Bankerne tjener historisk mange penge på SMV'erne

Rentemarginalen er forskellen på, hvad bankerne tager i indlånsrente og udlånsrente.

I øjeblikket tager bankerne 3,7 procentpoint mere i udlånsrente, end de betaler i indlånsrente til deres erhvervskunder (såkaldte “ikke-finansielle selskaber”). Konkret lå den gennemsnittelige indlånsrente for denne gruppe på ca. 2,1 pct. mens den gennemsnitlige udlånsrente i september var på 5,8 pct.

SMVdanmark kan nu, ud fra de data der er tilgængelige i Nationalbankens Statistikbank, slå fast, at den forskel aldrig har været højere.

Samtidig er det væsentligt højere end, hvad renteforskellen tidligere har været på. Den gennemsnitlige rentemarginal for ikke-finansielle virksomheder har i perioden 2003-2022 ligget på 2,8 pct., altså væsentligt under den nuværende på 3,7 pct.

For personligt ejede virksomheder er forskellen endnu større. Her tager bankerne hele 5,5 procentpoint mere i rente på udlån, end de betaler for indlån. For husholdninger er forskellen 4,7 procentpoint.

Selvom indlånsrenten også har taget et skridt opad, har den ikke formået at følge med udlånsrenten. Fra starten af 2022 til i dag har bankerne hævet udlånsrenten med 3,9 procentpoint. I samme periode har man kun hævet indlånsrenten med 2,8 procentpoint.

Det betyder, at spændet mellem indlånsrente og udlånsrente - den såkaldte rentemarginal – for erhvervslivet (ikke-finansielle selskaber) er steget fra godt 2,6 pct. Til 3,7 pct.

Det kan lyde af små forskelle, men forskellen betyder, at hvis bankerne i 2023 havde hævet indlånsrenten i samme takt, som de havde været udlånsrenten, så ville erhvervslivet få 7 mia. kr. mere i rente på deres indestående (baseret på deres indestående i august 2023).

Den rente bankerne får, når de placerer midler i Nationalbanken kaldes foliorenten. Aktuelt ligger foliorenten på 3,6 pct. Det betyder, at bankerne får 3,6 pct. i rente for deres indestående i Nationalbanken. Samtidig betaler bankerne kun godt 2,1 pct. i rente for deres erhvervskunders indestående. Også den forskel er blevet væsentlig større jf. figur 2.

I 2022 tjente bankerne 24,4 mia. kr. alene på gebyrer. Kigger man nærmere på prisudviklingen i bankernes gebyrer siden 2015, er priserne næsten steget med 40 pct. Det er langt mere end den almindelige prisudvikling.

Holder man udviklingen i bankgebyrer op mod kerneinflationen (dvs. inflationen minus energiudgifter og udgifter til ikke-forarbejdede fødevarer), ses der en klar forskel i udviklingen. I oktober måned var kerneinflationen steget med 16 pct. siden 2015.