Dato: 26. november 2025
Ikke-vestlige indvandrere har haft en kraftig beskæftigelsesfremgang det seneste årti. For mænd er niveauet løftet med 18,7 pct.-point siden 2015, og for kvinder med 15 pct.-point, jf. figur 1.
Samtidig er beskæftigelsesforskellene til danskere reduceret markant. For mænd er gabet faldet fra 20,7 pct.-point til 6,7 pct.-point, mens det for kvinder er faldet fra 24,3 pct.-point til 12,5 pct.-point.
I 11 kommuner ligger beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvan-drermænd over de danske mænds, jf. figur 2. Lolland, Vesthimmerlands og Rebild topper med forskelle på +6,7, +6,1 og +5,6 pct.-point.
Et væsentligt forhold er, at 10 ud af 11 af disse kommuner placerer sig relativt lavt, når man rangerer kommunerne efter danske mænds be-skæftigelsesfrekvens. Kun Rebild rangeres højt for både danske mænd og ikke-vestlige indvandrermænd
Tre kommuner har en højere beskæftigelsesfrekvens for ikke-vestlige indvandrerkvinder end for danske kvinder, jf. figur 3. Ærø topper med +8,3 pct.-point, mens Læsø og Lemvig er nye på listen fra sidste år.
Mønsteret er i tråd med mændenes: I alle tre kommuner ligger de dan-ske kvinder relativt lavt i rangordenen, når kommunerne rangeres fra højeste til laveste beskæftigelsesfrekvens for danske kvinder. Den lavere placering bidrager til at løfte den relative forskel.
kke-vestlige indvandrere står for en betydelig del af den samlede frem-gang i fuldtidsbeskæftigelsen siden 2015. I flere kommuner udgør bidra-get en meget stor del af nettotilvæksten - i 31 kommuner mere end 100 pct., jf. figur 4. Det afspejler en markant kommunal variation i, hvor me-get gruppen har trukket den samlede fremgang. I mange udkantskom-muner holder ikke-vestlige indvandrere hånden under beskæftigelsen.
Vi ser nu en række kommuner, hvor ikke-vestlige indvandrermænd har stærkere arbejdsmarkedstilknytning end danske mænd, og flere steder nærmer de ikke-vestlige kvinders beskæftigelse sig de danske kvinders – enkelte steder overgår den. I 2025 er det 11 kommuner blandt mænd og 3 blandt kvinder, og udviklingen er tydeligt styrket siden 2024. Danske virksomheder, både små, mellemstore og store, efterspørger mere arbejdskraft, og der er også en bred forståelse på Christiansborg af, at udenlandske arbejdstagere er nødvendige for at opretholde ar-bejdsudbuddet og skatteindtægterne. Derfor er det vigtigt, at regeringen og Folketinget fastholder et generelt fokus på at understøtte rekruttering udenfor landets grænser og på at fjerne de bureaukratiske benspænd, som gør det unødigt svært for små og mellemstore virksomheder at rekruttere internationale medar-bejdere. Derudover er der behov for et fortsat politisk fokus på at øge arbejdsudbuddet via reformer af dansk økonomi, for vi kan ikke vide os sikre på, at udenlandske arbejdstagere vil blive ved med at holde en hånd under det danske arbejdsmarked.
