Dato: 7. juli 2022
De nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 13.651 færre har søgt ind på en videregående uddannelse i år. Det er et fald på 15 pct. og første gang i mere end 10 år, at antallet af ansøge dykker under 80.000.
Danmark har brug for en veluddannet arbejdsstyrke. Derfor er det bekymrende, hvis færre får en kompetencegivende uddannelse. Det er særlig problematisk, at der sker et fald på de områder, hvor der i forvejen er mangel på kompetencer. Det gælder eksempelvis på de tekniske områder inklusive IT.
Antallet af ansøgninger er i alt faldet med 15 pct. siden sidste år. Det svarer til 13.651 færre ansøgninger. Især erhvervsakademierne og professionsbachelorerne er hårdt ramt af drastiske fald i antallet af ansøgere. For dem er der nemlig henholdsvis 25 pct. og 17 pct. færre ansøgere i forhold til sidste år, hvorimod faldet for de klassiske universitetsuddannelser kun var på 9 pct.
Desværre ses der også et fald i antal ansøgere til uddannelser, som i høj grad er efterspurgte i erhvervslivet. På diplomingeniør og civilingeniør er der et fald på hhv. 7 og 8 pct. siden sidste år.
Mere end hver femte ansøger til bygningskonstruktør er forsvundet, og det er et stort problem, da vi har brug for et stort antal bygningskonstruktører til blandt andet at behandle byggesager ude i kommunerne. Som SMVdanmark tidligere har kunne vise, stiger ventetiden, og den gennemsnittelige sagsbehandlingstid er nu 61 dage. Hvert år spildes 2,1 millioner dage i unødvendig ventetid.
I sidste ende vil det forsinke den grønne omstilling, og arbejdet med at reducere energiforbruget i Danmark, f.eks. gennem bedre isolerede boliger, hvis vi ikke har de tekniske kompetencer, der skal til.
Når man ser på de enkelte uddannelsesområder, er det særligt bekymrende med et fald i antallet af ansøgere til IT-uddannelser på erhvervsakademierne på 25 pct. og et fald på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser på hhv. 10 og 11 pct.
Mange institutioner oplever, at mere end 1 ud af 5 ansøgere er forsvundet. Det kan give problemer med at opretholde en bred uddannelsesdækning i hele landet.
Det store fald i ansøgningen til de engelsksprogede uddannelser på især erhvervsakademierne skal ses i lyset af, at der politisk er besluttet en stor reduktion i engelsksprogede studiepladser og uddannelser. Alene til erhvervsakademierne er der et fald på 83 pct. fra 2021 til 2022.
Reduktionen rammer også IT-uddannelserne, og derfor kan der være behov for skrue op for antallet af studiepladser på de øvrige IT-uddannelser, hvoraf flere er overansøgte.
Det er bekymrende, når færre søger ind på nogle af de uddannelser, som vi har et stort behov for i Danmark. Mere end hver femte ansøger til bygningskonstruktør er forsvundet, og det er et stort problem, da vi har brug for et stort antal bygningskonstruktører til blandt andet at behandle byggesager ude i kommunerne, hvor der i forvejen er rekord lange ventetider på at få behandlet sin byggesag.
Det er ligeledes problematisk, hvis det ender med et samlet lavere optag på IT-uddannelserne. Vi står overfor store opgaver med digitalisering i de kommende år. Det gælder bl.a. i forhold til cybersikkerhed, hvor vi får brug for mange eksperter i IT-sikkerhed, ligesom virksomhederne fremover vil være forpligtet til at digitalisere deres bogføringssystemer, og ellers kan de risikere bødestraf.
Der er derfor behov for, at man ser på, om man er gået for langt i nedlæggelsen af de engelsksprogede uddannelser på IT-området. Alternativt så bør man oprette langt flere pladser på de øvrige IT-uddannelser, hvor man år for år har mange flere ansøgere, end der er pladser til.
Årets søgetal viser også, at det især er de unge, der kommer direkte fra gymnasiet, der ikke har søgt ind i år. Derfor skal de unge i langt højere grad informeres om muligheden for i stedet at tage en erhvervsuddannelse. Der er rigtig gode muligheder for at få en læreplads lige nu, og vi har brug for de unge ude i virksomhederne.
