De retningslinjer er vigtige at kende, hvis man som virksomhed henvender sig til fx samarbejdspartnere, kunder og potentielle kunder.
Retningslinjerne har deres udgangspunkt i markedsføringslovens § 10, hvor der står, at det er forbudt at markedsføre sig ved hjælp af elektronisk post – så som e-mail, sms, mms og telefax –, med mindre modtageren har givet sit samtykke til at ville modtage den slags reklamer.
Reglerne gælder for alle typer modtagere, dvs. såvel forbrugere og erhvervsdrivende som offentlige myndigheder. Man må altså ikke sende elektronisk markedsføringsmateriale til disse, medmindre de har givet deres samtykke.
Hvad er så markedsføring? Grundlæggende set vil det blive betragtet som spam, hvis materialet er udsendt i et kommercielt øjemed. Det vil sige, at stort set alt der udsendes fra en erhvervsvirksomhed vil blive betragtet som spam, da udsendelsen jo typisk vil have til formål at gøre reklame for virksomheden. Det behøver således ikke nødvendigvis at være reklamer for varer, tjenesteydelser osv. Også mails der har til formål at gøre opmærksom på virksomhedens eksistens og ”brande” en virksomhed, bliver betragtet som spam. Man ser på indholdet af materialet og ikke på benævnelsen.
Det betyder, at nyhedsbreve og pressemeddelelser også kan være spam, hvis formålet i højere grad er at gøre reklame end at oplyse om en reel nyhed. Det kan endda også være spam, hvis man udsender tilbud om at ville købe varer, hvis det reelle formål med mailen er at gøre reklame for sin virksomhed.
For at man må udsende reklamemails og lign. skal modtageren som sagt have givet sit samtykke til at ville modtage disse. Men hvad er det modtageren skal have givet sit samtykke til, for at det er tilladt at sende elektroniske reklamer til vedkommende?
Efter Forbrugerombudsmandens retningslinjer skal modtageren have givet sit samtykke til den specifikke virksomhed for, at man har ret til at udsende reklamemails, og man må ikke betinge en aftale med, at køber accepterer at modtage uopfordrede reklamer. Hvis man gør brug af såkaldte ”interessedatabaser”, hvor virksomheder kan købe sig adgang til personer, virksomheder mv., der gerne vil modtage reklame mails, kræves det, at det skal stå modtageren klart ved afgivelsen af samtykket, hvilken type meddelelser og inden for hvilke emner, der vil blive udsendt reklamer. I disse tilfælde vil det dog typisk være virksomheden, der driver databasen, der har ansvaret for dette og vil komme i konflikt med reglerne.
Skulle man komme til at udsende mails til modtagere, der ikke har bedt om det, risikerer man få en bøde. Og der er ikke tale om småpenge, når der bliver udskrevet bøder for ulovlig spam.
Herunder kan du se, at bødetaksten for såkaldt ”uanmodede elektroniske henvendelser” er ganske høj. Så vær varsom. Det kan blive dyrt at fejltolke reglerne, selv om man tror, man overholder dem. Som medlem af SMVdanmark kan du gratis kontakte den juridiske hotline, hvis du ønsker rådgivning om, hvor grænsen går.
§ 10, stk. 1: Antal uanmodede elektroniske henvendelser |
Bødetakst |
---|---|
1 - 30 henvendelser | 20.000 kr. pr. forhold |
31 - 50 henvendelser | 30.000 kr. pr. forhold fra henvendelse nr. 31 |
51 - 100 henvendelser | 50.000 kr. pr. forhold fra henvendelse nr. 51 |
Mere end 100 henvendelser | 50.000 kr. + (x 200 kr.) pr. henvendelse fra henvendelse nr. 101 |