Genvej til mere ”råderum” er øget eksport

Skal vi finansiere genopretningen af velfærden, skal der flere penge til. Her kan særligt de små og mellemstore virksomheder bidrage mere, hvis ellers politikerne vil skrue op for eksportfremmen.

Efter år med systematiske nedskæringer på skoler, universiteter, sygehuse og andre områder, mærkes konsekvenserne hos både de ansatte, der skal løbe stærkere og hos borgerne, der mærker konsekvenserne på egen krop.

Vælgerne er i stigende grad sure over velfærdsforringelser og derfor er mange af partierne, blå som røde, klar til at imødekomme den stigende utilfredshed og bekymring. Der er enighed om, at der skal mange milliarder til i de kommende år, for at ønskerne skal gå i opfyldelse. Partierne kommer med bud på 20, 30 eller helt op til 59 mia. kr. i ekstra investeringer og de er parate til at bevilge midlerne.

For os i SMVdanmark er det en gåde, at ingen partier gør eksportfremme, som det ubenyttede Columbus æg, til deres hjertebarn.

Svært at finde pengene

Hvad der imidlertid også er enighed om er, at det er svært at finde pengene til at realisere løfterne. Det er ingen nem øvelse, især ikke, når man kun tænker i besparelser, som med sikkerhed vil gøre ondt på nogen. Det er ikke en politikers livret op til et valg.

Det kan derfor undre, at ingen længere taler om dynamiske effekter og om at udvide økonomien, som løsningen. Grunden er formentlig, at det er gjort før og at der ofte er tale om ”fugle på taget”. For os i SMVdanmark er det en gåde, at ingen partier gør eksportfremme, som det ubenyttede Columbus æg, til deres hjertebarn.

For eksportfremme er det mest nærliggende greb til at finansiere den store udvidelse af  ”råderummet til genopretning af velfærdsstaten,” som er på alles læber i denne valgkamp. Alligevel er der endnu ikke ét parti i Folketinget, som har nævnt eksportfremme med et ord.

SMVdanmark har år efter år haft drøftelser med de få erhvervsordførere, som syntes, at det kunne være interessant at tale om. Velviljen har været stor og det er to gange lykkedes at forhindre, at de beskedne eksportfremmemidler, som er på 1/3 af, hvad de var i 2001, blev skåret yderligere.

Hvis nu politikerne ville beslutte at bringe eksportfremmen tilbage til niveauet i 2001 på omkring 80 millioner kr., så ville effekten blive på ekstra 5 mia. kr. i eksport. Det ville give mere end 3000 nye arbejdspladser og andre store positive effekter på samfundsøkonomien

Uudnyttet eksportpotentiale på 40 mia. kr. i SMV’er 

Ikke én politiker er indtil nu gået ”all in” for at vende de mange års nedskæringer, til den markante fremgang, der er behov for, hvis det uudnyttede eksportpotentiale på 40 milliarder kr., som ligger i de små og mellemstore virksomheder, skal aktiveres.

I dag er eksportfremmemidlerne til kollektive fremstød nede på 30 mio. kr. – millioner, ikke milliarder. Talrige undersøgelser har vist, at disse 30 mio. kr. generer ny eksport på 3 mia. kr. Altså 100 gange investeringen. Hvis nu politikerne ville beslutte at bringe eksportfremmen tilbage til niveauet i 2001 på omkring 80 millioner kr., så ville effekten blive på ekstra 5 mia. kr. i eksport. Det ville give mere end 3000 nye arbejdspladser og andre store positive effekter på samfundsøkonomien, såsom ekstra skatteindtægter og nedgang i overførselsindkomster.  

 

Effekten vil hurtigt vise sig

Men er det realistisk, at mere eksportfremme ville få flere små og mellemstore virksomheder til at blive mere risikovillige og søge ud på nye eksportmarkeder? Svaret er ja – og det ville ske omgående.

Allerede i dag ligger afslagene på kvalificerede ansøgninger på omkring 50 pct. Hvis de ca. 500 virksomheder, der årligt får afslag på deres fælles ansøgninger, fik deres bevillinger, så ville effekten være der fra dag ét. Ansøgningerne ligger klar og effekten på eksporten ville vise sig allerede i løbet af et år eller to. Der er altså ikke tale om fugle på taget og usikre fremskrivninger, men om rigtige penge.

Det ”lækre” ved det hele er, at det ville brede sig som ringe i vandet, når små og mellemstore virksomheder hørte fra kolleger, at det ikke længere var så vanskeligt at få dækket en del af den store risiko, der er ved at starte eksport. De midler ville hurtigt få ben at gå på og var politikerne så klar til at imødekomme efterspørgslen, kunne eksporten stige med yderligere. Erfaringerne har vist at det lader sig gøre. Så hvad venter vi på?

Indlægget er bragt i forkortet udgave i Jyllandsposten den 1. juni.