Så blev der trykket på den famøse valgknap efter lang tids venten og mange spekulationer. Men hvor skal man sætte sit kryds, hvis man ønsker en erhvervspolitik, der tager hensyn til små og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMV’er?
Politikerne skal nok tale om sundhed, ældre og udlændinge, men hvad med SMV'erne? SMV'erne udgør langt de fleste virksomheder i Danmark, derfor er det vigtigt, at SMV'erne også bliver en del af valgkampen.
SMVdanmark har derfor efterlyst spørgsmål til politikerne og har i løbet af de sidste par måneder stillet alle folketingspartiernes erhvervsordfører 5 spørgsmål på vegne af SMVdanmarks medlemmer.