Siden finanskrisen har der været en bemærkelsesværdig nedgang i antallet af detailbutikker i København samt på landsplan.
Dato: 21. november 2023
På 14 år er der blevet godt 880 færre detailvirksomheder i København. Det er et fald på 26. pct. Men vi burde have set det modsatte. For i København har der været en kraftig befolkningsvækst og økonomisk vækst. Så faldet i antal virksomheder pr. indbygger i København er altså mere markant end blot det rene antal virksomheder. Også mere end i det øvrige Danmark. Forskellen i antallet af virksomheder pr. indbygger i København kontra det øvrige Danmark er indsnævret, så københavnerne har ikke samme ”overlegne” udbud af butikker at vælge imellem som tidligere.
Siden finanskrisen har der været en bemærkelsesværdig nedgang i antallet af detailbutikker i København samt på landsplan.
En stigende befolkning skulle teoretisk set føre til en større efterspørgsel efter varer og tjenester og dermed understøtte væksten i detailhandlen. Men flere faktorer kan have modvirket denne naturlige tendens:
|
En af de helt store udfordringer for mindre butikker i København, er online shoppings stigende popularitet, som har ændret forbrugernes købsvaner. Med den nemme adgang til et væld af produkter online, og ofte til mere konkurrencedygtige priser, har mange forbrugere skiftet fra fysiske butikker til e-handelsplatforme.