Opsigelse af funktionærer: Kender du 12-måneders-reglen?

Mange arbejdsgivere overser, at det er lettere at opsige en funktionær indenfor det første år af ansættelsen. Kend dine rettigheder og undgå dyre fejl.

At ansætte en ny medarbejder er en stor investering, især for en lille virksomhed, og det kan blive en dyr affære, hvis ansættelsen viser sig at være et dårligt match. Mange arbejdsgivere er bekendt med, at funktionærer har gunstige ansættelses- og opsigelsesvilkår, men færre kender til de rettigheder, de selv har inden for det første ansættelsesår.

Intet krav om begrundet opsigelse de første 12 måneder af ansættelsen
Foruden en aftalt prøveperiode på 3 måneder, hvor opsigelse kan ske med et forkortet varsel på 14 dage og uden begrundelse, er der en vigtig regel, som mange arbejdsgivere overser. Funktionærloven stiller nemlig ikke krav om en begrundelse for opsigelse, så længe medarbejderen har været ansat i under 12 måneder. Dette giver virksomhederne mulighed for at vurdere, om medarbejderen er den rette, uden at skulle frygte krav om godtgørelse for usaglig opsigelse inden for de første 12 måneder.

Efter de 12 måneder opnår funktionæren dog en beskyttelse mod og vil kunne kræve godtgørelse, hvis opsigelsen vurderes at være vilkårlig eller baseret på personlige forhold uden saglig begrundelse.

Vigtige undtagelser
Uagtet at funktionærloven ikke stiller krav om en begrundelse ved opsigelse af en funktionær inden for de første 12 måneder, kan medarbejderen alligevel være beskyttet fra første arbejdsdag af anden lovgivning. Ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven giver nemlig alle medarbejdere en be-skyttelse fra første dag, hvorefter opsigelse ikke må ske på baggrund af kriterier som:

  • Handicap
  • Graviditet og barsel
  • Køn, alder, race, religion eller andre forhold beskyttet af ligebehandlings- og forskelsbehand-lingsloven

Hvis du opsiger en medarbejder, der falder under en af ovenstående beskyttende kriterier vendes bevisbyrden, og du skal som arbejdsgiver kunne godtgøre, at opsigelsen ikke er begrundet i årsagen der giver beskyttelsen. Hvis opsigelsen vurderes at være i strid med lov, kan medarbejderen have krav på godtgørelse, uanset anciennitet.

Vær også opmærksom på, at 12-måneders-reglen kan være tilsidesat, hvis der er overenskomst på virksomheden, da nogle overenskomster kan give medarbejderen et krav på begrundelse tidligere end 12 måneder.

Er du i tvivl om din medarbejder er beskyttet, har SMVdanmarks medlemmer fri adgang til vores juridiske hotline, hvor du kan få rådgivning om blandt andet ansættelses- og opsigelsesforhold.

Nadia Wedel

Jurist

tlf +45 32 63 03 02 Læs mere om Nadia Wedel

Få masser af kontante fordele som medlem af SMVdanmark:

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Se eller gense tidligere afholdte SMVdanmark-webinarer

Vil du have gode råd om stresshåndtering? Og fik du set webinaret om virksomhedstestamenter eller de..

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Spar 50% på dine eksportdokumenter

Som medlem af SMVdanmark sparer du 50% på prisen på dit carnet!

Tilbud & rabatter

Tilbud & rabatter

Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en lang række fordele og rabatter. Klik dig ind på fordel..