Debatindlæg af SMVdanmarks internationaliseringschef Jens Kvorning bragt i Information 31. oktober 2018.
Regeringen bør kun give bistandskroner til erhvervsprojekter, som gør en forskel i ulandene. Og det er ikke Alibaba, men typisk de små og mellemstore virksomheder, der står for dem.
Danske bistandskroner bør kun gives til erhvervsprojekter, hvor de reelt gør en forskel, og det er typisk i de små og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV'er.
Danske bistandskroner bør kun gives til erhvervsprojekter, hvor de reelt gør en forskel, og det er typisk i de små og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV'er.
Derfor kan det undre, at P4G - der er stiftet af den danske regering og finansieret med 225 millioner kroner - inviterede den kinesiske e-handelsplatform Alibaba til at deltage i konkurrencen om danske bistandsmidler. Alibabas projekt skal nedbringe CO2-belastningen fra deres gigantiske vareudbringning, men det beløb, som de nu får i bistand, vil ikke gøre nogen forskel for projektets gennemførelse.
Alibaba er ikke en enlig svale, men endnu et af mange eksempler på, at Danida i de seneste år er slået ind på en ny - eller snarere sin gamle kurs frem til 1991 - med sin erhvervsbistand.
Dengang blev hele den danske bistand til erhvervsudvikling bevilget til store danske virksomheders meget store projekter med opbygning af cementfabrikker, mejerier, slagterier m. v. Spørgsmålet var, om milliarderne gjorde en positiv forskel i de udviklingslande, det drejede sig om.
Evalueringer viste, at det var tvivlsomt, da mange projekter viste sig at være såkaldte hvide elefanter - en dyr ting, der koster mere i drift, end den indbringer i indtægter, og som ejeren ikke kan skille sig af med.
Nu yder Danida så igen erhvervsbistand gennem nogle af Danmarks største virksomheder via Danida Business Partnerships i stedet for at inddrage den brede del af dansk erhvervsliv, sådan som man gjorde med stort held op gennem 1990' erne og 00' erne.
Det skete via Business-to-Business-programmet (B2B), som SMVdanmark tog initiativ til at udvikle på opfordring fra daværende udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, og LO.
Business-to-Business viste brede dele af dansk erhvervsliv - og især SMV'erne - at der var mange andre muligheder end blot Kina, hvis man ville være med i globaliseringen.
Et land som Vietnam, der var verdens næstfattigste land, var slet ikke på erhvervslivets kort over lande, hvor man kunne gøre forretning. Men det kom de, og i dag er ca. 200 danske virksomheder etableret i Vietnam, hvoraf ca. 100 kom i gang takket være Danidas B2B-program.
Danida kom på den måde til at flytte hegnspæle i den danske globalisering. Det er ærgerligt, at det ikke længere er tilfældet på et tidspunkt, hvor behovet for udvikling af nye, sunde arbejdspladser i ulande til sikring af beskæftigelse, fred og stabilitet aldrig har været større.
B2B-programmet var således i høj grad med til at brande Danida og de nye samarbejdslande i det brede danske erhvervsliv. Det er uforståeligt, at programmet blev nedlagt, så det i dag stort set ikke er muligt for SMV'er i ulande at trække på danske SMV'ers viden og teknologi, ligesom de danske virksomheder ikke længere får kendskab til markedsmulighederne på nye vækstmarkeder.
Egoistisk set virker det også paradoksalt, at Danmark på denne måde har trukket sig ud på et tidspunkt, hvor globaliseringen har gjort stadigt større dele af verden interessant for erhvervsudvikling. Danmark kunne have kapitaliseret på den goodwill, som vi har opbygget mange steder i verden takket være 50 års målrettet og professionelt bistandssamarbejde.
Men netop som chancen var der, trak vi os ud.
Begrundelserne for at nedlægge B2B-programmerne og dermed udflagningen af danske SMV'er i Danidas erhvervssamarbejde var, at evalueringerne viste, at det var en ineffektiv måde at anvende bistandsmidler på. Det var imidlertid en fejlagtig tolkning af evalueringerne, som ingenlunde frarådede inddragelse af SMV'er i bistandssamarbejdet - tværtimod.
Motivet til SMV-udfasningen kan man kun gisne om. Men det ligger lige for, at det alt andet lige er lettere for Danidas administration - der kæmper med administrationsprocenten - at administrere få, store projekter frem for mange små.
Store virksomheder har helt andre kræfter finansielt og administrativt til at sætte sig ind i og følge Danidas procedurer.
Dertil kommer, at store virksomheders medarbejdere oftere har en akademisk baggrund, som gør, at kulturforskellen til Danidas embedsmænd er langt mindre end for SMV'ers medarbejdere, der ofte er faglærte.
SMV'er er utvivlsomt vanskeligere at håndtere end store virksomheder, og det er derfor logisk, at Danidas embedsmænd har valgt at udflage dem af Danidas flåde.
Det kan bare ikke være rigtigt, at det skal være denne type administrative flaskehalse, der skal få et SMV-land som Danmark til at udelukke SMV'er fra at deltage og bidrage til erhvervssamarbejdet.
Tillykke til Alibaba, som i sidste uge fik bevilget pengene.
Og lad det være sidste gang, at Danida bevilger penge til erhvervsprojekter, hvor de ikke gør en forskel.
Alibaba er ikke en enlig svale, men endnu et af mange eksempler på, at Danida i de seneste år er slået ind på en ny, eller snarere sin gamle kurs.