Starten på det danske vindmølleeventyr

Små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, vil gerne være med til en grøn omstilling. Mange overvejer, hvordan de selv kan blive mere miljøvenlige og udvikle grønne bæredygtige løsninger til deres kunder.

Og de tanker er slet ikke nye. Det var blandt andet ved hjælp af SMV’ernes nysgerrighed, viden og gåpåmod, at det danske vindmølleeventyr begyndte i 70’erne.

Oliekrisen og energikrisen

Under olie- og energikrisen 1973 var gode råd dyre. Oliepriserne steg, og bilfri søndage blev indført landet over.

En tværfaglig gruppe med økonom Preben Maegaard i spidsen begyndte at tænke i nye baner. Det måtte være muligt at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi og løsninger, der var mere miljøvenlige.

Gruppen begyndte at studere og arbejde med forskellige former for vedvarende energi og kaldte sig Nordvestjysk Initiativ for Vedvarende Energi, NIVE.

De første vindmøller med tre vinger

I 1977 designede NIVE en 22 kW vindmølle, der blev produceret lokalt i to eksemplarer på HP Maskinfabrik midt i Thisted i Thy.

Preben Maegaard havde bedt kemiingeniør Erik Grove-Nielsen om at udvikle en ny 5-meter vinge til møllen. Erik Grove-Nielsen lånte Tvinds lille 5-meter testvingeform og fik produceret de første 15 glasfibervinger.

Som noget ganske særligt og nyt blev vingerne designet til at rotere med uret, som en kontrast til bl.a. Riisager-vindmøllerne og Tvinds PTG-vindmølle, der begge drejede mod uret.

Noget andet nyt ved NIVE-møllen var antallet af vinger. I modsætning til vindmøller produceret i resten af verdenen blev NIVE-møllen udstyret med hele tre vinger i stedet for to. Den løsning valgte man, da man havde fundet ud af, at man kunne minimere tyngdepunktsvandringen i vingerne og dermed stabilisere vindmøllen.

Dermed blev det slået fast, at vindmøller med tre vinger var mest stabile. Princippet blev almindeligt anerkendt som "The Danish Concept". Et koncept som stort set alle producenter siden har benyttet. NIVE-møllen var også forgængeren for Smedemestermøllen.

Eksperimenter på gården blev til en ny vindmølle

På samme tid nær den lille by Vildbjerg i Midtjylland besluttede Henrik Stiesdal sammen med sin far at bygge en 15 kW sejlvinge-vindmølle til at producere elektricitet til deres gård.

I februar 1978 fik han hjælp til produktion af dele til sin vindmølle af smeden Karl-Erik Jørgensen, der havde et lille værksted i nærheden af Herborg. Herborg-smeden havde fulgt med i, hvad der skete i Thy med udviklingen af NIVE-vindmøllen og arbejdede på det tidspunkt på sin egen lille vindmølle.

Det blev starten på et tæt samarbejde de næste par år, hvor smedens nysgerrighed, erfaringer og praktiske evner sammen med Henrik Stiesdals teoretiske viden bragte den danske vindkraftteknologi nogle vigtige skridt fremad.

Deres første prototype, en 22 kW vindmølle med tre vinger, så dagens lys i juni 1978 og på baggrund af erfaringerne med denne, besluttede de at fremstille en endnu stærkere 30 kW version. 

En af de hårde lektioner fra testen af prototypen var, at vingerne skulle bruge en automatisk bremsning, for ikke at løbe løbsk ved høje vindhastigheder. Derefter fik vingerne roterende spidsbremser. Den 30 kW vindmølle med navnet HVK-10 var færdig i foråret 1979. HVK-møllen var også startskuddet til den moderne vindmølle fra Vestas.

Sikkerhedsregler for vindmøller

Efter at have oplevet forskellige vindmøllehaverier blev der nedsat et sikkerhedsudvalg i februar 1978 i Organisationen for Vedvarende Energi, OVE.

I en rapport fra juni 1979 fastslog sikkerhedsudvalget, at en vindmølle til enhver tid skal kunne bringes til standsning, og derfor skal en vindmølle være udstyret med mindst to af hinanden uafhængige, automatisk virkende sikkerhedssystemer.

Der er efterfølgende udviklet mere end 20 forskellige mølletyper over hele landet efter inspiration fra blandt andet NIVE-møllen og HVK-10 møllen.

Modet til nye eksperimenter

Det, der begyndte med vedholdende opfindere og små smedemester, blev altså til en industri, som Danmark i dag er førende inden for.

Begyndelsen af vindmølleeventyret var langt fra fejlfri, men begyndte med driftige personer samt små og mellemstore virksomheder, der turde at eksperimentere – og vel også et samfund, der understøttede vindmølleindustrien.

Også i dag er det især rundt omkring i de mindre virksomheder, at ideerne opstår og prototyper fremstilles og afprøves. SMV’erne har altid gået forrest, når det kom til udviklingen af nye produkter og eksperimenter i værkstedet. De vil, som tidligere, også være med til at løfte deres del af arbejdsopgaven med at nå CO2-reduktionen på 70 pct. i 2030.

Læs også

SMV'erne skal have modet til nye, grønne ideer