Har udskudt drømmen om egen butik
Charlotte er glad for, at hun ikke har fået sit eget sted med faste månedlige udgifter endnu. Hun har desuden aftalt med sin læremester, at hun ikke skal betale for pladsen, mens hun er på barsel.
“Hvis jeg havde haft min egen forretning på nuværende tidspunkt, så ville økonomien slet, slet ikke hænge sammen under min barsel. Så jeg er glad for, at jeg har udskudt drømmen om min egen butik. Men jeg håber meget på, at jeg har en butik og en ansat, når jeg skal have mit næste barn, og at det rent økonomisk kommer til at hænge sammen på det tidspunkt,” siger Charlotte.
Charlotte håber på, at hun får råd til at tage fire måneders barsel. Efter barslen må hun trække på sin familie og venner, indtil hun har fået en vuggestueplads i Københavns kommune.
“Nogle selvstændige kan tage deres barn med på arbejde under barslen, men den mulighed har jeg desværre ikke. Vi har både farlige maskiner og kemikalier i værkstedet, så jeg må holde vejret under min barsel og så håbe på, at kunderne stadig kan huske mig efter de her fire måneder.”
Hør Charlottes besked til politikerne i videoen her: