kan kun undtagelsesvis reguleres, fx hvis der opstår problemer, som den udførende virksomhed ikke med almindelig omhyggelighed kunne have forudset.
Hvis arbejdet derimod udføres efter regning, foreligger der ikke en bindende pris. Ved regningsarbejde skal kunden betale for den tid og de materialer, der er gået til arbejdets udførelse med tillæg af en rimelig avance.
Spilleregler, når du giver et overslag
Når et arbejde udføres efter regning, sker det ofte på baggrund af et overslag fra den udførende virksomhed. Et overslag er en løs forhåndstilkendegivelse af, hvad arbejdet ud fra en fagmæssig synsvinkel skønnes at ville komme til at koste.
Mange tror fejlagtigt, at der eksisterer en regel om, at den endelige pris maksimalt må overstige overslaget med 10 %. Men der er ingen procentvise grænser for, hvor meget en regning kan overstige et overslag. Et overslag kan sagtens overskrides med et højere beløb.
Hvor bindende er et overslag?
Der er dog i praksis visse spilleregler, der skal overholdes, hvis man vil være sikker på, at en regning holder:
Du må ikke lokke med for lave overslag
For det første skal overslaget være sagligt begrundet. Man skal med andre ord ikke lokke kunderne ind i folden ved bevidst at give et for lavt overslag. Har man afgivet et bevidst forkert overslag eller et overslag med bind for øjnene, løber man en stor risiko for, at kunden vil få ret i et krav om reduktion af den endelige regning.
Overslag må ikke være for specifikke
Et overslag bør ikke være alt for specificeret. Jo mere specificeret det er både beløbsmæssigt og i beskrivelsen af arbejdets omfang, jo større er risikoen for, at det vil blive anset for bindende.
Advar straks kunden, hvis prisen ikke holder
Hvis det under arbejdets udførelse viser sig, at det oprindelige overslag ikke kan holde, skal man straks orientere kunden. Kunden bør have mulighed for at disponere ud fra den nye situation og fx bestemme, at noget skal ændres eller spares væk, og om arbejdet skal fortsættes. Udover at være en naturlig pligt og service over for kunden, reducerer en sådan orientering risikoen for, at kunden får ret i et senere krav om at få nedsat regningen. Hvis der er givet overslag på byggeområdet, og der er aftalt AB Forbruger, er forbrugeren ikke forpligtet til at betale beløb, der kunne være sparet, såfremt håndværkeren ikke har underrettet forbrugeren om en overskridelse af overslaget.
Pas på med ’overslag med loft’
Hvis man som virksomhed angiver et maksimum i forbindelse med et overslag, et såkaldt ”overslag med loft”, betyder det, at arbejdet udføres som regningsarbejde, men at den endelige pris ikke kan overstige det aftalte maksimum. Man skal som virksomhed være varsom med at indgå den type aftaler. At fastsætte et maksimumbeløb forudsætter i princippet en lige så grundig undersøgelse og vurdering som den, der ligger til grund for et fast tilbud.
Hvordan løses en uenighed om regningens størrelse?
Hvis kunden rejser indsigelse over for regningen, bør virksomheden tage indsigelsen alvorligt. Hvis virksomheden fastholder regningen, kan den sendes til inkasso, hvilket indebærer en mulighed/risiko for en efterfølgende retssag.
Under en eventuel retssag er udgangspunktet, at kunden skal betale det, virksomheden forlanger, med mindre regningen må anses for at være urimelig. Det er i givet fald kunden, der skal bevise, at regningen er urimelig.
Drejer uenigheden sig om en byggesag, kan forbrugeren klage til Håndværkets Ankenævn, som SMVdanmark er medstifter af. Klagen kan behandles af ankenævnet, hvis klagen falder inden for ankenævnets kompetence, som omfatter de fleste typer bygge- og reparationsarbejder vedrørende fast ejendom.
Læs mere på www.hvanke.dk.