I flere danske kommuner overhaler ikke-vestlige indvandrermænd nu danske mænd

Dato: 11. sep 2024

Tal for lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for 2. kvartal 2024 viser en opsigtsvækkende udvikling: For første gang er der nu flere kommuner, hvor 15-64-årige ikke-vestlige indvandrermænd har en højere lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens end for de 15-64-årige danske mænd.

Hovedpointer fra undersøgelsen

Beskæftigelsen i otte af landets kommuner er højere blandt mænd med ikke-vestlig indvandrerbaggrund end blandt etnisk danske mænd.
For bare fem år siden var det ikke tilfældet i nogle af landets kommuner.
En af forklaringerne på den udvikling er, at i syv af de otte kommuner rangerer kommunerne lavt, når det kommer til at få danskere i arbejde.
Der er flere kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrere har været med til at holde hånden under kommunernes økonomi. Uden ikke-vestlig indvandring ville mange kommuner have oplevet beskæftigelsestilbagegange, som er mange gange større, end hvad de aktuelt har oplevet.

Hent analysen som PDF

Ikke-vestlige indvandrermænd overhaler danskerne

Fremgang i beskæftigelsesgrader for alle grupper

Siden 2. kvartal 2014 er de 15-64-årige danske mænds lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens (på landsplan) steget fra knap 62 pct. til godt 67 pct. i 2. kvartal 2024, en samlet stigning på 5,4 pct.-point., jf. figur 1.

I samme periode har der for de 15-64-årige ikke-vestlige indvandrermænd været en udvikling fra knap 42 pct. til godt 59,1 pct., eller en stigning på 17,1 pct.

Hvad danske kvinder angår er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 57,7 til 61,3 pct., en stigning på 3,6 pct.-point. For ikke-vestlige indvandrerkvinder har der været en stigning fra 33,4 pct.-point i 2014 til 48 pct. i 2024, en stigning på 14,6 pct.-point.

Ikke-vestlige indvandrere er dermed den gruppe, der har haft den kraftigste beskæftigelsesfremgang, om end udgangspunktet var noget mere beskeden end for personer med dansk oprindelse.

Historisk set har ikke-vestlige indvandrere haltede efter danskerne ift arbejdsmarkedstilknytnign. Udviklingen det seneste årti understreger, at de forskelle ikke er en naturlov. Det store potentiale, som der ligger i ikke-vestlig arbejdskraft, kan godt realiseres.

I flere kommuner overhaler ikke-vestlige nu danskerne

I 8 ud af 98 kommuner har ikke-vestlige mænd nu en højere lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens end mænd med dansk oprindelse, jf. figur 2. For fem år siden var der ingen kommuner, hvor dette var tilfældet! For 7 af de 8 kommuner drives resultatet af, at de danske kommuner rangerer lavt ift. øvrige danske kommuner, når det handler om at få danskere i arbejde.

Kvinder godt med

Modsat mændene er der kun en kommune, hvor ikke-vestlige indvandrerkvinders beskæftigelsesfrekvens overgår danskernes – Ærø.

Ikke desto mindre er det tydeligt, at det især er hos en række kommuner i syd- og nordvestlige Jylland samt Storstrømskommunerne, hvor de ikke-vestlige kvinder klarer sig særlig godt, jf. figur 3.

Udkantskommuner afhængige af ikke-vestlig indvandring

For mange udkantskommuner er de ikke-vestlige indvandrere fuldstændig afgørende for at holde hånden under beskæftigelsen. Fx i Hjørring er beskæftigelsen faldet med 108 fuldtidspersoner siden 2014, men der er samtidig kommet 550 ikke-vestlige indvandrere i job. Dermed står de ikke-vestlige for godt 600 pct. af beskæftigelsesvæksten, jf. figur 4.

Konklusion og politikforslag

For første gang ser vi, at der nu er en række kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrermænd har stærkere arbejdsmarkedstilknytning end danske mænd. Der er også flere kommuner, hvor de ikke-vestlige indvandrerkvinders beskæftigelsesgrad nærmer sig danske kvinders.

Ikke-vestlige indvandrere er den primære årsag til, at flere udkantskommuner ikke oplever en mere voldsom beskæftigelsestilbagegang.

Danske virksomheder, både små, mellemstore og store, efterspørger mere arbejdskraft, og der er også en rimelig bred forståelse på Christiansborg af, at udenlandske arbejdstagere er nødvendige for at opretholde arbejdsudbuddet og skatteindtægterne.

Derfor er det vigtigt, at regeringen og Folketinget fastholder et generelt fokus på at understøtte rekruttering udenfor landets grænser og på at fjerne de bureaukratiske benspænd, som gør det unødigt svært for små og mellemstore virksomheder at rekruttere internationale medarbejdere. Derudover er der behov for et fortsat politisk fokus på at øge arbejdsudbuddet via reformer af dansk økonomi, for vi kan ikke vide os sikre på, at udenlandske arbejdstagere vil blive ved med at holde en hånd under det danske arbejdsmarked.

Thomas Gress

Seniorøkonom

gress@SMVdanmark.dk mobil +45 51 90 50 91 tlf +45 33 93 20 00 Læs mere om Thomas Gress