Briterne vendte sig mod den politiske integration - ikke det frie marked

Efter 43 måneders hårde forhandlinger og politisk kernenedsmeltning for åben skærm, forlod Storbritannien den 31. januar, som det første land nogensinde EU. 

Der ligger en køreplan for skilsmissen, som den britiske regering endeligt vil have effektueret den 1. januar 2021. Indtil da er briterne forpligtet til at følge EU-regler, mens der vil blive forhandlet en handelsaftale, der skal træde i kraft på den dato. 

For det har hele tiden været planen, at Storbritannien ville handle og det på gunstige vilkår med EU og alverdens andre lande. Det fortalte den konservative politiker Andrew Rosindell allerede kort tid efter Brexit-afstemningen i 2016, hvor SMVdanmarks Internationale Udvalg var på studietur.

Formålet var at tage temperaturen på Danmarks femtestørste eksportmarked umiddelbart efter 'granatchokket'.

Fantasten, der fik ret

Internationalt Udvalg besøgte erhvervsorganisationer, engelske og danske virksomheder, marketingkonsulenter, erhvervsfremmeorganisationer og sidst og ikke mindst Andrew Rosindell.

Andrew Rosindell er kendt i England som en patriotisk politiker. Han er stærk tilhænger af frihandel, åbne markeder, kapitalisme og en markant forsvarer af monarkiet. Han var blevet en central skikkelse blandt de førende Brexiteers og var en god ven af udvalgsmedlemmet, Claus Bunk fra KA, som skaffede udvalget adgang til Westminster med rundvisning og interview.

Det var ikke nogen hemmelighed, at Andrew Rosindell var glødende Brexit-tilhænger og udvalget forventede derfor at møde en verdensfjern fantast, som snart måtte komme til kort overfor realiteterne i virkelighedens verden. På den baggrund var det et 'wake up call' for for udvalgets medlemmer, at han ved interviewet leverede en ædruelig vision for et Storbritannien udenfor EU. Han troede tydeligvis på, at Brexit ville være det bedste for briterne og at det ville lykkes.

Andrew fra 'The Brexit Heartland'

Andrew Rosindells særlige position, som Brexiteer skyldes, at der i hans valgkreds i Romford, øst for London, var 69,7 pct. vælgere, der var for udtræden af EU. Et resultat der var blandt de højeste i hele landet. Det fik alverdens medier til at valfarte dertil og give Andrew fra 'The Brexit Heartland' ordet, når Brexit skulle forklares.

Hans argumenter overfor Internationalt Udvalg, var stort set de samme, som dem han fremførte den 31. januar i år, hvor den endelige udtræden fandt sted. Han optrådte bl.a. med et indslag i TV-avisen på DR1. Der var fortsat ingen slinger i valsen.

Det handlede om politisk selvbestemmelse

At så mange vælgere støttede en løsrivelse fra EU handlede slet og ret om selvbestemmelse. Storbritannien har altid haft et globalt sigte, og det er et samfund, der igennem generationer er bygget op i samspil med immigranter fra bl.a. Commonwealth-landene. Brexit handler derfor ikke om, at Storbritannien vil isolere sig og handle mindre md omverdenen, men om at de selv vil bestemme. De vil selv bestemme, hvem de handler med, hvem der laves aftaler med, og hvem de giver tilladelse til at opholde sig i England og blive en del af det britiske samfund.

Andrew Rosindell understregede, at Storbritannien ikke ønsker at afslutte alt samarbejde og handel med EU og landene i Europa. For briterne er det blot afgørende, at de ikke længere er underlagt beslutninger fra Bruxelles. Det er den politiske integration i Europa, som de vender sig imod – ikke det frie marked. Den oprindelige idé med et fælles marked var god og rigtig, men den politiske overbygning ønsker Storbritannien ikke at være en del af. Det er de overstatslige elementer med fælles mønt, fri bevægelighed og politisk integration, som de er modstandere af.

Det bliver et Hard Brexit, hvis den fri indrejse fortsat er på tale

Andrew Rosindell vurderede og vurderer fortsat, at den britiske regering er parat til at gennemføre et såkaldt 'Hard Brexit', hvor Storbritannien trækker sig helt ud af det indre marked. Den britiske regering vil helst blive i fællesmarkedet, men man er ikke parat til at acceptere en model, der giver EU-borgerne fri indrejse i Storbritannien. Når man hører, hvor urolige danskere, der har boet i Storbritannien i årtier, er for deres fremtid derovre, så bekræfter det alvoren bag. Men her forsikrer Andrew Rosindell om, at de EU-borgere, som allerede har fast bopæl i Storbritannien ikke vil få problemer. Det er kun nye tilflyttere, som vil mærke en forskel fra tidligere.

Englænderne importerer mere end de sælger til Europa

Ved folkeafstemningen var det helt afgørende for vælgerne, at det britiske parlament igen fik kontrol over landets grænser. Derfor står man hellere udenfor det indre marked, om galt skal være. Briterne er indforståede med, at det kan få konsekvenser for samhandlen med Europa, men også at det naturligt nok ville gå begge veje. Andrew Rosindell påpegede i den sammenhæng, at England importerer mere fra EU-landene end de sælger den anden vej. Derfor vil et nyt told- eller afgiftsregime alt andet lige ramme økonomierne i EU-landene hårdere, end det vil ramme England.

Frihandelsaftaler skal fastholde London som finansielt centrum

Siden Brexit-afstemningen har der været stor interesse fra lande udenfor EU, der gerne vil lave en frihandelsaftale med Storbritannien. Det drejer sig bl.a. om store økonomier som Indien, Kina, Japan, Sydkorea, Canada og USA samt om Commonwealth-landene. Det forventes, at disse aftaler vil kunne løfte den britiske økonomi yderligere i de kommende år, samt at det vil være medvirkende til at fastholde London som finansielt centrum for verdenshandelen. Det sidste bliver en vigtig pejlesnor for om Brexit viser sig at blive en succes eller et mareridt i konkurrence med EU’s tilbageværende finanscentre i Frankfurt og Paris.

Andrew Rosindell forventer, at forhandlingerne om vilkårene for at udtræde af EU vil forløbe til begge partners tilfredshed, så man får en frihandelsaftale omfattende det meste. Alle har interesse i, at erhvervslivet vil kunne handle så frit som muligt indenfor det gamle EU, selv om man vil gå hver til sit med lovgivningen på en række andre områder.

Læs om hvordan du forbereder dig på Brexit

Læs mere om Brexit og internationalisering